Siden 2008 er der sket en markant udvikling i antallet af studerende på landets videregående uddannelser. I 2008 var der godt 49.000 studerende. I 2020 er tallet over 75.000. Det viser en DEA-analyse, der undersøger de seneste års udvikling på de videregående uddannelser.

Samtidig med, at flere kommer ind, er der også sket en udvikling i studentersammensætningen. Der er i dag markant flere studerende med dårlige studieforudsætninger. I perioden er der sket en fordobling, så det i dag er godt 20 pct. af de studerende, der kommer med bundkarakterer fra grundskolen. 

Politiken skriver d. 8. februar om analysen med fokus på særligt landets pædagog- og læreruddannelser, hvor andelen af studerende med lave karakterer fra grundskolen udgør en fjerdedel. I artiklen peger fagchef i Tænketanken DEA, Mads Fjord Jørgensen, bl.a. på, at uddannelsesstederne som følge af udviklingen i dag står med en anden opgave: 

"Den politiske ambition er lykkedes, men det har betydet, at sammensætningen af studerende har ændret sig, jo flere, der er kommet ind. Uddannelserne står i dag med en anden opgave end for 10-15 år siden, fordi der er flere, der har svagere studieforudsætninger." 

Han påpeger, at flertallet af dem, der gennemfører uddannelserne, også kommer i arbejde. Men vi kan ikke være sikre på, at de har det samme faglige niveau - en udfordring, som uddannelsesledere også udpeger i analysen 'Et uddannelseslandskab i forandring'.