Erhvervsakademiuddannelserne i et aftagerperspektiv

Dato: 19. september 2011

Del:

Denne nye undersøgelse fra tænketanken DEA viser, at de korte videregående uddannelser, som i 2008 blev samlet i erhvervsakademier, er en god samfundsinvestering.

Undersøgelsen viser, at afkastet af erhvervsakademiuddannelserne svinger fra område til område, men ligger mellem 3,7 mio. kroner og 4,9 mio. kroner forstået som den merværdi én person med en erhvervsakademiuddannelse tilfører samfundet gennem et helt arbejdsliv.

Mens det afkast er noget mindre end afkastet for sammenlignelige uddannelser på professionsbachelorniveau og kandidatniveau, er det betydeligt højere end for personer med kun en grundskoleuddannelse og generelt lidt højere end personer, der ”kun” har taget en erhvervsuddannelse. For samfundet er det altså generelt værdifuldt, at smeden vælger at uddanne sig til f.eks. produktionsteknolog.

Usikker varedeklaration

Generelt er uddannelserne på erhvervsakademierne i god vækst. Således er der i dag godt 30 pct. flere erhvervsakademiuddannede end for ti år siden. Som helhed må erhvervsakademi-uddannelserne derfor karakteriseres som en levedygtig sektor, der spiller en vigtig rolle for vækst og produktivitet i Danmark. Til gengæld tyder DEAs undersøgelse også på, at der er et stort potentiale for at styrke den samfundsmæssige værdi af uddannelserne, herunder ikke mindst samspillet med aftagerne.

Nøgleord: 
Erhvervsakademi
Erhvervsliv
Uddannelse