PRESSEMEDDELELSE

2 minutters læsning

5. jul, 2022

Løn betyder mere for unges uddannelsesvalg, end vi tror

PRESSEMEDDELELSE

2 minutters læsning

5. jul, 2022

Løn betyder mere for unges uddannelsesvalg, end vi tror

Kontakt for mere information

Stine Bagger Vium

sbv@dea.nu

+45 22 88 75 85

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

+45 31 77 22 57

Høj løn, stor uddannelsesby og få undervisningstimer vægter højt, når de unge vælger videregående uddannelse. Tænketanken DEA udgiver i dag en helt ny analyse af motivationen for de unges uddannelsesvalg.  

I dag kl. 12 udløber fristen for at søge ind på de videregående uddannelser. Men hvad vejer egentlig tungest på vægtskålen, når unge skal foretage deres uddannelsesvalg? I en helt ny analyse har Tænketanken DEA undersøgt, hvad der betyder mest for unge, når de skal vælge uddannelse.  

“At høj løn og få undervisningstimer vægter højt for de studerende, er noget af det, der har overrasket os allermest,” siger seniorøkonom i DEA, Lukas Hidan, som står bag analysen sammen med programleder for videregående uddannelser, Mads Fjord Jørgensen, og tilføjer: 

“I sektoren tænker vi jo, at flere undervisningstimer er attraktivt for læringsudbyttet. Men sådan hænger det nødvendigvis ikke sammen for gymnasieelever i valgsituationen.“ 

Analysen er den første af sin slags. Her har man stillet ca. 3.000 gymnasieelever i en hypotetisk valgsituation til en videregående uddannelse. Metoden har gjort det muligt at få indblik i, hvad der har betydning for de unges valg af videregående uddannelse, men som de måske ikke selv har lyst til at vedkende sig. 

I kampen mod mangel på arbejdskraft må betydningen af løn ikke undervurderes  

Løn, interesse og størrelsen på uddannelsesby kommer ind på de tre første pladser blandt de unge. At størrelsen på lønchecken er en mindst lige så vigtig faktor som interessen for faget, er især opsigtsvækkende, da dette ikke har kunnet spores i tidligere analysetyper.  

“Med resultaterne kommer vi ikke uden om, at løn kan være en faktor, når det gælder om at løfte den meget store samfundsudfordring med mangel på arbejdskraft – det kan vi heller ikke ignorere i forhold til manglen på uddannede indenfor de store velfærdsprofessioner,” siger adm. direktør i Tænketanken DEA, Stina Vrang Elias. Hun peger på, at der er behov for en national politisk strategi for, hvordan man vil udvide den samlede pulje af studerende til velfærdsuddannelserne.  

Udfordring for de udflyttede uddannelser  

En stor uddannelsesby er afgørende for stort set alle de unge, når de skal vælge uddannelse. Det gælder uanset, om de selv kommer fra en stor eller en lille by.  

“Hvis undersøgelsens resultater afspejler sig i de unges søgemønstre, bliver det vanskeligt at få udfyldt de udflyttede uddannelsespladser fra sidste års politiske aftale på området. De institutioner og kommuner, der skal drive disse uddannelser bliver nødt til at slå udvikle tilbuddene på de små udbudssteder. Det kan fx være billige boliger og nære, personlige studiemiljøer,” slutter Stina Vrang Elias. 

Analysen “Hvad har betydning for gymnasieelevers uddannelsesvalg” udkommer i dag. 
 
For yderligere information, kontakt:

Presse- og kommunikationskonsulent Stine Bagger Vium på tlf. 22 88 75 85 eller sbv@dea.nu

Kontakt for mere information

Stine Bagger Vium

sbv@dea.nu

+45 22 88 75 85

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

+45 31 77 22 57

Sort på hvidt