DEAs taxameterreform

I forlængelse af DEAs Årsdag den 4. maj 2011 har vi igangsat en analyse af mulige indretninger af fremtidens taxametersystem. Analysen laves i samarbejde med DAMVAD og tager udgangspunkt i en afdækning af hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige incitamenter i det eksisterende taxametersystem.
På baggrund af analysen vil DEA præsentere ændringsforslag til taxametersystemet, der understøtter kvalitet i uddannelserne. Med kvalitet i uddannelserne mener vi, at taxametersystemet skal tilskynde uddannelsesinstitutionerne til at styrke de studerendes arbejdsmarkedsparathed samt sikre et højt fagligt niveau, der kan ”matche” de studerende som universiteter i andre lande uddanner.
Analysen offentliggøres i starten af december 2011.
