24. mar.

Kl. 14:00-16:00

Tænketanken DEA udgiver antologi om uddannelsesglæde

Reception for udgivelsen af bogen "Uddannelsesglæde".

24. mar.

Kl. 14:00-16:00

Tænketanken DEA udgiver antologi om uddannelsesglæde

Kontakt for mere information

Stine Bagger Vium

sbv@dea.nu

+45 22 88 75 85

Oscar Dreyer Weede

odw@dea.nu

Reception for udgivelsen af bogen "Uddannelsesglæde".

Hvad er uddannelsesglæde?
Det giver 11 toneangivende stemmer i Uddannelsesdanmark deres bud på i en helt ny antologi, som udkommer mandag den 24. marts 2025. 

De seneste års intensive fokus på mistrivsel blandt børn og unge på mange måder har sat uddannelsesverdenen i et lys, som bogen skal være en modvægt til. Der er meget vi skal undgå - mistrivsel, stress, pres og karakterræs. Men hvad er det, vi vil opnå med vores skole og uddannelser?  

Der er måske mere end nogensinde brug for at få blik for uddannelsesglæden. Men for at kunne skabe og sikre den, må vi forstå, hvad det er. 

Antologien skal gøre os klogere på, hvordan uddannelsesglæde kan forstås, opstå og ikke mindst hvilke forudsætninger, der er nødvendige for at den kan opstå og eksistere. Perspektiverne spænder bredt – fra forskeren, til lederen, læreren og mureren.   

Til receptionen får vi også et indblik i trivselskommissionens arbejde, som har været motivationen for antologien. Arrangementet starter med et oplæg fra kommissionens formand Rasmus Meyer, hvorefter vi vil få et glas bobler, og der vil være tid til samtale med forfatterne og hinanden. 

Kapitlerne er skrevet af:  

  • Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA
  • Jens Erik Kristensen, lektor emeritus ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
  • Ane Qvortrup, professor på Syddansk Universitet
  • Helle Bjerg, skoleleder på Skolen på Grundtvigsvej  
  • Susan Mose, rektor på Sct. Knuds Gymnasium  
  • Allan Kruse, direktør på Svendborg Erhvervsskole
  • Carl Emil Lind, næstformand for DSU
  • Anita Lindquist Henriksen, rektor på KVUC
  • Direktør Thomas Braun, Studenterrådgivningen
  • Stefan Hermann, adm. direktør i LIFE Fonden
  • Lisbeth Trinskær, formand for Folkehøjskolernes Forening  

Vi i DEA håber, at I vil komme og møde forfatterne og fejre udgivelsen med os.  

Tag din ven, kollega eller bare dig selv under armen – vi glæder os til at fejre denne særlige dag og udgivelse med dig! Du må meget gerne tilmelde dig via formularen neden for, så vi har en ide om, hvor mange bobler vi skal servere.

Hvor: KFUM/KFUK, Store Kannikestræde 19 - 1. sal, 1169 København K  
Hvornår: 24. marts 2025 Klokken 14:00 – 16:00. 

Kontakt for mere information

Stine Bagger Vium

sbv@dea.nu

+45 22 88 75 85

Oscar Dreyer Weede

odw@dea.nu