Uddannelser

6 minutters læsning

28. okt, 2020

Flere fagligt udfordrede elever på de gymnasiale uddannelser

Uddannelser 

6 minutters læsning · 28. okt, 2020

Flere fagligt udfordrede elever på de gymnasiale uddannelser

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Signe Koch

sk@dea.nu

3124 0438

Motivation

Gennem de seneste tyve år er andelen af de unge, der vælger at starte i gymnasiet efter grundskolen, steget markant, mens søgningen til erhvervsuddannelserne har været på retræte. Andelen, der starter i gymnasiet, er steget fra lige under 60 pct. i 2001 til 72 pct. i 2020. De tal fortæller dog ikke meget om, hvem de mange unge, der nu vælger gymnasiet frem for en erhvervsuddannelse, er, og hvad det betyder for deres trivsel at gå på en gymnasial uddannelse på baggrund af lave karakterer fra grundskolen. 

Erhvervsuddannelsesvejen er der dog en del unge, der vælger efter gymnasiet, viser en tidligere analyse fra Tænketanken DEA. Hver femte af de unge, der færdiggør en erhvervsuddannelse, har tidligere gennemført en gymnasial uddannelse. Andelen af unge med en gymnasial uddannelse er størst inden for kontor og handel, hvor næsten halvdelen har en studentereksamen. Samme analyse viser, at der for 28-årige faglærte kun er et positivt økonomisk afkast af en studentereksamen, hvis den gennemførte erhvervsuddannelse er inden for kontor og handel, når der tages højde for grundskolekarakterer og andre baggrundskarakteristika. Men samtidig udtaler de unge selv, at de ikke ville have valgt anderledes den dag i dag. Det tyder på, at der for de unge er nogle personlige afkast af den gymnasiale uddannelse som ikke kan måles i indkomsten. 

En anden tidligere DEA-analyse viser, at de unge i høj grad vælger gymnasievejen, fordi den virker som det mest sikre og trygge valg og udskyder mere skelsættende uddannelsesvalg. 

Analysen i dette notat bygger på registerdata med en population på de cirka 100.000 unge, der hvert år afslutter 9. og 10. klasse i perioden 2003-19. Ligesom analysen ser på gymnasiernes trivselsmålinger. På den baggrund bidrager notatet med ny viden om, hvem de unge er, der nu vælger gymnasiet frem for en erhvervsuddannelse, og hvordan det påvirker de fagligt udfordrede elevers trivsel at gå i gymnasiet. 

Hovedbudskaber


Fagligt udfordrede elever driver stigende optag på de gymnasiale uddannelser

Elever med de laveste karakterer fra grundskolen er blevet langt mere tilbøjelige til at starte på en gymnasial uddannelse, og det er denne gruppe af fagligt udfordrede unge, som står for størstedelen af det øgede optag på de gymnasiale uddannelser i løbet af de seneste 15 år. I 2003 startede hver tiende af de unge med de 20 pct. laveste grundskolekaraktersnit på en gymnasial uddannelse; i dag er det hver fjerde.

Det er også blandt de fagligt udfordrede elever, at vi ser det største frafald i løbet af gymnasietiden. Over de seneste 15 år har frafaldet dog generelt været faldende, og det gælder også blandt de 20 pct. med de laveste karakterer fra grundskolen. 

Fagligt udfordrede elever trives dårligere

De fagligt udfordrede elever trives dårligere end deres fagligt stærke klassekammerater. Det viser trivselsmålingerne foretaget på de gymnasiale uddannelser i 2018. Eleverne fra bunden af karakterfordelen i grundskolen er eksempelvis mere tilbøjelige til at svare, at de har det dårligt på de gymnasiale uddannelser, at de føler sig ensomme, samt at de seriøst har overvejet at droppe ud i løbet af det seneste år.  

Der er signifikant større sandsynlighed for at have det dårligt i skolen, hvis du er pige på en gymnasial uddannelse, uanset placeringen i karakterfordelingen. Det samme gør sig gældende for spørgsmålet om, hvorvidt de seriøst har overvejet at droppe ud inden for de seneste år. 

25 pct. af de fagligt udfordrede elever får ikke mere uddannelse

Flere af de fagligt udfordrede elever gennemfører ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, efter de har fået studenterhuen på. Blandt de 20 pct. med de laveste karakterer fra de gymnasiale uddannelser, er der knap 25 pct., der otte år efter deres studentereksamen ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt eleverne med de højeste gymnasiale karaktersnit udgør denne andel kun godt 6 pct.

Implikationer


På trods af de politiske ambitioner om at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse umiddelbart efter grundskolen, vælger størstedelen af de unge fortsat en gymnasial uddannelse. Det stiller højere krav til uddannelserne, som især skal rumme en stigende andel unge med svagere faglige forudsætninger. Når 25 pct. af de fagligt udfordrede elever otte år efter afsluttet studentereksamen ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, giver det samtidig også anledning til at se på ungdomsuddannelserne og deres indretning.

Hvor de fagligt udfordrede elever kan trives og udvikles bedst, svarer dette notat ikke på. Men det er bemærkelsesværdigt, at over 40 pct. af de fagligt udfordrede elever på en gymnasial uddannelse har overvejet at droppe ud, at de fagligt udfordrede elever i højere grad har det dårligt på gymnasiet og føler sig ensomme. Det kan pege i retning af, at de ikke føler, at de er endt på den rette uddannelseshylde, og måske kunne have haft en anderledes succesoplevelse på en anden ungdomsuddannelse.  

Derfor er det centralt, at vi som samfund diskuterer, hvad vi vil med ungdomsuddannelserne, og hvad der er uddannelsernes formål – også set i ungehøjde. Hvordan vi indretter sammenhængende og fleksible ungdomsuddannelser, som baserer sig på høj faglighed og fleksibilitet, der giver gode muligheder for at skifte mellem forskellige ungdomsuddannelser.

Samtidig kan der også være brug for mere og måske anderledes vejledning til de unge i grundskolen - inden de skal vælge ungdomsuddannelsesretning, eller når de er begyndt på en ungdomsuddannelse, hvor de har kontinuerligt dårlige skole-oplevelser. I lyset af resultaterne fra dette notat, kan der måske tænkes i retning af et mere fleksibelt system, så de unge ikke behøver at tage to hele ungdomsuddannelser, men eksempelvis i stedet får mulighed for at stoppe efter et eller to år i gymnasiet, og fortsætte på en erhvervsuddannelse.

Metode

Notatet belyser udviklingen i, hvilke unge der starter i gymnasiet med fokus på deres afgangskarakterer fra grundskolen. Analysen er lavet ved brug af registerdata fra Danmarks Statistik og tager udgangspunkt i de cirka 100.000 elever, der hvert år gennemfører 9. eller 10. klasse i grundskolen.

De unge er for hvert afgangsår i grundskolen inddelt i kvintiler efter deres karakterer fra afgangsprøverne. Grundskolekarakterer findes tilbage til 2003, hvorfor dette også er så langt analysen kan gå tilbage. Gennemsnittet består af karaktererne afgivet i fagene “Dansk” og “Matematik” som er taget i form af en afgangsprøve. Disse fag er minimumsfagene for en afsluttet folkeskoleuddannelse. Karakteren for “Orden” i skriftlig dansk er fjernet fra karaktergennemsnittet. Hvis en person ikke har et gennemsnit fra folkeskolen, er vedkommende fjernet fra datasættet, således at alle i populationen har et karaktergennemsnit. 

For hver karakterkvintil i et givent afgangsår opgør vi, hvor stor en andel af eleverne, der starter i gymnasiet umiddelbart efter afslutning af grundskolen. På samme måde inddeler vi 2010-årgangen i gymnasiet i kvintiler efter karaktergennemsnit fra deres studentereksamen. Herefter bruger vi Danmarks Statistiks uddannelsesregister til at finde elevernes højeste fuldførte uddannelse otte år senere.

Anden del af analysen undersøger sammenhængen mellem grundskolekarakterer og trivsel i gymnasiet. Her benytter de nyligt indførte trivselsmålinger i gymnasiet. Børne- og Undervisningsministeriet gennemfører hvert år en spørgeskemaundersøgelse omkring gymnasieelevernes trivsel, som alle elever besvarer på tværs af de forskellige gymnasiale uddannelser. Vi har i analysen udvalgt en håndfuld spørgsmål, som vi bruger til at undersøge, om der er forskel på elevernes opfattede trivsel alt efter deres grundskolekarakterer. Herudover benytter vi en OLS-estimation for at tage højde for andre baggrundskarakteristika.

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Signe Koch

sk@dea.nu

3124 0438

Sort på hvidt