Der er sket en tredoble andelen af kvindelige professorer i DK igennem 20 år. Fra 8 til 25 procent. Men rangordner man de europæiske lande efter andelen af kvindelige professorer over årene, så er Danmark faktisk faldet nogle pladser. Og Danmark ligger stadig vedvarende efter Finland, Sverige og Norge.
7. mar, 2025
Knap ni ud af ti af de medvirkende danske, forskningsaktive virksomheder har et eller flere behov for samarbejde med universiteter, især inden for viden, teknologier og metoder, kapacitet og omdømme. Men der er forskel på virksomheders behov for samarbejde og deres syn på tilgængelige offentlige finansieringskilder - især når det kommer til adgang til nye teknologier, viden og metoder, som giver fordele på lang sigt.
24. sep, 2024
Andelen af de samlede offentlige forskningsmidler, der udmøntes gennem forskningsreserven, er vokset fra 3,8 pct. i 2017 til 20 pct. i 2024. Samtidig er der indikationer på, at den politiske prioritering af midler til konkrete initiativer er blevet mere fragmenteret i de senere år.
13. maj, 2024
Notatet sætter fokus på forskelle i kvindelige og mandlige forskeres oplevelser af ekstern finansiering og viser, at 40 pct. af de kvindelige forskere angiver, at konkurrencen om forskningsbevillinger i høj grad får dem til at frygte for deres ansættelse. Det gør sig kun gældende for 29 pct. af de mandlige forskere. Notatet bygger videre på rapporten ”Ekstern forskningsfinansiering. Et effektfuldt middel – med bivirkninger?”
24. nov, 2023
De senere år er de politiske forventninger til forskningens bidrag til at løse store samfundsudfordringer, som fx klimakrisen, kun blevet større. Netop disse forventninger bliver undersøgt i rapporten her, som også skitserer udviklingen i universiteternes innovationsindsatser. Rapporten finder, at den udfordringsdrevne politik stiller nye krav til universiteternes innovationsindsatser. Skal forskningen yde det ønskede bidrag til de store samfundsudfordringer, kalder det på tydelige politiske visioner på området.
27. jun, 2023
Hvilke effekter har de senere års øgede eksterne forskningsfinansiering for dansk forskning? Gennem en omfattende spørgeskemaundersøgelse og interviews med forskere og universitetsledere giver rapporten indblik i de største ”bivirkninger” ved de mange eksterne midlers indtog i dansk forskning.
1 minuts læsning
11. apr, 2023
Danske virksomheder imiterer oftere end de innoverer. Trods fortællingen om, at vi i Danmark skal leve af vores viden, og at innovationer skal hjælpe os i mål med klimamålene, er danske virksomheder de seneste år blevet mindre innovative. Og de investerer mindre i at blive det. Notatet er en kortlægning af udviklingen i danske virksomheders prioritering i forsknings- og udviklingsmidler i perioden fra 2009 - 2016.
1 minuts læsning
20. jan, 2023
Det fjerde policy brief skrevet på baggrund af hovedrapporten Arven fra vindmøllerne. Policy brief #4 redegør for, at innovationspolitikken i langt højere grad bør tage højde for betydningen af, at virksomheder og borgere skal ændre adfærd. Fremfor at reducere udfordringen til én der kan løses med teknologi alene.
1 minuts læsning
9. jan, 2023
Det tredje af i alt fire policy briefs skrevet på baggrund af hovedrapporten Arven fra vindmøllerne. Policy brief #3 omhandler vigtigheden af borgerinvolvering i udviklingen af grønne teknologier for at nå målet om at udbrede og eksportere grønne brændstoffer.
4 minutters læsning
25. nov, 2022
Det andet af fire policy briefs skrevet på baggrund af hovedrapporten Arven fra Vindmøllerne. Policy brief #2 omhandler nødvendigheden af en langsigtet forskningsstrategi for udviklingen og modningen af grønne brændstofteknologier.
1 minuts læsning
8. nov, 2022
Det første af fire policy briefs skrevet på baggrund af hovedrapporten Arven fra Vindmøllerne. I dette policy brief sammenfattes rapportens vigtigste pointer om, hvad dansk innovationspolitik kan tage ved lære af fra vindmølleindustriens opblomstring i Danmark.
2 minutters læsning
4. okt, 2022
Hvad kan statens missionsdrevne innovationspolitik lære af den historiske udvikling og udbredelse af vindteknologier i Danmark? I rapporten undersøger DEA, hvad der skal til for at styrke dansk innovationspolitik og de indsatser, innovationspolitiken bør koordinere.
2 minutters læsning
3. okt, 2022
Flere akademikere har startet egen virksomhed i løbet af de seneste ti år, men de har en lavere overlevelsesgrad sammenlignet med faglærte. I 2007 havde kun godt hver tiende nye iværksætter en lang videregående uddannelse, mens det i 2018 er hver femte.
6 minutters læsning
8. dec, 2021
Notatet viser, at store virksomheder primært oplever værdien af samarbejde med universitetsforskere på den lange bane, hvor det bidrager til kapacitetsopbygning i form af ny viden, kompetencer og forskningsnetværk. De politiske forventninger til hastigheden af forskningens bidrag til samfundet er dog steget de sidste to årtier, senest med regeringens grønne forskningsstrategi fra 2020.
4 minutters læsning
24. aug, 2021
Diversitet fx i forhold til køn, alder, karrieretrin, nationalitet og fagområde kan gavne forskningen fx i form af øget relevans, kreativitet og problemløsningsevne.
8 minutters læsning
3. maj, 2021
Rapporten viser, at regeringen fremadrettet bør bruge klimalovens målsætninger mere aktivt til at definere retningen for og evaluere indsatserne i arbejdet med missionerne i den grønne forskningsstrategi.
7 minutters læsning
20. jan, 2021
Der er stor efterspørgsel på dansk dagtilbudsforskning fra daginstitutionsledere og dagtilbudschefer i kommunerne. Der er dog visse emner og typer af forskning, som i høj grad efterspørges af aktørerne, men som ikke imødekommes i den eksisterende forskning.
12 minutters læsning
6. okt, 2020
De danske forskningsfinansierende aktører har fra marts til juni 2020 bevilget godt 370 mio. kr. til coronarelateret forskning. Denne reaktion fra fonde og forskere kræver debat og opfølgning.
7 minutters læsning
25. jun, 2020
Der er en stigende indkomstrisiko forbundet ved at forsøge en forskerkarriere, på trods af det stabile faglige niveau.
12 minutters læsning
18. feb, 2020