Kom og find ud af, om dét du ved om SU kan bekræftes af den eksisterende viden.
Vi har lukket for tilmelding. Du kan være med digitalt via dette link: https://teletech.videomarketingplatform.co/hvad-ved-vi-om-su
DM og Tænketanken DEA inviterer til konference, hvor du kan høre danske og nordiske eksperter drøfte betydningen af SU for fx optag, frafald, social mobilitet, gældsætning og studieintensitet.
Det danske SU-system har grundlæggende været uforandret i en årrække. Det består af et stipendium samt en mulighed for at optage lån. Men med jævne mellemrum er SU’en til debat og deler typisk vandene.
Under debatterne ligger der ofte en række antagelser om, hvad SU’en skal og kan. Ved SU’ens fødsel i 1970 var formålet – som stadig definerer SU-lovens hovedformål – at ingen af økonomiske grunde skal forhindres i at få den uddannelse de ønsker, og at erhvervsarbejde ikke hæmmer studieaktiviteten. Siden er flere formål kommet til som fx øget fremdrift i de studerendes uddannelser,
Hvad ved vi faktisk om SU-systemets evne til at fremme disse formål? Uden denne viden er det vanskeligt at have meningsfulde diskussioner om SU’ens fremtid – herunder fordele og udfordringer ved at omlægge dele af stipendiet til lån, som det flere gange har været foreslået. DM og Tænketanken DEA sætter fokus på, hvad vi ved om SU’en – og ikke mindst, hvad vi mangler viden om.
Program
- Ankomst og tjek ind fra kl. 13.30 med kaffe og kage
- Velkommen og indflyvning
Ved Camilla Gregersen, formand, DM og Stina Vrang Elias, adm. direktør, Tænketanken DEA - Hvad ved vi om SU i Norge og Sverige?
Oplæg ved Juanna Schrøter Joensen, lektor, Department of Economics, University of Chicago og Vibeke Opheim, direktør, Nordisk institut for studier av innovasjon, forskning og utdanning
Efterfølges af en Q&A session. - Det danske SU-system
Oplæg ved Torben M. Andersen, professor, Økonomisk Institut, Aarhus Universitet - Paneldebat: SUens betydning
Vi skal bl.a. drøfte konsekvenser for optag, frafald, studieintensitet og social mobilitet.
Ved Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor, Rockwool Fonden, Jens-Peter Thomsen, seniorforsker, VIVE, Juanna Schrøter Joensen, lektor, Department of Economics, University of Chicago og Torben M. Andersen, professor, Økonomisk Institut, Aarhus Universitet - Tak for i dag
Til de fysisk fremmødte byder vi på et glas bobler og en uformel snak med eksperterne
Dagens moderator er Jacob Rosenkrands, journalist, DR
Arrangementet afholdes i Tænketanken DEA, Fiolstræde 44, 1171 København.
Kontakt for mere information