Det sjette SU-år er netop blevet omlagt til lån. Nu, hvor SU’en ikke længere er politisk fredet, er det relevant at stille spørgsmålet; hvilket SU-system ønsker vi for fremtiden? DEA inviterer til vidensalon om emnet med politisk analyse og debat.
SU’en har de sidste 10 år med jævne mellemrum været til debat, men har været politisk fredet. Det politiske klima er i imidlertid skiftet og SU-diget er brudt med den nye aftale. Det betyder, at SU’en er ikke længere urørlig og går dermed måske en foranderlig fremtid i møde.
Den 18. december blev SU-forliget opsagt, og regeringen blev sammen med Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti enige om en ny SU-aftale i tråd med det, som fremgik i regeringsgrundlaget.
I løbet af 2024 vil regeringen invitere til politiske drøftelser af udmøntningen af det direkte provenu af reformen samt indholdet i en fremtidig SU-analyse, der ifølge regeringsgrundlaget skal vise veje til at fremtidssikre SU-systemet, så det i højere grad fremmer den sociale mobilitet og et internationalt konkurrencedygtigt uddannelsesmiljø.
DEA inviterer politikere og uddannelsespolitiske aktører til at give deres perspektiv på fremtidens SU-system – og den politiske aftale, naturligvis.
Dagens moderator er Stefan Hermann, adm. direktør i LIFE Fonden.
Program
-
Velkomst
Ved Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA -
SU’en på det politiske forhandlingsbord
Historisk oprids og politisk analyse ved Stefan Hermann, adm. direktør i LIFE Fonden
-
Vi spørger politikerne: Hvad er formålet med SU’en? Og hvilke fremtidsscenarier medfører reformen?
Ved Rasmus Stoklund, uddannelsesordfører for Socialdemokratiet og Sofie Lippert, uddannelsesordfører for Socialistisk Folkeparti
-
Hvilket SU-system ønsker I for fremtiden i kølvandet på reformen?
Ved Mikkel Haarder, underdirektør i DI, Camilla Gregersen, forperson for DM, Esben Bjørn Salmonsen, forperson for DSF og Stina Vrang Elias, adm. direktør i DEA
-
Afrunding og tak for i dag
Arrangement afholdes tirsdag den 23. januar 2024 kl. 14.30-16.00 i Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K i Mødesalen.
Kontakt for mere information