Forskning og Innovation

8 minutters læsning

3. maj, 2021

Diversitet i forskning og forsknings­finansiering

Forskning og Innovation 

8 minutters læsning · 3. maj, 2021

Diversitet i forskning og forsknings­finansiering

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Maria Theresa Norn

mtn@dea.nu

2112 6864

Lena Lindbjerg Sperling

lls@dea.nu

2830 3826

Jonas Krog Lind

jkl@dea.nu

3022 1675

Projektet er gennemført af Tænketanken DEA og rekvireret og medfinansieret af Danmarks Frie Forskningsfond

Motivation

Diversitet i forskning og forskningsfinansiering har i mange år været til debat i Danmark. Der er tale om en meget polariseret debat, som ofte er drevet mere af holdningsbaserede end evidensbaserede argumenter. Dette gælder særligt den del af debatten, som vedrører kønsmæssig diversitet. 

Formålet med denne publikation er at tegne et overblik over eksisterende viden om diversitet i forskning. Det er forhåbningen, at denne viden kan være med til at kvalificere grundlaget for debatten og for beslutninger om diversitetsunderstøttende tiltag. 

Arbejdet bag rapporten er gennemført af Tænketanken DEA i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond. Parterne har bidraget ligeligt til finansieringen af arbejdet.

Publikationen bygger hovedsageligt på en kortlægning af litteraturen om diversitet i forskningen. Kortlægningen har primært haft fokus på videnskabelige studier publiceret i fagfællebedømte tidsskrifter indenfor det seneste årti, men inddrager også relevante tidligere videnskabelige studier samt udvalgt grå litteratur. Derudover har DEA gennemført en statistisk undersøgelse af status for diversitet i Danmark. 

Publikationen henvender sig til en bred vifte af aktører indenfor dansk forskningspolitik, men sætter særligt fokus på forskningsfinansierende aktørers rolle ift. at understøtte diversitet i forskningen. Således indeholder rapporten også en række eksempler på, hvordan udvalgte fonde i Danmark, Sverige, Schweiz, Storbritannien og på EU-niveau arbejder med diversitet – både mht. politikker, strategier og konkrete tiltag. Det er forhåbningen, at disse eksempler kan tjene til inspiration ift. hvordan man kan arbejde med diversitet i et fondsperspektiv.

Diversitet henviser til mangfoldighed blandt en gruppe individer. I Danmark har diversitetsdebatten overvejende haft fokus på kønsmæssig diversitet. Forskelligartethed blandt forskere kan dog karakteriseres ved en næsten uendelig række dimensioner, som alle kan bidrage til mangfoldighed i forskningen. I denne rapport afgrænser vi os til at se på diversitet for så vidt angår køn, alder, karrieretrin, nationalitet og fagområde.

Årsagen til valget af netop disse dimensioner af diversitet skyldes, at de var fokusområder i Danmark Frie Forskningsfonds strategi for 2018-2020. Denne afgræsning skal derfor ikke ses som et udtryk for, hvilke aspekter af diversitet, der vurderes at have størst betydning i forskning.

Hovedbudskaber

Diversitet kan bidrage til gavnlige effekter for forskningen

Relativt få publikationer forholder sig eksplicit til, hvorfor eller hvordan diversitet blandt forskere har betydning for forskningen. En række studier fremhæver dog moralske argumenter for at sikre tilstrækkelig diversitet, herunder at manglende diversitet er udtryk for urimelige barrierer eller repræsenterer et problematisk tab af talent.

Øvrige studier viser desuden, at der kan være en række gavnlige effekter af diversitet, herunder styrket kreativitet og problemløsning samt øget varians og relevans af forskningen. Fx viser studier, at diversitet kan øge sandsynligheden for, at forskere forfølger flere forskellige typer af forskningsområder, forskningsspørgsmål, metoder mv., således at forskningen dækker en bredere vifte af emner og tilgange, hvilket i sidste ende styrker forskningens relevans og anvendelighed ift. samfundets samlede vidensbehov.

Der er væsentlige forskelle i mænd og kvinders karriereveje i forskningen

Den såkaldte ’leaky pipeline’ - dvs. at der er et større frafald af kvinder end mænd i forskningsverdenen, hvorfor andelen af kvinder falder jo længere op ad den akademiske karrierestige, vi ser - er velbeskrevet i både rapporter og den videnskabelige litteratur og gør sig gældende i både Danmark og udlandet.

Således afspejles tendensen også i den statistiske analyse gennemført ifm. dette projekt, som bl.a. viser, at kønsdiversiteten falder med indkomstniveauet (se figur 1). Mens der er lige mange universitetsansatte mænd og kvinder i indkomstgruppe 1 (der tjener 300.000-400.000 kr. om året), er der 65 pct. mænd og 35 pct. kvinder i indkomstgruppe 4 (der tjener mere end 700.000 kr. om året).

Litteraturen dokumenterer ydermere en række forskelle i mandlige og kvindelige forskeres karriereveje og performance, herunder fx at kvinder generelt avancerer langsommere i deres karriere, og at de har færre og mindre eksterne forskningsbevillinger. Nogle af – men ikke alle – disse forskelle kan forklares af forskelle i forskeres antal publikationer, karrierelængde og stillingsniveau.

Ingen enkle forklaringer på mangelfuld diversitet

Litteraturkortlægningen peger på en række faktorer, der kan påvirke diversitet -  ikke blot i forhold til forskeres køn, men også deres alder, karrieretrin, nationalitet eller fagområde. Derudover indikerer litteraturen, at årsager til mangelfuld diversitet kan være såvel strukturelle som institutionelle og kulturelle. Derudover griber årsager og virkninger til tider ind i hinanden.

Dertil kommer, at selv små forskelle kan akkumulere over tid og samlet set bidrage til store forskelle i forskeres karrierer. Dette skyldes bl.a., at den intense konkurrence i forskningsverdenen medfører, at marginaler kan spille en afgørende rolle i, hvem der fx får en stilling eller en bevilling.

Eksempelvis kan selv små forskelle i mænd og kvinders produktivitet i starten af deres karriere få betydning for hvilke forskningsgrupper og stillinger, de bevæger sig ind, samt hvor meget tid de har til forskning relativt til fx undervisning og akademisk service, hvilket til gengæld kan påvirke deres senere forskningsproduktion og karrieremuligheder.

Sidst, men ikke mindst, påpeger en række forskere, at det udprægede fokus på excellence i forskningen kan bidrage til eller forstærke kønsmæssige uligheder i forskningen. Excellence beskrives i denne litteratur som et fleksibelt begreb, der anvendes som argument i tildelingen af fx bevillinger og stillinger, men som ikke er forbundet med objektive eller transparente kriterier.

Nogle forskere påpeger, at excellencebegrebet favoriser forskere, som fx arbejder med datadrevet forskning og har en jævn strøm af publikationer indenfor etablerede fagområder, hvor der er gode muligheder for publicering i anerkendte tidsskrifter. En kortlægning af forskning i vilkår for nyskabende og risikovillig forskning udgivet af Danmarks Frie Forskningsfond og DEA i 2019 påpegede, at forskning, som bevæger sig udenfor etablerede forskningsområder og tilgange kan stå svagere i vurderinger af forskningsexcellence. Ligeledes peger nærværende kortlægning af forskningen i diversitet på, at mandlige forskere er mere tilbøjelige end kvindelige forskere til at forfølge forskningsveje, som stiller dem stærkt i vurderinger af excellence. 

Implikationer

Analysen sætter fokus på fem udvalgte aspekter af diversitet: køn, alder, karrieretrin, nationalitet og fagområde. Som nævnt er der langt flere aspekter, man kunne have set på – eksempelvis forskeres socioøkonomiske baggrund eller etnicitet.

Både den videnskabelige litteratur og aktuelle diversitetsorienterede tiltag i danske fonde og forskningsmiljøer har hovedsageligt fokus på kønsmæssig ligestilling. Givet at mange forskellige aspekter af diversitet blandt forskere kan bidrage til øget variation og relevans i forskningen, giver det dog mening at anlægge et bredere perspektiv i arbejdet med diversitetsfremmende tiltag.

De aspekter af diversitet, som afdækkes i denne rapport, er nogle af dem, som kan fremme øget heterogenitet i forskningen. Men i praksis vil det være umuligt for fx en fond eller et universitet at have fokus på alle potentielle diversitetsfremmende faktorer. Derfor kan det give mening, at man vælger at have særligt fokus på nogle udvalgte faktorer. Dog kan det være hensigtsmæssigt at se på, om diversitetspolitikker og andre brede indsatser som fx biastræning har et tilstrækkelig bredt fokus og effekt på fremmelsen af forskellige former for diversitet.

Som nævnt viser litteraturen, at årsagen til mangelfuld diversitet ofte skal findes i en kombination af indbyrdes relaterede faktorer. Givet denne kompleksitet, er der ingen hurtige løsninger at ty til, såfremt man ønsker at understøtte diversitet i dansk forskning. I stedet er der behov for en bred, flerartet og langvarig indsats.

Derudover kan der være store forskelle, når det gælder diversitet på tværs af discipliner, subdiscipliner, geografiske områder, institutioner og endda institutter og forskergrupper. Dette gælder både ift. hvilket omfang, diversitet kan vurderes som værende mangelfuld, og ift. hvilke årsager der ligger til grund herfor. Kortlægningen indikerer derfor, at der ikke findes universelle løsninger, men at diversitetsfremmende politikker og tiltag skal vælges og tilpasses ud fra den kontekst, som de skal virke i.
Rapporten præsenterer en række eksempler på, hvordan diversitet i forskningen kan understøttes.

Metode

Projektet består af en kortlægning af den eksisterende forskning vedrørende diversitet i forskningen, en statistisk analyse af status for diversitet i Danmark samt casebeskrivelser af udvalgte fondes diversitetspolitikker og -initiativer.

Kortlægningen af den videnskabelige litteratur vedrørende diversitet i forskningen omfattede aspekterne køn, alder, karrieretrin, nationalitet og fagområde. Resultaterne af litteraturkortlægningen er afrapporteret i bilagsrapporten Diversity in science and science funding: A mapping of the literature on diversity with regards to gender, age, career stage, nationality and research field, som desuden præsenterer metoden bag kortlægningen.

Litteraturkortlægningen har hovedsageligt haft fokus på publikationer udgivet i fagfællebedømte tidsskrifter indenfor det seneste årti. Kortlægningen trækker desuden i mindre omfang på grå litteratur indenfor emnet.

Kortlægningen har haft til formål at tegne et overblik over de store linjer og indsigter, der er at finde i litteraturen. Der er således ikke tale om et systematisk review, hvor der er taget stilling til hvert enkelt studies metode, datagrundlag eller validitet. Dette var ikke muligt grundet litteraturkortlægningens omfang. Dog diskuteres metodiske refleksioner og forbehold, hvor dette har været muligt og relevant.

Derudover baseres projektet på en statistisk analyse af status for diversitet i dansk forskning baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Resultaterne af den statistiske analyse er afrapporteret i bilagsrapporten Diversitet i forskning – et statistisk overblik. Analysen trækker hovedsageligt på ph.d.-registret, uddannelsesregistret (KOTRE), befolkningsregistret og arbejdsstyrkestatistikken (RAS). Analysen dækker årene fra 2008 til 2018 og har fokus på diversitet i den samlede forskerstand i Danmark.

Endelig præsenterer projektet en række eksempler på diversitetsrelaterede politikker, strategier og tiltag blandt forskningsfinansierende fonde i Danmark og udlandet, indhentet via dokumentstudier. Eksemplerne præsenteres i form af korte casebeskrivelser, som omfatter udvalgte offentlige og private forskningsfinansierende fonde i Danmark (Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, Villum Fonden, Carlsbergfondet, Innovationsfonden og Danmarks Frie Forskningsfond) og udlandet, herunder fra UK (Wellcome Trust), Sverige (Vetenskapsrådet), Schweiz (Swiss National Science Foundation) og EU (European Research Council).

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Maria Theresa Norn

mtn@dea.nu

2112 6864

Lena Lindbjerg Sperling

lls@dea.nu

2830 3826

Jonas Krog Lind

jkl@dea.nu

3022 1675

Sort på hvidt