KRONIK

4 minutters læsning

26. okt, 2022

Vi har brug for en stærkere grøn innovationspolitik, end vi har set de seneste år

KRONIK

4 minutters læsning

26. okt, 2022

Vi har brug for en stærkere grøn innovationspolitik, end vi har set de seneste år

Kontakt for mere information

Stina Vrang Elias

sve@dea.nu

+45 23 29 06 71

Vi har hverken tid eller råd til ineffektive eller dårligt timede politiske indsatser, skriver Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark, og Stina Vrang Elias, administrerende direktør i Tænketanken DEA.

Alle arbejder på højtryk for, at vi når klimamålene i 2030 og 2050. Og i den forbindelse bliver de seneste 50 års opblomstring af vindmølleindustrien ofte fremhævet som en historisk succes, der kan inspirere vores arbejde for et klimaneutralt Danmark.

Men selv her, hvor staten har spillet en afgørende rolle for udviklingen af et stærkt hjemmemarked for vindteknologi, ved vi, at effekten af statens mange indsatser har været udfordret af manglende koordinering. Det er netop blevet kortlagt i en rapport fra Tænketanken DEA.

Klimaudfordringen er så kompleks, at den stiller hidtil usete krav til en stærkere koordinering mellem forsknings-, klima- og energipolitikken. For innovationspolitik handler både om at støtte udviklingen af nye løsninger og understøtte, at der er et marked for løsningerne, så de kan blive taget i brug.

I dag står vi overfor en langt større udfordring end for 25 år siden, hvor vi for alvor satte skub i vindmølleindustrien. Vi skal skabe verdens første klimaneutrale samfund. Og i modsætning til dengang, har vi i dag en ekstremt kort tidsfrist, vi skal overholde.

Der er hverken tid eller råd til ineffektive eller dårligt timede politiske indsatser, hvis vi skal nå klimamålene og skabe et nyt erhvervseventyr med eksport af grønne brændstoffer og brændstofteknologier.

Baglæns ind i udviklingen

I dag går vi baglæns ind i udviklingen af grønne brændstofteknologier sammenlignet med udviklingen af vindteknologien. I vindmøllernes spæde stadie sørgede staten for at understøtte og udvikle et marked, som kunne aftage strømmen fra vindmøllerne, samtidig med at møllerne blev større og mere effektive.

I de senere år har regeringens fokus i innovationspolitikken nærmest udelukkende været på udviklingen af nye grønne brændstofteknologier. Men markedet skal følge med. Ellers svarer det til at investere i en høne, som ikke kan lægge æg.

At få igangsat det politiske arbejde med at understøtte udviklingen af et marked for grønne brændstoffer, kan kun gå for langsomt. Danmark skal have en infrastruktur, der tillader producenterne at sælge grønne brændstoffer til potentielle købere. Og det kan blive nødvendigt at hæve CO₂-afgiften, så de grønne brændstoffer, der i begyndelsen vil være dyrere, får lettere ved at konkurrere med de fossile brændstoffer.

Nedprioriteret forskningsindsats

Hvis vi skal gøre os nogen former for forhåbninger om at vinde det igangværende internationale energikapløb om at blive eksportør af grønne brændstoffer, skal vi bane vejen for stærke Power-to-X-løsninger i fremtiden. Det kan vi kun med stærke forsknings- og innovationsmiljøer, som bliver stadig mere afgørende for udviklingen og modningen af de energiteknologier, som, regeringen forventer, vil kunne levere betydelige drivhusgasreduktioner. Men de miljøer kommer ikke af sig selv.

For stærke forsknings- og innovationsmiljøer er økosystemer – de tager mange år at opdyrke. En ph.d.-uddannelse tager tre år. Og alene rejsen fra færdiguddannet ph.d. til fastansættelse som lektor på universitetet tager ti år. Læg hertil det netværk blandt andre forskere og ikke mindst til erhvervslivet, som forskeren skal opbygge over en længere karriere.

Så er vi allerede på den anden side af 20 år, før vi ser en ny generation af forsknings- og innovationsmiljøer. En kommende regering bliver pinedød nødt til at prioritere opgaven, ellers har vi med sikkerhed ikke et dansk Power-to-X-erhvervseventyr i 2050.

Det tror vi ikke, at nogen regering har interesse i. Men med den nuværende koordinering af de offentlige fonde, der skal finansiere ovenstående, risikerer den langsigtede kapacitetsopbygning i forsknings- og innovationsmiljøerne at falde mellem to stole. Eller to fonde – rettere sagt.

Vi har desværre set alt for mange tegn på, at staten de sidste ti år har nedprioriteret den forskningsindsats, som på lang sigt skal sikre udviklingen af de kommende generationer af grønne brændstoffer.

Vi har rigtigt travlt

Der er mange lovende takter i regeringens indsats for grønne brændstoffer. Men havde vi haft en stærkere koordineret innovationspolitik, havde regeringens grønne forsknings- og innovationsstrategi fra 2020 og Power-to-X-strategi fra 2021 været lanceret samtidig. Så kunne vi have været meget længere i arbejdet med at udvikle et marked for grønne brændstoffer. Et arbejde, flere af vores nabolande allerede er i fuld gang med.

I begyndelsen af 2021 havde mere end 30 lande fremlagt køreplaner for grøn brint, mere end 200 storskala-brintprojekter var blevet annonceret på verdensplan, over 80 milliarder amerikanske dollar var globalt set investeret i modne brintprojekter med yderligere lovning på 220 milliarder dollar fra den private sektor og 70 milliarder dollar i offentlig finansiering.

Skal Danmark indfri klimalovens mål om 70 procent reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990 og klimaneutralitet senest i 2050, og samtidig være førende indenfor eksport af grønne brændstofteknologier på et ekstremt konkurrencepræget internationalt marked, er en langt tættere koordineret og bedre timet innovationspolitik ganske enkelt uundværlig.

Det stiller store krav til vores evne til at samtænke politiske indsatser og tiltag fra begyndelsen. Her har vi brug for stærke fagministerier og politikere, som er dygtige på hver sit område, som samtidig formår at koordinere de mange gode kræfter om en endnu stærkere innovationspolitik for både udvikling og udbredelse af nye grønne løsninger i langt højere grad, end vi har set de seneste år.

Kronikken blev bragt i Berlingske d. 25. oktober 2022

Kontakt for mere information

Stina Vrang Elias

sve@dea.nu

+45 23 29 06 71

Sort på hvidt