Det er vigtigt, at vi får mest muligt ud af de ressourcer, vi anvender på vores uddannelser. Investeringsniveauet i videregående uddannelse i Danmark er lavt, og den lille viden, der er om kvalitet i et internationalt niveau, tyder ikke på, at Danmark er førende.

Kvalitetsudvikling spiller en central rolle eksempelvis ift., om der bliver arbejdet med didaktisk og pædagogisk kvalitetsudvikling, som kan understøtte stærke læringsmiljøer og et højt læringsudbytte blandt de studerende. Behovet er øget de seneste femten år i takt med, at flere optages på de videregående uddannelser, og studentergrundlaget er blevet mere diversificeret over tid.

Kvalitet og kvalitetsudvikling i uddannelse og undervisning har ikke været højt placeret i uddannelsespolitiske prioriteringer det seneste årti. Fokus i reformer på det videregående uddannelsesområde har særligt været på ledighed og arbejdsmarkedsrelevans. Alligevel er kvalitetsudvikling på dagsordenen hos de videregående uddannelsesinstitutioner, hvor der er tale om andet og mere end en vej til akkreditering og formel kvalitetssikring. Der foregår bl.a. aktiviteter i de pædagogisk-didaktiske centre fx med henblik på kompetenceudvikling og kollegial sparring.

Spørgsmålet er dog, om der er tilstrækkelig strategisk prioritering af vidensdrevet udvikling af uddannelserne? Et utilstrækkeligt fokus på kvalitetsudvikling kan betyde, at Danmark får en svækket uddannelseskvalitet, hvilket i sidste ende har betydning for vores internationale konkurrencekraft og muligheder for at uddanne til håndtering af fremtidens udfordringer.​

DEA zoomer ind på arbejdet med kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser på en vidensalon den 7. juni. Vi præsenterer en ny analyse om kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser, og resultaterne drøftes med Thomas Harboe, som er en erfaren ekspert indenfor arbejdet med kvalitetsudvikling.