11. dec.

Kl. 12:30-14:30

Vidensalon: Fritidsjob - et forspring for de få?

Under hver femte grundskoleelev har et fritidsjob. Hvem har fritidsjobs, og hvilken betydning har det?

11. dec.

Kl. 12:30-14:30

Vidensalon: Fritidsjob - et forspring for de få?

Kontakt for mere information

Helle Marie Mortensen

hm@dea.nu

+45 23 27 88 21

Lasse Høst

lah@dea.nu

Under hver femte grundskoleelev har et fritidsjob. Hvem har fritidsjobs, og hvilken betydning har det?

Unge, der har haft et fritidsjob, begår mindre kriminalitet, får højere karakterer og har en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet senere hen (Rockwool Fonden, Kraka Advisory, TrygFondens Børneforskningscenter). Ikke desto mindre er andelen af unge, der har et fritidsjob, tæt på stagneret de senere år, efter et fald omkring finanskrisen.

Det er på trods af, at vi dagligt hører om fuld beskæftigelse og mangel på arbejdskraft. Regeringen har en satsning på fritidsjob i deres regeringsudspil, og Reformkommissionen peger også på, at fritidsjob spiller en central rolle i at få udsatte unge integreret i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet (Reformkommissionen, Regeringen). Så - hvis der er enighed om, at fritidsjob kan give unge et forspring, hvad står så i vejen for, at flere unge får et fritidsjob?

Tænketanken DEA stiller skarpt på, hvilke 13-15-årige unge, der fx troligt går med aviser i regnvejr eller sætter varer på hylderne. Vi kigger på, hvilke barrierer og potentialer hhv. fritidsjobbere og arbejdsgivere oplever - og hvordan vi måske kan få flere i fritidsjob.

Til arrangementet præsenterer vi en helt ny DEA-analyse, der undersøger, hvorvidt faktorer som køn, alder, herkomst og geografi spiller en rolle for, om 13-15-årige har et fritidsjob. Vi ser også på, hvilken sammenhæng fritidsjob har med bl.a. unges faglige niveau i skolen.

Derudover vil modige 13-15-årige komme og dele deres oplevelser med at have og finde et fritidsjob, og vi skal høre, hvordan bl.a. den socialøkonomiske virksomhed FRAK og Coop arbejder med at få unge i fritidsjob.

Program

  • Ankomst fra kl. 12.00 hvor vi serverer en sandwich
  •  Velkomst
    V
    ed Stina Vrang Elias, adm. direktør i DEA

  • Ny DEA-analyse om grundskoleelever med fritidsjob
    Ved Helle Marie Mortensen, konsulent og Kristian Thor Jakobsen, underdirektør i DEA

  • Fritidsjobbere i Coop
    Ved Tobias Simonsen, ungeminister i Coop

  • Ungarbejdere i hjemmeplejen
    Ved Lina Møller Lauridsen, konstitueret leder af plejecentrene i Guldborgsund Kommune

  • Unge på kanten i fritidsjob
    Ved Mudi Jarkass, stifter og udviklingschef i FRAK

  • Hvad ønsker de unge sig fra et fritidsjob?  
    Samtale med unge om søgning, arbejdet og læringsudbytte

  • Afrunding og tak for i dag

Arrangement afholdes den 11. december kl. 12.30-14.30 i Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K i Mødesalen. Vi slår dørene op fra kl. 12 og serverer en sandwich inden arrangementet.  

Vi har Lukket for tilmelding. Skriv til Helle Mortensen på hm@dea.nu, hvis du ønsker at deltage.

Kontakt for mere information

Helle Marie Mortensen

hm@dea.nu

+45 23 27 88 21

Lasse Høst

lah@dea.nu