21. mar.

Kl. 13:00-16:00

DEAs Partnerdag 2023: Kan kulturen være en superkraft i vores uddannelser?

Kan kultur og kreativ udfoldelse være en del af løsningen på udfordringerne i uddannelsessystemet?

21. mar.

Kl. 13:00-16:00

DEAs Partnerdag 2023: Kan kulturen være en superkraft i vores uddannelser?

Kontakt for mere information

Sidsel Fuglsang

sfc@dea.nu

+45 30 68 17 11

Helle Marie Mortensen

hm@dea.nu

+45 23 27 88 21

Kan kultur og kreativ udfoldelse være en del af løsningen på udfordringerne i uddannelsessystemet?

Arrangementet er kun for partnere i DEA. Se, om I er partnere, og læs mere om vores partnerskaber her

Kultur og uddannelse har altid været tæt forbundne. Børn og unge bliver i dagtilbud, grundskole og gymnasiet præsenteret for litteraturklassikere og billedkunst, introduceret til at spille musik og teater og får mulighed for at stifte bekendtskab med filmperler.

Meget viden peger på, at høj kulturel kapital kan give et forspring i uddannelsessystemet. Men de kreative fag har ikke kun dannelsesmæssige formål. Forskning tyder på, at mødet med kunst og kultur kan give børn bedre faglige forudsætninger og øge skoleglæden, og at kreativ udfoldelse kan fremme børn og unges solidaritetsfølelse og evne til at indgå i fællesskaber. Hvorfor taler vi ikke om, hvordan kunst og kultur kan bidrage til at løse andre udfordringer i uddannelsessystemet med fx læring og trivsel?

Hvordan kan kultur og kreativ udfoldelse bidrage til mestring og succesfølelse? Kan samspil og litteratur klæde børn og unge bedre på til at indgå i sociale fællesskaber? Og hvilke barrierer er der for, at kultur kan være med til at løse nogle af udfordringerne i uddannelsessystemet?

På DEAs Partnerdag 2023 stiller vi skarpt på, hvordan kultur kan være en mere aktiv medspiller ift. læring, succesfølelse, trivsel og fællesskaber hos børn og unge i uddannelsessystemet. Du vil bl.a. kunne høre jazzmusiker og hjerneforsker Peter Vuust og direktør i DBU Jakob Jensen tale om kulturens betydning både for individet og fællesskabet. Vi bliver ledt trygt igennem programmet af dagens moderator, Lawand Hiwa Namo. 

Vær med, når vi sammen skal diskutere, hvilken rolle kulturen kan spille i vores uddannelser, og hør relevante aktører på området give deres bud på, hvordan kunst og kultur kan være en del af løsningen på udfordringer i uddannelsessystemet. 

Tænketanken DEAs Partnerdag afholdes den 21. marts kl. 13.00 - 16.00 (med efterfølgende reception) i Fiolstræde 44, 1171 København K.

Program for dagen følger, men sæt kryds i kalenderen og tilmeld dig allerede nu via formularen nedenfor. I er velkomne til at tilmelde jer flere fra samme organisation.

Vi glæder os til at se dig! 

Kontakt for mere information

Sidsel Fuglsang

sfc@dea.nu

+45 30 68 17 11

Helle Marie Mortensen

hm@dea.nu

+45 23 27 88 21

Sort på hvidt