Når Christian Egander Skov i Berlingske 27. november argumenterer for, at de unge som led i deres uddannelsesvalg er nødsaget til at flytte til de fire store uddannelsesbyer, mangler der afgørende nuancer.
De unge presses mod storbyerne, lyder det fra Christian Egander Skov. Det skyldes, ifølge ham, at langt de fleste af studiepladserne i Danmark er placeret i de fire største byer. Og at forskellen mellem de større og mindre byer er øget i de seneste år.
Men djævlen ligger i detaljen her. For når Egander Skov henviser til antallet af optagne studerende, sætter han kikkerten for det blinde øje.
Antallet af optagne studerende henviser nemlig ikke til, hvor der er studiepladser, men hvor der er studiepladser, som anvendes. Dermed overser han, at der rent faktisk er mange videregående uddannelsesmuligheder uden for de fire største byer. Og i en tidligere analyse, har vi i DEA vist, at mulighederne endda er blevet flere over tid.
I samme analyse peger vi på det egentlige problem: nemlig at en stor andel af uddannelsesudbuddene i de mindre byer har ledige pladser. Andelen er tilmed øget over tid. Derfor er det ikke studiepladser, der er mangel på i de mindre byer – men studerende.
Hvis vi zoomer ind på de med Egander Skovs ord »hypercentralistiske« universiteter, så ligger der universiteter i ti byer i Danmark i dag. EVA har i en analyse fra 2021 vist, at 97–98 procent af bacheloruddannelserne i Herning, Sønderborg og Esbjerg har haft tomme pladser i perioden 2009 til 2019, mens det kun gælder 28 procent af uddannelserne i København i samme periode.
Så når Egander Skov efterlyser en »politisk indsats, hvor man har blikket skarpt rettet mod de strukturer, som understøtter den geografiske skævhed, årelader lokalområderne for ambitiøse unge og tvinger dem til at flytte langt væk«, kan ovenstående gennemgang være med til at nuancere det billede.
At det allerede i dag er svært at besætte studiepladserne i de mindre byer, udordrer økonomien for institutionerne her. Og når vi ovenikøbet står over for faldende ungdomsårgange, kan små udbud i mindre byer blive yderligere udfordret og nogle ligefrem truet på eksistensen. Som i sidste ende kan medføre færre muligheder for de unge.
Der er ingen snuptagsløsninger for politikerne på disse veldokumenterede udfordringer, men der er perspektivrige løsninger, som ikke medfører nye dyre murstensbyggerier, der risikerer at stå tomme.
Flere ressourcer til uddannelser uden for de største byer er et greb, som er blevet brugt flere gange tidligere blandt andet i udflytningsreformen.
Det ville også være velkomment med en diskussion af, hvilke uddannelser der skal kunne tages virtuelt – sammen med ambitiøse forsøg, der kunne kombinere virtuelle udbud med fysiske studiemiljøer og fysisk tilstedeværende vejledere.
For det er vigtigt, at der også i fremtiden kan tilbydes attraktive studiemiljøer med et højt fagligt niveau for unge, der ønsker at bo i de mindre befolkede egne. Der er heldigvis, fuldstændig som Egander Skov påpeger, mange gode grunde til at vælge en tilværelse som studerende her.
Kontakt for mere information