JOB

3 minutters læsning

27. okt, 2023

Er du DEAs nye grafiske studentermedhjælper?

JOB

3 minutters læsning

27. okt, 2023

Er du DEAs nye grafiske studentermedhjælper?

Kontakt for mere information

Katrine Jacobsen Ejsing

ke@dea.nu

+45 53 25 27 09

Er du vild med at gøre komplekst stof overskueligt, let læseligt og lækkert at se på? Vil du prøve dine grafiske og kreative evner af i praksis? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i DEAs kommunikationsteam.

Vi søger en ny studentermedhjælper til vores kommunikationsteam i DEA, som kan hjælpe os med at få vores analyser, invitationer, SoMe-opslag og videoproduktioner til at fremstå professionelle, appellerende og i tråd med DEAs visuelle identitet.  

Du kommer til at spille en nøglerolle i det vigtige arbejde, der ligger i at få udbredt DEAs viden, debatoplæg og arrangementer til vores målgrupper. For vi ved, at indpakningen af vores arbejde har stor betydning for i hvor høj grad og hvordan, det kommer ud og leve. På vores hjemmeside, vores sociale medier, vores nyhedsbrev, vores præsentationer og arrangementer.  

Du får i vidt omfang lov til at løbe med dine idéer på egen hånd, hvorfor det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt med den grafisk udformning. Du kommer til at arbejde sammen med alle lag i DEA – fra student til direktør.   

Der vil være mange alsidige opgaver - fra månedlig opsamling på vores resultater på sociale medier, opsætning af figurer i analyser, opsætning af printmaterialer og håndtering af vores leverandører, opdatering af hjemmeside, nyhedsbrev, videoproduktioner, invitationer og præsentationer.  

Du vil være DEAs primære grafiske ressource, og derfor har vi brug for en studentermedhjælper, som kan lide at arbejde selvstændigt og finde løsninger på tekniske opgaver på egen hånd.  

Hvem er du? 

Du er studerende og læser måske på KEA, DMJX eller lignende og har mindst et år tilbage af dine studier. 

Du kan:  

  • Navigere i- og betjene de gængse funktioner i programmer såsom Illustrator, InDesign og Premiere Pro 
  • Optage og redigere video 

Du kan måske, eller vil gerne prøve kræfter med:  

  • Google Analytics og andre analyseredskaber, der kan give værdifulde indsigter i vores online tilstedeværelse. 
  • Wordpress, MailChimp, Infogram, Excel og PowerPoint 

Om os

Vi er en ambitiøs, non-profit tænketank, der producerer viden, debat og netværk inden for tidlige indsatser for 0-6-årige, ungdomsuddannelser, de videregående uddannelser samt forskning og innovation.  
 
Det er vores ambition at styrke grundlaget for, at beslutningstagere og praktikere kan træffe oplyste beslutninger for Danmark. Vi er en lille organisation med fart på udviklingen, der elsker høj faglighed lige så meget som uhøjtidelighed og god stemning.   

Ansøgning

Vi tilbyder et fleksibelt timeantal, men med en gennemsnitlig arbejdstid på ca. 15 timer, som du har god mulighed for selv at tilrettelægge. Og du får samtidig lov til at arbejde på en af Københavns bedste adresser, nemlig Nørreport.  
 
Der er ansøgningsfrist mandag d. 27. november 2023. Samtaler vil blive afholdt umiddelbart efter frist i DEAs lokaler ved Nørreport i København.  

Tiltrædelse 1. januar 2024 eller snarest muligt derefter

Send en mail, hvis du har spørgsmål til stillingen til presse- og kommunikationschef Katrine Ejsing på 53 25 27 09 / ke@dea.nu   

Ansøg her

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Kontakt for mere information

Katrine Jacobsen Ejsing

ke@dea.nu

+45 53 25 27 09