Konklusion

De offentlige udgifter til videregående uddannelser er fra 2009 til 2018 steget med ca. 40 pct., hvilket dækker over to modsatrettede tendenser. Udgifterne til de ordinære videregående uddannelser er steget med 44 pct. Samtidig er udgifterne til de videregående efteruddannelser faldet med 56 pct. Faldet skyldes en lavere sats for uddannelsesstøtten samt en stramning af antal støtteberettigede.

Motivation

Efterspørgslen på læring og uddannelse efter endt ordinær uddannelse forventes at stige yderligere på fremtidens arbejdsmarked. Derfor har skiftende regeringer også i mange år haft fokus på at understøtte læring og uddannelse gennem hele livet. Notatet gør status over udviklingen i de offentlige udgifter til videregående efteruddannelse for at tage temperaturen på ambitionerne om livslang læring.

Metode

Oplysninger om de forskellige udgiftsposter fremgår af finanslovene fra 2009 til 2019 samt finanslovsforslaget for 2020. For at gøre udgifterne sammenlignelige over tid er der anvendt et pris- og lønindeks.