Vi zoomer ind på Læringsbarometer
Hvert andet år gennemfører Uddannelses- og Forskningsministeriet spørgeskemaundersøgelsen Læringsbarometer blandt studerende på de videregående uddannelser. Undersøgelsen afdækker de studerendes oplevelser af læringsmiljøer på deres uddannelse og deres egen tilgang til læring.
Målingen kan indgå i ministeriets dialog med institutionerne og får fra 2023 betydning for op mod fem procent af deres grundtilskud.
Sammen med Dansk Universitetspædagogisk Netværk inviterer DEA til debat om muligheder og udfordringer ved at anvende Uddannelses- og Forskningsministeriet spørgeskemaundersøgelse Læringsbarometret i kvalitetsudviklingen på de videregående uddannelser. Særligt ser vi frem til at blive klogere på, hvad det fra uddannelsesledernes perspektiv giver af strategiske overvejelser og refleksioner omkring arbejdet med kvalitetsudvikling. Læringsbarometer omfatter alle typer af videregående uddannelser, og arrangementet retter sig derfor mod alle med interesse for en eller flere af disse uddannelser.
Dagens program
- Indledning ved DEA og DUN
- Læringsbarometer som instrument i kvalitetsudvikling
v/ David Vestergaard Eriksen, specialkonsulent, Analyse og Data, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen - Implikationer af at bruge Læringsbarometer som redskab
v/ Lotte Dyhrberg O’Neill, lektor, SDU-Universitetspædagogik - Spørgsmål og derefter pause
- Strategisk anvendelse af resultaterne
v/ Berit Eika, prorektor, Aarhus Universitet og Jens Mejer Pedersen, rektor, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Muligheder, begrænsninger, incitamenter og risici fra et studieledelsesperspektiv
v/ Ola Pukki, uddannelseschef KEA Digital og Henrik Hansen, professor, økonomisk institut, Københavns Universitet - Afrunding og tak for i dag
Vi afholder arrangementet via platformen Zoom.
Vi har lukket for tilmeldinger, men skriv til Sidsel Fuglsang på sfc@dea.nu, hvis du ønsker at deltage
Kontakt for mere information