Blandt faglærte er det kun handel-og kontoruddannede, der opnår højere indkomst, hvis de både tager en studentereksamen og en erhvervsuddannelse, viser ny DEA-analyse.

Over hele landet er unge i færd med at tage hul på gymnasiet og erhvervsuddannelser. En central målsætning i dansk uddannelsespolitik er, at mindst 25 pct. af en årgang i 2020 vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Realiteterne er imidlertid, at kun 20 pct., altså hver femte ung, finder erhvervsuddannelsesvejen relevant lige efter grundskolen, og over de senere år har flere og flere unge søgt mod gymnasierne på bekostning af erhvervsuddannelserne.

De unge har altså ikke lyttet til de politiske ambitioner, men derimod søgt den mere populære gymnasievej, hvor især det almene gymnasium, stx, er populært.

Problemet set i et samfundsperspektiv er naturligvis, hvem der fremadrettet skal bestride de mange faglærte job inden for brancher som industri, byggeri, men også offentlige velfærdsområder som f. eks. SOSU.

I de senere år, har det adskillige gange været fremført, at det indkomstmæssigt kan være en god forretning for den enkelte først at gennemføre en treårig gymnasieuddannelse for så siden at tage en erhvervsuddannelse, hvilket omkring hver femte erhvervsuddannede, svarende til ca. 4.500 personer årligt, gør i dag.

Argumentet lyder, at erhvervslivet foretrækker og gerne vil belønne faglærte studenter, som altså både kan demonstrere almen dannelse og erhvervsrettede kompetencer. De har således mulighed for at få en højere løn, end hvis de ' blot' havde en erhvervsuddannelse.

En ny analyse fra Tænketanken DEA viser imidlertid, at der kun på én ud af fire fagretninger på erhvervsuddannelserne ser ud til at være en positiv sammenhæng mellem indkomst og studentereksamen for faglærte samlet set.

Gennemsnitligt tjener faglærte med en studentereksamen mere, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Men hvordan ser det ud, hvis vi også inkluderer indtægterne fra de år, hvor unge med gymnasial baggrund stadig er under uddannelse, mens unge, der tager en erhvervsuddannelse med det samme, har mulighed for at arbejde efter endt uddannelse? Den forskel tager vi højde for i analysen ved at se på de unges samlede indkomst, fra de fylder 18 år, og indtil de er i slutningen af tyverne.

Derudover har vi taget højde for forskelle i en række baggrundskarakteristika, når vi sammenligner indkomsterne blandt de erhvervsuddannede med og uden en gymnasial uddannelse. Vi ser f. eks., at faglærte med en studentereksamen gennemsnitligt ligger 2 point højere på karakterskalaen i grundskolen end faglærte uden gymnasial baggrund. Dette trækker alt andet lige i retning af højere indkomst blandt faglærte med gymnasial baggrund.

Når vi tager højde for baggrundskarakteristika som bl. a. karakterforskelle, er det kun inden for kontor og handel, at gruppen med en studentereksamen har en højere samlet indkomst i slutningen af tyverne. Og det gælder hovedsageligt kun kvinder, mens forskellen er meget lille hos mændene.

For de resterende retninger - byggeri og teknik, omsorg og sundhed samt fødevarer, jordbrug og oplevelser - finder vi, at unge, der først har taget en gymnasial uddannelse, halter efter, når det kommer til deres samlede indkomst frem til slutningen af tyverne.

Den positive sammenhæng mellem indkomst og dét at have en gymnasial uddannelse gælder altså kun for en fagretning - kontor og handel - men til gengæld søger relativt mange unge med gymnasial baggrund netop mod denne retning. Faktisk vælger omkring halvdelen af unge med gymnasial baggrund, der tager en erhvervsuddannelse efterfølgende, en uddannelse inden for kontor og handel.

Når faglærte inden for kontor og handel oplever højere indkomster med en studentereksamen i bagagen, kan en årsag være, at dét, de unge lærer i gymnasiet, i højere grad kan komme i spil i uddannelserne inden for kontor og handel sammenlignet med f. eks. fagene inden for byggeri og teknik.

Vi skal understrege, at selv om vi tager højde for forskelle i bl. a. karaktersnit, er det ikke muligt præcist at udpege, hvad årsagerne til indkomstforskellene er. Vi kan altså ikke konkludere, at det er den gymnasiale uddannelse i sig selv, der gør, at unge inden for kontor og handel tjener mere, hvis de har en gymnasial baggrund.

Analysen indeholder også en række interview med unge, som har gennemført både en gymnasie-og erhvervsuddannelse.

Og her nævner de unge selvtillid, livserfaring og modenhed som nogle af de ting, de har fået gennem gymnasietiden, og lægger alle vægt på, at de ikke ville have været det foruden.

I lyset af de mere nuancerede resultater i DEA's analyse kan man overveje, om de fordele, som unge oplever ved at tage en gymnasial uddannelse før erhvervsuddannelsen, opvejer de ekstra omkostninger til uddannelse, eller om løsningen måske ligger i et mere fleksibelt ungdomsuddannelsessystem.

Studenterhuen kan blive dyr

Estimerede forskelle i gennemsnitlig akkumuleret indkomst hos 28-årige faglærte, med gymnasial uddannelse relativt til faglærte uden en gymnasial uddannelse fordelt på uddannelsestype, 2017