PRESSEMEDDELELSE

1 minuts læsning

8. feb, 2023

DEA-analyse viser de seneste 20 års udvikling på de videregående uddannelser

PRESSEMEDDELELSE

1 minuts læsning

8. feb, 2023

DEA-analyse viser de seneste 20 års udvikling på de videregående uddannelser

Kontakt for mere information

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

+45 31 77 22 57

Emil Malte Simonsen

ems@dea.nu

+45 20 16 22 32

DEA-analyse viser, at andelen af studerende med de laveste karakterer fra grundskolen er vokset markant på landets videregående uddannelser de seneste 20 år. Det har medført, at uddannelserne står med en anden opgave i dag end for 10-15 år siden, mener fagchef i DEA, Mads Fjord Jørgensen.

Siden 2008 er der sket en markant udvikling i antallet af studerende på landets videregående uddannelser. I 2008 var der godt 49.000 studerende. I 2020 er tallet over 75.000. Det viser en DEA-analyse, der undersøger de seneste års udvikling på de videregående uddannelser.

Samtidig med, at flere kommer ind, er der også sket en udvikling i studentersammensætningen. Der er i dag markant flere studerende med dårlige studieforudsætninger. I perioden er der sket en fordobling, så det i dag er godt 20 pct. af de studerende, der kommer med bundkarakterer fra grundskolen. 

Politiken skriver d. 8. februar om analysen med fokus på særligt landets pædagog- og læreruddannelser, hvor andelen af studerende med lave karakterer fra grundskolen udgør en fjerdedel. I artiklen peger fagchef i Tænketanken DEA, Mads Fjord Jørgensen, bl.a. på, at uddannelsesstederne som følge af udviklingen i dag står med en anden opgave: 

"Den politiske ambition er lykkedes, men det har betydet, at sammensætningen af studerende har ændret sig, jo flere, der er kommet ind. Uddannelserne står i dag med en anden opgave end for 10-15 år siden, fordi der er flere, der har svagere studieforudsætninger." 

Han påpeger, at flertallet af dem, der gennemfører uddannelserne, også kommer i arbejde. Men vi kan ikke være sikre på, at de har det samme faglige niveau - en udfordring, som uddannelsesledere også udpeger i analysen 'Et uddannelseslandskab i forandring'. 

Kontakt for mere information

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

+45 31 77 22 57

Emil Malte Simonsen

ems@dea.nu

+45 20 16 22 32