Forskningen har brug for en ny og stærk vision

 

Dansk forskning og innovation har de seneste ti år haft god politisk medvind. Takket være bl.a. Barcelona-målsætning, universitetsfusioner og ikke mindst milliarderne fra globaliseringspuljen er fokus på forskningen og innovationens rolle i udviklingen af Danmark som et konkurrencedygtigt og innovativt samfund blevet skærpet væsentligt. Desværre virker det, som om at fokus på området i øjeblikket er sløret en smule. Barcelona- målet om at bruge tre pct. på BNP er nået, globaliseringspuljen ved at løbe tør, og den økonomiske krise gør ikke det hele bedre, for investeringer i forskning og innovation er langsigtede investeringer, som politikerne ikke nu og her kan love giver markant flere arbejdspladser eller bringer Danmark ud af krisen.

 

Alligevel er der ikke nogen vej udenom. Danmark har behov for nye politiske forskningsmæssige mål frem mod 2020. Mål, der skal bakkes op af en investeringsplan for de kommende ti år.

 

I TÆNKETANKEN DEA offentliggør vi om kort tid et bud på, hvordan Danmark kan blive en af de førende forskningsnationer i Europa i 2030. Vores bud tager udgangspunkt i, at vi skal tænke mere internationalt og mere ambitiøst. Vi mener, at Danmark skal følge det europæiske forskningsråds anbefalinger om at investere fem pct. af BNP i forskning og udvikling i 2030. Det skal bl.a. ske ved at skabe rammevilkår, så danske virksomheders investeringer i offentlig dansk forskning tager et tigerspring og bliver EUs højeste. 

 

Vi skal også blive bedre til at hente udenlandske forskningsinvesteringer fra bl.a. EU og ikke mindst til at skabe mere dynamik i samspillet mellem investeringer i forskning og virksomhedernes innovationsevne. 

Netop når det gælder samspil mellem universiteter og virksomhederne, viser flere undersøgelser, at kun et mindretal af de danske virksomheder har samspil med danske forskningsinstitutioner.

 

Det er ærgerligt, for bl.a. en ny undersøgelse fra Videnskabsministeriet påviser produktivitetseffekter ved samarbejder mellem virksomheder og universiteter. Samtidig tyder det på, at erhvervslivet godt kunne have behov for nye input til deres innovation, når en undersøgelse viser, at mere end 60 pct. af de danske virksomheder ikke har introduceret nye produkter eller processer i de seneste tre år.

 

EN AF ÅRSAGERNE skal findes i den danske erhvervsstruktur med 97 pct. små og mellemstore virksomheder. Mange af dem kan tage imod forskning fra universiteterne og anvende den i hverdagen. De brug for en mere praksisorienteret viden, som kan omsættes af private rådgivere, i GTS-nettet eller i de regionale væksthuse. 

 

Der er et stort potentiale i at fremme et mere dynamisk samspil mellem forskningen og virksomhederne. Derfor skal en ny forskningsvision også indeholde en plan for, hvordan vi bygger nye broer for videnoverførsel mellem universiteter, GTS-institutter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, erhvervsskoler og virksomhederne. 

 

DEAs kommende forskningsudspil er netop et udspil – til debat. Hvad der ikke kan debatteres er, at dansk forskning og innovation står i et vadested. 

Vi har behov for en ny offensiv strategi.