DEBAT

4 minutters læsning

14. dec, 2020

De grønne partnerskaber bør fokusere på at nå klimalovens 2030-mål

DEBAT

4 minutters læsning

14. dec, 2020

De grønne partnerskaber bør fokusere på at nå klimalovens 2030-mål

Kontakt for mere information

Jeppe Wohlert

jw@dea.nu

2191 3587

Jonas Krog Lind

jkl@dea.nu

3022 1675

Politikerne har store forventninger til de grønne partnerskaber, som skal målrette forskningen mod udvikling af mere klimavenlige løsninger. Men partnerskaberne egner sig bedst til at understøtte udvikling af løsninger på den kortere bane og i mindre grad til mere langsigtede løsninger, som der også er behov for. 

Debatindlæg bragt i Altinget. Skrevet Jeppe Wohlert og Jonas Krog Lind, hhv. programleder og seniorkonsulent i Tænketanken DEA 

Med 2,7 mia. kr. afsat til grøn forskning i 2021 satser Folketingets partier historisk stort på forskningens bidrag til et klimaneutralt Danmark. Ifølge regeringens grønne forskningsstrategi og aftalen om forskningsreserven for 2021 skal der etableres grønne partnerskaber, som får til at opgave at løse fire missioner om: fangst og lagring eller anvendelse af CO2, grønne brændstoffer til transport og industri, klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion, og cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler 

Her er tale om en ambitiøs og langsigtet strategi, hvor der i alt er afsat 700 mio. kr. til partnerskaberne, som skal samle alle relevante aktører fra forskning, erhvervsliv og myndigheder om at accelerere udviklingen af grønne løsninger for at nå klimalovens målsætninger om en 70 pct. reduktion af drivhusgasudledning på dansk jord i 2030 og et klimaneutralt Danmark i 2050. Og de store partnerskaber forventes at spille på hele værdikæden af forsknings- og innovationsprojekter, fra grundlagsskabende, langsigtet forskning til kommercialisering.  

DEA peger i en kommende analyse på tre anbefalinger til arbejdet med de nye partnerskaber. Analysen er baseret på et litteraturstudie og en række interview med forskere og virksomhedsrepræsentanter indenfor grøn forskning og innovation. 

Lovende teknologier skal i spil 
For det første fremhæver DEAs analyse, at de grønne partnerskaber særligt kan forventes at spille en væsentlig rolle i udvikling og modning af kendte teknologier, som kan bidrage til at nå klimalovens 2030-mål.  

Her er de betydelige bevillinger på finansloven til det nye virkemiddel berettiget. For det vil kræve massive investeringer i partnerskaber om udviklings-, test- og demonstrationsprojekter, hvis velkendte og lovende teknologier skal skaleres, gøre omkostningseffektive og udbredes i samfundet inden for ti år.  

De store grønne partnerskaber kan også vise sig værdifulde for så kompleks en udfordring som klimaforandringer, der stiller store krav om samarbejde på tværs af discipliner og samfundsaktører. Som DEA og DI påpegede i 2014, egner store partnerskaber sig til at samle konkurrerende virksomheder eller aktører inden for en værdikæde, lige såvel som at de kan være et godt redskab til at arbejde med udvikling af innovationsfremmende lovgivning, regulering og standarder, som kunne stå i vejen for udbredning af mere klimavenlige teknologier. 

Dialog med forsknings- og innovationsmiljøer er nødvendig 
Når Innovationsfonden i 2021 skærer det nye virkemiddel til, bør fonden – i første omgang – have fokus på, hvor forsknings- og innovationsmiljøerne selv vurderer, de 700 mio. kr. vil have størst effekt på missionerne. Det vil givetvis forudsætte en både omfattende og løbende dialog med miljøerne. 

For det andet anbefaler DEA i forlængelse heraf, at der ikke udloves et fast antal bevillinger eller en fast bevillingsstørrelse på forhånd. Det er nemlig langt fra givet, at udfordringerne og finansieringsbehovene er ens på tværs af de fire missioner, lige såvel som at der kan være særlige finansieringsbehov for at understøtte partnerskaber, der går på tværs af missionerne. Det endelige antal af partnerskaber og bevillingsstørrelsen til hvert partnerskab bør således fastsættes på baggrund af en samlet vurdering af de indkomne forslag til partnerskaber. 

Innovationsfondens indsats bør dog ikke udelukkende være styret af miljøernes egne ønsker. Fonden har en vigtig rolle i at forstå udfordringerne indenfor hver af de fire missioner i dybden for at kunne vurdere, hvor der skal investeres for at bringe forskningen tættere på løsninger. Fonden bærer også et vigtigt ansvar for at gennemskue, hvor forsknings- og innovationsmiljøerne har potentiale for mere samarbejde, uden at de nødvendigvis selv efterspørger det. 

Behov for bedre rammer for grundlagsskabende, strategisk forskning  
For det tredje efterspørger DEA et større fokus på rammerne for den langsigtede, grundlagsskabende forskning, der på sigt – om mindst 10-15 år – kan bidrage med værdifulde indsigter i problemstillinger forbundet med de fire missioner, der hvor vi endnu er langt fra lovende teknologier.  

Forskere og virksomhedsrepræsentanter interviewet peger på et behov for at supplere partnerskaberne og understøtte de grønne forskningsambitioner med grundlagsskabende forskning med en lidt tydeligere defineret retning end i tilfældet med de grønne midler i Danmarks Frie Forskningsfond. Finansiering af den type forskning er imidlertid ikke tilstrækkeligt til stede i de offentlige forskningsfinansierende fonde i dag.  

Den grundlagsskabende strategiske forskning skal have til formål at understøtte det langsigtede mål om et klimaneutralt Danmark i 2050, hvor vi har brug for teknologier og løsninger, vi endnu ikke kender i dag. Men den vil have svære kår i grønne partnerskaber med mange parter, der har til formål at accelerere udviklingen af nye klimaløsninger.

Kontakt for mere information

Jeppe Wohlert

jw@dea.nu

2191 3587

Jonas Krog Lind

jkl@dea.nu

3022 1675

Verden er ikke så sort/hvid