Uddannelser

1 minuts læsning

30. aug, 2022

Effekter af øget kvote 2-optag og optagelsesprøver

Uddannelser 

1 minuts læsning · 30. aug, 2022

Effekter af øget kvote 2-optag og optagelsesprøver

Konklusioner  

En betydelig stigning i andelen af studerende optaget gennem kvote 2 på statskundskab på SDU har betydet, at de studerende tager flere sabbatår, inden de blev optaget på studiet. Optagelsen via studieegnethedstest betyder også, at de ansøgere, der har en længere sabbatperiode bag sig, i højere grad bliver optaget. For kvote 2-ansøgerne betyder ændringen, at ansøgere fra familier med lavere indkomster får en lavere sandsynlighed for optag. Der er således indikationer på, at ændringen har haft en negativ effekt på den sociale mobilitet.  

Motivation   

Reformkommissionen og regeringen har i foråret 2022 foreslået en ændring af det danske optagesystem til de videregående uddannelser for at imødegå en tendens, hvor de fagligt dygtigste studerende koncentrerer sig på relativt få universitetsuddannelser. Midlet dertil er at øge brugen af optagelsesprøver og kvote 2. En ændring i optagesystemet kan have effekter på de studerendes adfærd og den sociale uddannelsesmobilitet, hvilket er vigtigt at tage med i beslutningsprocessen omkring en større reform.  

Metode  

Analysen tager udgangspunkt i ændringen i optagesystemet på statskundskab på SDU i 2017, og undersøger hvilken effekt det har på både ansøgere og optagne på uddannelsen. For at sikre, at de fundne resultater er reelle effekter af reformen, sammenligner analysen data med både perioden op til ændringen i optagesystemet samt de to øvrige statskundskabsuddannelser, der ikke har ændret deres optag. Idet der ingen forskelle var i udviklingen i de studerendes sabbatperiode eller baggrundskarakteristika på tværs af de tre uddannelser op til 2017, kan resultaterne tolkes som kausale. 

Uddannelses- og Forskningsministeriet har d. 30. august 2022 udgivet en vurdering af analysen. DEA forholder sig til denne her.

Kontakt for mere information

Lena Lindbjerg Sperling

lls@dea.nu

+45 28 30 38 26