PRESSEMEDDELELSE

1 minuts læsning

28. jan, 2021

Nyt notat kortlægger daginstitutioners løfteevne

PRESSEMEDDELELSE

1 minuts læsning

28. jan, 2021

Nyt notat kortlægger daginstitutioners løfteevne

Kontakt for mere information

Lena Lindbjerg Sperling

lls@dea.nu

+45 28 30 38 26

Tobias Høygaard Lindeberg

thl@dea.nu

+45 51 63 25 70

Notat viser, at der er forskel på, hvor meget daginstitutioner formår at løfte børns trivsel samt deres dansk- og matematikniveau i indskolingen.

Hvert år offentliggør Børne- og Undervisningsministeriet tal for, hvor meget folkeskoler og gymnasier formår at løfte i forhold til elevernes baggrundskarakteristika.

Et nyt notat fra Tænketanken DEA har som noget nyt undersøgt daginstitutioners løfteevne. Notatet viser, at også daginstitutionerne formår at påvirke, hvordan børnene klarer sig i indskolingen.

”Der er en betydelig forskel på institutionernes løfteevne. Det er som forventet de svageste børn, der løftes, men også indenfor gruppen af institutioner med høje andele børn fra udsatte positioner, formår nogle institutioner at løfte børnene, mens andre ikke gør ” siger Lena Lindbjerg Sperling, seniorøkonom i Tænketanken DEA.

Notatet bruger registerdata på 120.000 femårige børn i børnehave eller integrerede institutioner i årene 2008-2014. Daginstitutionens løfteevne måles på baggrund af børnenes socioøkonomiske reference, hvor der kontrolleres for f.eks. køn, forældres uddannelse og indkomst, skole og de andre børn i daginstitutionen, og viser den isolerede påvirkning daginstitutionen har på børnenes resultater i de nationale test i dansk og matematik og deres trivsel i 0. klasse.

”Vi kigger på en lille del af det daginstitutionerne laver, og løfteevnen skal ikke ses som fyldestgørende kvalitetsmål. Men det er interessant, at vi ikke kan forklare særlig meget af forskellene i løfteevne med strukturelle karakteristika som normeringer og antal pædagoger. Det indikerer, at vi har brug for en bredere undersøgelse af, hvad kvalitet er, og hvordan daginstitutioner bedst muligt kan hjælpe de mest udsatte børn” forklarer Lena Lindbjerg Sperling.

Kontakt for mere information

Lena Lindbjerg Sperling

lls@dea.nu

+45 28 30 38 26

Tobias Høygaard Lindeberg

thl@dea.nu

+45 51 63 25 70