PRESSEMEDDELELSE

1 minuts læsning

10. feb, 2021

Velkommen i DEA til Lotte Hjortlund Andersen og Gitte Sommer Harrits

PRESSEMEDDELELSE

1 minuts læsning

10. feb, 2021

Velkommen i DEA til Lotte Hjortlund Andersen og Gitte Sommer Harrits

Kontakt for mere information

Der er udskiftning i Tænketanken DEAs faglige board. Ind træder to nye medlemmer, nemlig Lotte Hjortlund Andersen, direktør i ISS, People & Culture samt Gitte Sommer Harrits, prorektor på VIA.

Jakob Hald, formand for Tænketanken DEAs board glæder sig til samarbejdet:

”Jeg er utrolig glad for, at Lotte og Gitte har sagt ja til at træde ind i DEAs board. Jeg er overbevist om, at de med deres indsigt og erfaring fra både det private erhvervsliv samt professionhøjskolesektoren vil bidrage positivt til analysearbejdet i DEA,” siger Jakob Hald, som til daglig er direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Han siger samtidig tak for en stor indsats til John Meinert Jacobsen, Lisbet Thyge Frandsen og Ane Hendriksen, som nu træder ud af boardet.  

Lotte Hjortlund Andersen er People & Culture Director and Global Head of Diversity and Inclusion i ISS. Hun er tidligere kåret som en af verdens mest indflydelsesrige CSR-chefer i verden og har desuden en række bestyrelsesposter. Hun er oprindelig uddannet jurist fra Københavns Universitet. 

Som prorektor er 48-årige Gitte Sommer Harrits den øverst ansvarlige for alle VIAs professionsbacheloruddannelser og efteruddannelser i 11 byer i Region Midtjylland. Uddannelsesmæssigt er Gitte Sommer Harrits cand.scient.pol. og ph.d. fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Tænketanken DEA offentliggør løbende analyser inden for hovedområderne tidlig indsats på 0-6-årsområdet, uddannelse samt forskning og innovation.

DEAs faglige board mødes cirka fire gange om året for at drøfte og kvalificere den overordnede udvælgelse og analyse af relevante problemstillinger, som skal undersøges og sættes til debat.

Se alle medlemmer af DEAs faglige board

Kontakt for mere information