Debatindlægget er skrevet af Mads Fjord Jørgensen, fagchef, Tænketanken DEA, og Lukas Hidan, programleder, Tænketanken DEA og blev bragt i Berlingske den 10. februar 2024.

Faldende ungdomsårgange og flere plejekrævende ældre betyder, at vi kommer til at mangle op mod 15.000 social- og sundhedsassistenter- og hjælpere i 2035.

Sådan lyder Finansministeriets fremskrivning.

Derfor overvejer regeringen nu sammen med en række aftalepartier at indgå partnerskaber med Filippinerne og Indien om uddannelse og rekruttering af arbejdskraft.

Men hvis det skal blive en succes, bør der være fokus på, hvordan fremtidige medarbejdere får tilstrækkelige sprogforudsætninger.

I en analyse fra 2023 spurgte vi potentielle arbejdsgivere og befolkningen, hvilke faggrupper, de vurderede var mest oplagte at rekruttere fra udlandet. De udenlandske farmaceuter og it-specialister uden særlige danske sprogforudsætninger blev vurderet som relativt uproblematiske. Men det står anderledes til, når det kommer til faggrupper indenfor borgernære fag som for eksempel social- og sundhedshjælper, sygeplejerske og pædagog.

Her viser vores undersøgelse, at sproget, ifølge arbejdsgivere og befolkningen, er afgørende i fag, der er præget af relationsarbejde. Særligt blandt dem, hvor det at tale engelsk ofte ikke er en mulighed, for eksempel børn og de ældre generationer.

Tallene viser også, at der, inden for borgernære job, er forskel på befolkningens holdning.

Når de adspurgte i befolkningen skal rangere udvalgte faggrupper efter, hvor udenlandsk arbejdskraft kan blive mest udfordrende, så ligger læge og sygeplejerske i toppen, mens en faggruppe som social- og sundhedshjælper også er forbundet med udfordringer, men ikke i lige så høj grad.

Spørger man plejehjemsledere, så er 43 procent helt sikkert åbne for at ansætte en social- og sundhedshjælper fra et land uden for Norden, hvis de har deltaget i et tomåneders danskkursus forud for ansættelsen, som gør dem i stand til at kommunikere på dansk på samtaleniveau. Yderligere 45 procent af plejehjemslederne er måske åbne for det. Hvis social- og sundhedshjælperen derimod ingen særlige danske sprogfærdigheder har, så ville kun seks procent være åbne for en ansættelse.

De adspurgte i undersøgelsen med pårørende på plejehjem er ikke lige så åbne over for udenlandsk arbejdskraft, som arbejdsgiverne er. Men de pårørende er mere positive, hvis social- og sundhedshjælperne kan tale dansk på et vist niveau.

Derfor ser det ud til, at hvis aftalepartiernes ambitioner om, at rekrutteringskrisen indenfor sundhedsvæsenet og ældreplejen skal løses af udenlandske medarbejdere, så er det væsentligt, at man overvejer, hvilke faggrupper det er mest oplagt at rekruttere udefra.

Og mindst lige så vigtigt: at man hjælper dem til at opnå tilstrækkelige sprogforudsætninger. Ellers kan arbejdsgiverne være tilbageholdende med at ansætte dem. Og selv hvis de ansætter dem, kan befolkningen fravælge plejehjemmet eller dele af sundhedsvæsnet, hvor borgerne har frit valg. Og så vil vi være lige vidt.

Mads Fjord Jørgensen er fagchef i Tænketanken DEA, og Lukas Hidan er programleder i Tænketanken DEA