Tidlig Indsats

9 minutters læsning

20. maj, 2021

Hvorfor rykker forældre deres barn til ny daginstitution?

Tidlig Indsats 

9 minutters læsning · 20. maj, 2021

Hvorfor rykker forældre deres barn til ny daginstitution?

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Signe H. Falkencrone

shf@dea.nu

6058 9090

Jon Østergaard Eilenberg

je@dea.nu

2565 9430

Motivation

Når forældre vælger dagtilbud til deres barn, træffer de et afgørende valg: De første år af barnets liv er afgørende for barnets videre fremtid, og vi ved, at der kan være relativt store forskelle mellem dagtilbud inden for samme kommune både pædagogisk, ledelsesmæssigt og strukturelt (KL, 2020). Det kan dog være vanskeligt at afgøre, hvad man som forælder skal læne sig op ad i sit valg af daginstitution, og de tilgængelige informationskanaler, som fx institutionsrundvisninger, tilsynsrapporter og dagtilbudsportalen, giver formentlig ikke et dækkende billede af hverdagen.

Forældre har formelt set frit valg af dagtilbud og kan derfor vælge at skrive deres barn op til plads i det dagtilbud, de ønsker. De har desuden mulighed for at flytte barnet efter institutionsstart, hvis det første valg ikke matcher forventningerne.

Hvis forældre vælger at flytte deres barn fra en daginstitution til en anden, uden at de samtidig skifter bopæl, kan det være et udtryk for utilfredshed med daginstitutionen. Det er vigtigt at understrege, at der kan være mange grunde til, at forældre vælger at flytte deres barn fra en daginstitution til en anden. Afstand til arbejdspladsen, plads i ønskeinstitutionen efter start i en anden institution eller bekendte der bruger en anden institution vil være eksempler på skift, der ikke vedrører forhold i daginstitutionen.

Ved at se nærmere på omfanget af og årsagerne til institutionsskift, der ikke er bopælsbetingede, kan vi få værdifuld indsigt i forældreperspektivet på kvalitet og i, hvilke forhold der i forældrenes optik er markører for kvalitet i daginstitutioner. Dette udgør et væsentligt perspektiv i den løbende kvalitetsdebat. Man skal dog holde sig for øje, at fraflytninger på grund af utilfredshed sandsynligvis er den yderste konsekvens af utilfredshed, og dermed kun udgør en del af det samlede billede i forhold til forældres oplevelser og tilfredshed med daginstitutioner. 

Dette notat vil på baggrund af registerdata belyse omfanget af daginstitutionsskift, som ikke er bopælsbetingede, og undersøge, hvilke børn og institutioner, det særligt vedrører. Samtidig vil en række interviews med forældre bidrage med deres oplevelser og perspektiver i forhold til kvalitet og det at flytte institution. Samlet set skal registeranalysen og interviewene give et nyt og anderledes blik på kvalitet i daginstitutioner set i et forældreperspektiv.

Der er såvel i pædagogisk praksis som på politisk niveau en opmærksomhed på, hvordan forældre oplever kvaliteten i den daginstitution, de har valgt til deres barn. Forældrenes perspektiv er ofte en vigtig del i kvalitetsdebatten, dog typisk på baggrund af tilfredshedsundersøgelser og gennem forældrebestyrelser/forældrerådsarbejde (EVA, 2010). Men forældrenes til- og fravalg af daginstitutioner kan også sige noget supplerende om deres oplevelse af kvalitet. 

Hovedbudskaber

   

Minimum 5.500 børn skifter hvert år institution

Omkring 4 pct. af børn i kommunale og selvejende daginstitutioner skiftede hvert år institution uden samtidig at skifte bopæl mellem 2008 til 2013. 

Det er især børn bosat i hovedstadskommuner, der flytter daginstitution. Blandt børn i de 19 hovedstadskommuner skiftede godt 6 pct. af børnene daginstitution i 2013. For børn bosat i de øvrige kommunetyper er andelen knap det halve.

Overordnet set er der to større grupper af børn, der i højere grad end andre skifter daginstitution. Den ene gruppe består af børn med en mor, der ikke har en kompetencegivende uddannelse. Her skifter op mod 4,4 pct. af børnene daginstitution. Den anden gruppe består af børn af mødre med kandidatuddannelser, hvor op mod 7,0 pct. af børnene skifter daginstitution.

Strukturelle rammer i daginstitutionen er ikke hele forklaringen

Både stabilitet i institutionen (høj anciennitet og lavt sygefravær blandt pædagogisk personale og ledelse) og en høj andel af pædagogisk uddannet personale mindsker barnets sandsynlighed for at fraflytte. Barnets sandsynlighed for at fraflytte er op til 8 pct. større, hvis andelen af uddannet personale er blandt de 25 pct. laveste, sammenlignet med sandsynligheden, hvis institutionens andel er blandt top 25 pct.

Det er dog kun i begrænset omfang, at de strukturelle vilkår og børnegruppen i daginstitutionen forklarer, hvorfor børn fraflytter. En væsentlig del af forklaringen på fraflytningerne vedrører forhold i de enkelte institutioner, som vi ikke kan observere i registerdata. Forældrene i interviewene peger på mangelfuldt forældresamarbejde, fraværende ledelse og en generel oplevelse af uro og utryghed som afgørende faktorer for at fravælge daginstitutioner.

Forældrene vælger bedre strukturelle rammer i den nye daginstitution

Forældre vælger en ny daginstitution med andre strukturelle rammer end de rammer, som de fraflytter. Tilflytterinstitutionerne har i gennemsnit en højere andel pædagogisk uddannet personale samt mindre fravær og højere anciennitet i daginstitutionen blandt personalet sammenlignet med fraflytterinstitutionerne.

Mange fraflytninger er et vedvarende problem i nogle daginstitutioner

På et år oplever godt hver tredje daginstitution, at ingen af børnene fraflytter, uden at forældrene også skifter bopæl, mens knap 10 pct. af daginstitutionerne oplever, at mere end 10 pct. af børnegruppen fraflytter. 
Institutioner, der er udfordret ved mange fraflyttere, har typisk oplevet dette igennem flere år.

Sandsynligheden for at mere end 10 pct. af børnegruppen fraflytter en institution i et givent år er 20-25 pct. point højere, hvis andelen, der fraflyttede institutionen året før, var 10 pct. point højere. Vi finder dog ikke belæg for, at der er særlige strukturelle karakteristika, der adskiller institutioner med mange fraflyttere ift. institutioner med ingen/færre fraflyttere.

Når forældre skal vurdere kvaliteten i daginstitutioner, fremhæver de proceskvalitet i form af ro, nærvær, stabilitet og tryghed. Dette kunne manifestere sig konkret som gode relationer til børnene, nærværende ledelse, velfungerende forældresamarbejde og positive tilsynsrapporter. 


Implikationer

Resultaterne peger på, at forældre skifter fra daginstitutioner, der er udfordret på nogle af de samme karakteristika, som andre undersøgelser har peget på som betydningsfulde for kvalitet i daginstitutioner, nemlig stabilitet og faglige kompetencer hos personalet. Det er dog ikke information, som forældre har let adgang til, når de vælger daginstitution. Forældrene pointerer selv i interviewene, at de i høj grad vurderer kvalitet ud fra glade og trygge børn, der gerne vil afleveres om morgenen, trives og udvikler sig. Den viden opnår forældrene dog først, når barnet ér startet i daginstitutionen.

Der er altså en udfordring i, at forældre står uden særlig meget information, når de skal vælge barnets første daginstitution. Det er et problem, som forældrene selv belyser, og som kan have store konsekvenser for deres børn. Det kan nemlig medføre flere måneder, hvor barnet går i en institution, hvor det ikke trives, og hvor barnet efterfølgende fraflytter og skal starte indkøring et nyt sted.

Med den politiske aftale fra december 2020 mellem regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om minimumsnormeringer blev det aftalt, at den eksisterende dagtilbudsportal udvides og forbedres, så fx informationer om de enkelte daginstitutioners normeringer og andel uddannet personale gøres tilgængelige. Det bør dog overvejes hvilke fordele og ulemper, der er ved at skabe en større gennemsigtighed for forældrene ift. information om kvalitet i daginstitution.

Undersøgelsen viser samtidig, at en stor del af de faktorer, der er betydningsfulde for forældrenes oplevelser og valg om at skifte daginstitution ikke kan observeres i registerdata. Forældrene fremhæver i interviewene et tillidsfuldt forældresamarbejde, trygge relationer mellem barn og voksne og nærvær, som forhold de vægter højt. Det peger på behovet for en systematisk viden om disse faktorer – uanset om det er informationer, der indgår i kommunernes arbejde med kvalitet, eller det er oplysninger, der tilgår forældrene.

De interviewede forældrene peger også på, at de eksisterende forældretilfredsundersøgelser kun i begrænset omfang formår at sætte fokus på netop de faktorer, som forældrene vægter højest. Det er derfor et oplagt område at fokusere på, at forældretilfredshedsundersøgelserne er relevante og dækkende ud fra et forældreperspektiv på kvalitet.  

Vi finder desuden, at nogle institutioner har vedvarende problemer med mange børn, der fraflytter over flere år. Det vil være relevant at få et større fokus på disse institutioner og undersøge mere grundigt, hvor de kan have særlige udfordringer. 

Samlet set peger analysen på behovet for at undersøge kvalitet i daginstitutioner mere omfattende og systematisk, herunder i hvilket omfang forældrenes oplevelse af kvalitet i daginstitutioner er samstemmende med lederes og pædagogisk personales kvalitetsvurderinger. Større viden om kvalitet i daginstitutioner bliver afgørende for en hensigtsmæssig anvendelse i kommunerne af såvel information om de institutioner, som mange forældre fravælger, som information fra de landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelser, som vil blive gennemført første gang i vinteren 2021-2022.

Metode

Det kvantitative datagrundlag for analysen er registerdata fra Danmarks Statistik, hvor hvert barn mellem 0-6 år i årene 2008 til 2014 bliver koblet til en kommunal eller selvejende daginstitution i DAGI-registeret. Vuggestuer er udeladt. Hver daginstitution er samtidig koblet med oplysninger om alle ansatte i november i hvert år samt de ansattes baggrundskarakteristika. Hvert barn bliver også koblet med information om køn, alder, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Et barn anses som fraflyttet, hvis det skifter daginstitution fra ét år til et andet uden at skifte bopæl i samme år.

På baggrund af en fixed effects model belyser notatet a) faktorer der påvirker barnets sandsynlighed for at fraflytte og b) faktorer der påvirker sandsynligheden for, at daginstitutioner oplever over 10 pct. af deres børnegruppe fraflytter. Ved at anvende en fixed effects model og udnytte strukturen i paneldata bliver det muligt at kontrollere for både barnets og institutionernes observerbare forklarende variable samtidig med, at vi eliminerer bias fra uobserverbare variable, der ændrer sig over tid (fx generelle tendenser i samfundet), men som er konstante indenfor kommunerne og for faktorer, der varierer mellem kommuner, men som er konstante over tid (fx økonomisk prioritering af daginstitutioner og pædagogiske normeringer).

Desuden har vi foretaget en række kvalitative interviews med forældre, hvis barn har skiftet daginstitution, for at belyse, hvordan forældre oplever og reagerer på mangelfuld kvalitet i daginstitutioner. Vi har foretaget semistrukturerede interviews i form af et fokusgruppeinterview og fire enkeltinterviews med i alt otte interviewpersoner. Interviewpersonerne blev rekrutteret med hjælp fra Forældrenes Landsorganisation (FOLA), som publicerede et opslag via deres sociale medier. Alle otte interviewersoner var mødre, der havde flyttet deres barns daginstitution inden for de seneste fem år.

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Signe H. Falkencrone

shf@dea.nu

6058 9090

Jon Østergaard Eilenberg

je@dea.nu

2565 9430

Sort på hvidt