Politiske prioriteringer i de offentlige forskningsbudgetter

Hvilke forskningsområder er blevet prioriteret politisk de seneste 12 år? Og hvordan placerer Danmark sig i forhold til sammenlignelige forskningsintensive nationer? Denne analyse giver overblik over fordelingen af alle offenlige forskningsmidler i Danmark samt et internationalt sammenligningsgrundlag. Analysens opgørelser giver perspektiverende baggrundsviden til prioriteringsgrundlaget for de offentlige forskningsbevillinger.

25. sep, 2025

Forskning i frie og ikke-frie samfund

Rapporten kortlægger udviklingen i internationale forskningssamarbejder med ikke-frie lande samt belyser de danske perspektiver i dette. Balancen for, hvor i verden den førende forskning kommer fra er tippet, sådan at ikke-frie lande dominerer på flere områder. Eksempelvis Kina inden for en række STEM-discipliner. Samtidig er der på de danske universiteter blevet implementeret en række nye sikkerhedsforanstaltninger for at begrænse risikoen for misbrug og spionage fra ikke-frie lande. Rapporten gør det klart, at der i Danmark er brug for løbende stillingtagen til, hvor begrænsende disse sikkerhedsforanstaltninger skal være for universiteternes muligheder for at indgå forskningssamarbejder med eksempelvis Kina og rekruttere udenlandske talenter.

1. apr, 2025

Kvindelige professorer i Europa

Der er sket en tredoble andelen af kvindelige professorer i DK igennem 20 år. Fra 8 til 25 procent. Men rangordner man de europæiske lande efter andelen af kvindelige professorer over årene, så er Danmark faktisk faldet nogle pladser. Og Danmark ligger stadig vedvarende efter Finland, Sverige og Norge.

7. mar, 2025

Samarbejde mellem virksomheder og universiteter i den innovationspolitiske værdikæde

Knap ni ud af ti af de medvirkende danske, forskningsaktive virksomheder har et eller flere behov for samarbejde med universiteter, især inden for viden, teknologier og metoder, kapacitet og omdømme. Men der er forskel på virksomheders behov for samarbejde og deres syn på tilgængelige offentlige finansieringskilder - især når det kommer til adgang til nye teknologier, viden og metoder, som giver fordele på lang sigt.

24. sep, 2024

Forskningsreservens størrelse og struktur over tid

Andelen af de samlede offentlige forskningsmidler, der udmøntes gennem forskningsreserven, er vokset fra 3,8 pct. i 2017 til 20 pct. i 2024. Samtidig er der indikationer på, at den politiske prioritering af midler til konkrete initiativer er blevet mere fragmenteret i de senere år.

13. maj, 2024

Ekstern forskningsfinansiering: Kvindelige forskere oplever mere usikkerhed end deres mandlige kolleger

Notatet sætter fokus på forskelle i kvindelige og mandlige forskeres oplevelser af ekstern finansiering og viser, at 40 pct. af de kvindelige forskere angiver, at konkurrencen om forskningsbevillinger i høj grad får dem til at frygte for deres ansættelse. Det gør sig kun gældende for 29 pct. af de mandlige forskere. Notatet bygger videre på rapporten ”Ekstern forskningsfinansiering. Et effektfuldt middel – med bivirkninger?”

24. nov, 2023

Fra forskning til forandring

De senere år er de politiske forventninger til forskningens bidrag til at løse store samfundsudfordringer, som fx klimakrisen, kun blevet større. Netop disse forventninger bliver undersøgt i rapporten her, som også skitserer udviklingen i universiteternes innovationsindsatser. Rapporten finder, at den udfordringsdrevne politik stiller nye krav til universiteternes innovationsindsatser. Skal forskningen yde det ønskede bidrag til de store samfundsudfordringer, kalder det på tydelige politiske visioner på området.

27. jun, 2023

Ekstern forskningsfinansiering. Et effektfuldt middel - med bivirkninger?

Hvilke effekter har de senere års øgede eksterne forskningsfinansiering for dansk forskning? Gennem en omfattende spørgeskemaundersøgelse og interviews med forskere og universitetsledere giver rapporten indblik i de største ”bivirkninger” ved de mange eksterne midlers indtog i dansk forskning.

1 minuts læsning

11. apr, 2023

Virksomheders produktinnovationer og produktivitet

Danske virksomheder imiterer oftere end de innoverer. Trods fortællingen om, at vi i Danmark skal leve af vores viden, og at innovationer skal hjælpe os i mål med klimamålene, er danske virksomheder de seneste år blevet mindre innovative. Og de investerer mindre i at blive det. Notatet er en kortlægning af udviklingen i danske virksomheders prioritering i forsknings- og udviklingsmidler i perioden fra 2009 - 2016.

1 minuts læsning

20. jan, 2023

Policy brief #4 - Forstår vi klimaudfordringen?

Det fjerde policy brief skrevet på baggrund af hovedrapporten Arven fra vindmøllerne. Policy brief #4 redegør for, at innovationspolitikken i langt højere grad bør tage højde for betydningen af, at virksomheder og borgere skal ændre adfærd. Fremfor at reducere udfordringen til én der kan løses med teknologi alene.

1 minuts læsning

9. jan, 2023

Policy brief #3 - Innovationspolitik handler også om borgerinvolvering

Det tredje af i alt fire policy briefs skrevet på baggrund af hovedrapporten Arven fra vindmøllerne. Policy brief #3 omhandler vigtigheden af borgerinvolvering i udviklingen af grønne teknologier for at nå målet om at udbrede og eksportere grønne brændstoffer.

4 minutters læsning

25. nov, 2022

Policy brief #2 - Forskningens rolle i at nå klimalovens mål

Det andet af fire policy briefs skrevet på baggrund af hovedrapporten Arven fra Vindmøllerne. Policy brief #2 omhandler nødvendigheden af en langsigtet forskningsstrategi for udviklingen og modningen af grønne brændstofteknologier.

1 minuts læsning

8. nov, 2022

Policy brief #1 - Hvad er en effektfuld innovationspolitik?

Det første af fire policy briefs skrevet på baggrund af hovedrapporten Arven fra Vindmøllerne. I dette policy brief sammenfattes rapportens vigtigste pointer om, hvad dansk innovationspolitik kan tage ved lære af fra vindmølleindustriens opblomstring i Danmark.

2 minutters læsning

4. okt, 2022

Arven fra vindmøllerne

Hvad kan statens missionsdrevne innovationspolitik lære af den historiske udvikling og udbredelse af vindteknologier i Danmark? I rapporten undersøger DEA, hvad der skal til for at styrke dansk innovationspolitik og de indsatser, innovationspolitiken bør koordinere.

2 minutters læsning

3. okt, 2022

Iværksætteri efter krisen

Flere akademikere har startet egen virksomhed i løbet af de seneste ti år, men de har en lavere overlevelsesgrad sammenlignet med faglærte. I 2007 havde kun godt hver tiende nye iværksætter en lang videregående uddannelse, mens det i 2018 er hver femte.

6 minutters læsning

8. dec, 2021

Værdien af virksomheders forskningssamarbejde på kort og langt sigt

Notatet viser, at store virksomheder primært oplever værdien af samarbejde med universitetsforskere på den lange bane, hvor det bidrager til kapacitetsopbygning i form af ny viden, kompetencer og forskningsnetværk. De politiske forventninger til hastigheden af forskningens bidrag til samfundet er dog steget de sidste to årtier, senest med regeringens grønne forskningsstrategi fra 2020.

4 minutters læsning

24. aug, 2021

Diversitet i forskning og forsknings­finansiering

Diversitet fx i forhold til køn, alder, karrieretrin, nationalitet og fagområde kan gavne forskningen fx i form af øget relevans, kreativitet og problemløsningsevne.

8 minutters læsning

3. maj, 2021

Hvordan kan ’missioner’ sætte retning for den grønne omstilling?

Rapporten viser, at regeringen fremadrettet bør bruge klimalovens målsætninger mere aktivt til at definere retningen for og evaluere indsatserne i arbejdet med missionerne i den grønne forskningsstrategi.

7 minutters læsning

20. jan, 2021

Ansvarlige for gul stue efterlyser relevant forskning

Der er stor efterspørgsel på dansk dagtilbudsforskning fra daginstitutionsledere og dagtilbudschefer i kommunerne. Der er dog visse emner og typer af forskning, som i høj grad efterspørges af aktørerne, men som ikke imødekommes i den eksisterende forskning.

12 minutters læsning

6. okt, 2020