Tidlig Indsats

9 minutters læsning

13. okt, 2020

Betydningsfulde forhold for små børns udvikling

Tidlig Indsats 

9 minutters læsning · 13. okt, 2020

Betydningsfulde forhold for små børns udvikling

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Tobias Høygaard Lindeberg

thl@dea.nu

5163 2570

Kortlægningen er gennemført af Rambøll Management Consulting og Ren Viden ved Camilla Dyssegaard på opdrag fra Tænketanken DEA og LEGO Fonden. Kortlægningen er en del af Hvem vil børnene? - et projekt finansieret af LEGO Fonden.

Motivation

Børns tidlige erfaringer, udvikling og læring har ikke alene en afgørende betydning for et godt børneliv her og nu. De påvirker også børnenes fremtidige muligheder og styrker børnenes forudsætninger for at få gavn af senere indsatser.

Derfor er det afgørende, at børn og deres familier mødes af de rette tilbud og faglige praksisser i børnenes og familiernes hverdag, som kan understøtte alle børns trivsel, udvikling, læring og dannelse i almenmiljøerne uanset forudsætninger og baggrund.

Formålet med denne videnskortlægning er at skabe et vidensbaseret afsæt for prioriteringer af fremtidige forskning om de yngste børns udvikling og som politiske prioriteringer af praksisudvikling. Mere specifikt sigter videnskortlægningen mod at identificere:

  • Videnshuller i forskningen om børns udvikling; og
  • Betydningsfulde forhold for børns udvikling.

Selvom vi i Danmark har tradition for stærke universelle tilbud (dagtilbud, sundhedspleje, jordemoder og lægebesøg, kulturtilbud mv.), som på forskellig vis varetager den tidlige forebyggende indsats på almenområdet, peger undersøgelser på væsentlige forskelle i børns forudsætninger for senere at indgå i sociale fællesskaber i skolen og for at trives, udvikle sig og lære.

Viden om betydningen af en tidlig indsats har medvirket til at skabe et øget fokus på 0-6-årsområdet både kommunalt og nationalt, bl.a. med den nye dagtilbudslov og en styrkelse af de pædagogiske læreplaner, herunder styrket fokus på at skabe stimulerende læringsmiljøer af høj kvalitet i dagtilbuddene med børnenes leg og fællesskaber som omdrejningspunkt for praksisudviklingen.

Hovedbudskaber

Der findes mindre viden om de helt små børn 
Kortlægningen af videnshuller indikerer en skævvridning af fokus på forskellige aldersgrupper, når der skelnes mellem de helt små og de lidt større børn.

Knap halvdelen af studierne, som undersøger forhold med betydning for børns kognitive udvikling, fokuserer helt eller delvist på 0-2-årige børn, mens to tredjedele bl.a. fokuserer på 3-6-årige børn. Således omhandler 48 pct. af studierne forhold med betydning for de 0-2-årige børns udvikling, mens 68 pct. af studierne beskæftiger sig med de 3-6-årige børns udvikling.

Række af risiko- og beskyttelsesfaktorer samt virksomme kerneelementer
I forhold til rapportens andet fokus, nemlig identifikation af betydningsfulde forhold for børns udvikling, så finder kortlægningen en række risiko- og beskyttelsesfaktorer og en række virksomme kerneelementer knyttet til børns tid i dagtilbud og hjemme ved forældre og familie.

I forhold til dagtilbud identificeres der en række faktorer, der har positiv betydning:

Det pædagogiske personales uddannelsesniveau har betydning for kvaliteten af den pædagogiske praksis. Det afspejler sig også i børns socioemotionelle og kognitive udvikling, som især støttes i dagtilbud med en stor andel af pædagogisk uddannet personale.

Det pædagogiske personales alder er associeret med børns udvikling. Konkret ses der en positiv sammenhæng mellem det pædagogiske personales alder og børns sproglige udvikling: jo højere alder blandt det pædagogiske personale, des mere styrkes børns sproglige kompetencer.

Normeringer med færre børn per voksen er en vigtig strukturel faktor, men forskning peger også på, at normeringer med færre børn per voksen ikke kan stå alene, når det handler om at styrke kvaliteten i dagtilbud. Andre vigtige strukturelle faktorer er pædagogisk uddannet personale, løbende kompetenceudvikling og mindre gruppe-/ stuestørrelser.

Flere studier viser, at børns kognitive udvikling fremmes, når dagtilbuddet er kendetegnet ved mindre gruppestørrelser blandt børnene. Omvendt viser nogle studier også, at børns evne til at fastholde opmærksomheden på en aktivitet og undertrykke deres impuls til at kaste sig over en anden aktivitet, er større blandt børn, som indgår i større grupper.

Gruppeorganisering, dvs. sammensætningen af børnegrupper, er associeret med børns udvikling. For eksempel  er børns ordforråd og ordkendskab større, når de går på stuer med en moderat blandet aldersfordeling end på stuer med et snævert aldersspænd.

Inspirerende fysiske rammer, der opfordrer til bevægelse, styrker børns fysiske aktivitetsniveau, leg og læring. Studier peger også på, at fleksible fysiske rammer fremmer børns evne til forestillingsleg.

Emotionel støtte og høj kvalitet i interaktionerne med det pædagogiske personale fremmer børns sociale læring og kognitive udvikling. Børn, som modtager tilbagespil fra det pædagogiske personale, fx gennem anerkendende gentagelser af barnets ord og sætninger med den rette udtale, bøjning, syntaks mv., oplever tilsvarende større udvikling i deres sproglige færdigheder. I  den forbindelse peger interventionsstudier på praksisnær kompetenceudvikling som en effektiv måde at opkvalificere pædagogisk personale. 

Der er sammenhæng mellem organiseringen af læringsmiljøet og børns udvikling. Børns sprog- og læsefærdigheder styrkes, når det pædagogiske personale i høj grad gennemfører aldersvarende læringsaktiviteter, etablerer og vedligeholder rutineprægede aktiviteter, anvender positiv adfærdsledelse samt bruger tiden effektivt. Der er udledt en række kerneelementer i virkningsfulde indsatser med fokus på organiseringen af læringsmiljøet som fx det pædagogiske personales deltagelse i praksisnær kompetenceudvikling, løbende coaching fra en fagperson mv.

Jo mere børn deltager i leg, hvor de udforsker, udfordres og indgår i et samspil med andre, jo stærkere er børns fysiske og motoriske, socioemotionelle, kognitive samt kreative udvikling. Den selvorganiserede leg fremhæves som særligt betydningsfuld for børns udvikling, om end voksne også kan spille en væsentlig rolle som ’legepartnere’ eller ved at hjælpe børn videre i legen ved uenigheder om legens regler og videre forløb. Interventionsstudier peger på, at det bl.a. fremmer børns kreativitet at lade dem videreudvikle en leg selv, som i første omgang er initieret af det pædagogiske personale.

Velfungerende samarbejde mellem forældre og pædagogisk personale kan styrke børns udvikling. Et studie, som har undersøgt samarbejde mellem forældre og pædagogisk personale ved skolestart, peger på, at børns udvikling af sociale og faglige kompetencer styrkes, når både forældre og pædagogisk personale i barnets første skoleår oplever skole-hjemsamarbejdet som velfungerende. Derudover peger et studie på, at jo mere information om barnet pædagogisk personale i dagtilbud og SFO/skole deler med hinanden ved overgang til skole og SFO, jo bedre er barnets sociale tilpasning ved skolestart.

Implikationer

I rapporten udpeges en række kerneelementer i indsatser og praksistilgange, som der er god grund til at formode vil kunne bidrage positivt til barnets udvikling.

Rapporten svarer ikke på, hvilke områder der bør prioriteres i kommunerne, men de identificerede kerneelementer og konkrete indsatser og praksistilgange kan tjene som inspiration for initiativer. Vi er bevidste om, at der er foretaget til- og fravalg i kortlægningen, og derfor vil der være studier, der ikke er medtaget, men som bidrager med værdifuld viden om små børns udvikling.

Rapporten tjener som en skærpelse af opmærksomheden i forhold til at vidensbasere indsatser. Det kan ske gennem følgende spørgsmål:

  • Er aktiviteten begrundet i forskning? Er denne forskning god til at sige noget om betydningen af aktiviteterne?
  • Hvis der ikke er forskningsmæssigt belæg for en tilgang eller indsats, er der så andre gode grunde til at forvente, at indsatsen vil gøre en forskel? Og er det muligt at gennemføre egne analysetiltag, som giver viden om effekterne af de tiltag, der sættes i værk?

Denne skærpelse af opmærksomheden er relevant for indsatser, der igangsættes i kommunerne, men også når der samarbejdes med andre eksterne parter og leverandører, fx i forbindelse med efter- og videreuddannelse.

Flere af kernelementerne, som behandles i kortlægningen, er beskrevet og afprøvet i andre lande, som på forskellige måder adskiller sig fra den danske dagtilbudstradition. Hvis læseren er interesseret i nogle af de beskrevne studier, så fremgår der referencer til de inkluderede studier i rapporten. Her vil det være væsentligt at sætte sig ind i, hvordan et særligt tiltag er udformet og i hvilken kontekst, herunder stille sig selv spørgsmål såsom:

  • Hvordan kan det omsættes til den aktuelle kontekst, herunder værdier, børnesyn og politiske mål?
  • Er der forhold, som kræver særlig opmærksomhed, eller som skal omfortolkes til den virkelighed, som kerneelementet ønskes oversat til?
  • Hvilke kompetencer og ressourcer kræver det?
  • Hvilken anden viden læner vi os op ad? Og hvordan supplerer den i givet fald denne forskning?

Samlet set vil det være sådan, at jo mindre forskning der foreligger om en indsats eller en praksistilgangs effekter, og jo mere forskellig konteksten for studiet er fra den kontekst, som indsatsen tænkes anvendt i, jo vigtigere er det at samarbejde med professionshøjskoler, universiteter og andre partnere med indsigt i forskning og dansk dagtilbudspraksis.

Afslutningsvis har kortlægningen givet anledning til refleksion i forhold til mængden af forskning, som det har været muligt at medtage. Kortlægningen viser nemlig, at der på flere områder er overraskende få systematiske reviews. Det kan tyde på, at der er tiltag og indsatser, som har et spinkelt videngrundlag.

EVAs kortlægning af nordisk dagtilbudsforskning har vist, at den danske forskningsindsats i de senere år kun er øget beskedent og mindre end i de øvrige skandinaviske lande. Det bør give anledning til en drøftelse af, om der er behov for en langsigtet styrkelse af forskningsindsatser på børneområdet i en dansk sammenhæng.

Metode

Rapportens konklusioner bygger primært på systematiske reviews. Der indgår studier fra Skandinavien, de øvrige EU-lande samt de angelsaksiske lande. Der er medtaget publikationer fra 2015 og frem. Det giver mulighed for en stor tematisk bredde, der giver overblik over væsentlige faktorer for børns udvikling. I kortlægningen har der været fokus på at afdække forhold af betydning for børns udvikling, herunder indsatser og praksisser.

Det metodiske valg betyder, at der er væsentlige dele af forskningen på 0-6-årsområdet, som ikke er med. Det drejer sig om publikationer udgivet uden for tidsperioden, og det drejer sig om studier, der ikke har karakter af systematiske reviews eller metaanalyser.

Grundlæggende er kortlægningen tilrettelagt med en bred tilgang til videnskabelige metoder og forskningstilgange. I praksis er der dog inkluderet ganske få kvalitative studier, fordi studierne ikke har særskilt fokus på at dokumentere virkninger af indsatser eller betydning af øvrige forhold i barnets liv.

Det er derfor væsentligt at være opmærksom på, at dybdegående kvalitative undersøgelser af børns erfaringer med at indgå i fællesskaber, kvaliteten af sociale interaktioner, pædagogfaglighed, professionsforståelser mv. udgør en central del af dansk og skandinavisk forskning og dermed er et væsentligt vidensgrundlag for forståelsen af børns udvikling.

Samlet set er der prioriteret bredde, overblik og muligheden for at konkludere på sammenhænge og effekt fremfor dybde og nuancer. 0-6-årsområdet er komplekst, og den pædagogiske praksis trækker på en række forskellige vidensformer i og omkring børneområdet. Videnskortlægningen er ikke udtømmende, men bør suppleres af andre perspektiver på børns udvikling, herunder viden fra kvalitativ forskning.

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Tobias Høygaard Lindeberg

thl@dea.nu

5163 2570

Sort på hvidt