Tidlig Indsats

11 minutters læsning

6. okt, 2020

Ansvarlige for gul stue efterlyser relevant forskning

Tidlig Indsats 

11 minutters læsning · 6. okt, 2020

Ansvarlige for gul stue efterlyser relevant forskning

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Jonas Krog Lind

jkl@dea.nu

3022 1675

Rapporten er udarbejdet og finansieret af Tænketanken DEA som et bidrag til Hvem vil børnene? - Et projekt finansieret af LEGO Fonden.

Motivation 

Forskning er et væsentligt fundament for den fortsatte udvikling af dagtilbudsområdet i Danmark. Der er imidlertid tegn på, at forskningen på dagtilbudsområdet er beskeden i Danmark. Det fremgår af rapporten ’Analyse af forskningsmidler på dagtilbuds- og grundskoleområdet’ fra Rådet for Børns Læring, at der publiceres mindre forskning på uddannelsesområdet, som indeholder dagtilbudsområdet, i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Tilsvarende viser kortlægninger af Skandinavisk dagtilbudsforskning, at der gennemføres mindre forskning i Danmark sammenlignet med Sverige og Norge.

Mens meget således tyder på, at omfanget af forskning er beskedent på dagtilbudsområdet, er det også centralt at fremme, at den viden, der tilvejebringes gennem forskning, også er relevant for praksis. Forskere spiller en nøglerolle i at vurdere, hvilke problemstillinger og emner, der er relevante at forske i. Det er afgørende at holde fast i, fordi forskning netop er noget andet og mere end en konsulentfunktion, der svarer på en efterspørgsel i et marked.

Samtidig opfatter DEA det som centralt at fastholde en bredere diskussion om, hvilken forskning der er brug for på dagtilbudsområdet for at fremme en udvikling af praksis, der afspejler den nuværende statsministers ambition om, at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i.

Denne analyse adresserer spørgsmålet om relevans ved at afdække, hvilken forskning der efterspørges i sektoren af udvalgte, centrale grupper af aktører på området. Det skal understreges, at der således blot er tale om ét perspektiv på, hvilken forskning der er relevant. Et andet perspektiv på anvendelse kunne eksempelvis være pædagoguddannelsen og efter- og videreuddannelsesmiljøerne på området.

DEA har allerede med publikationen ’Videnstrømme  på dagtilbudsområdet’ fra 2018 bl.a. vist, at der er behov for at gentænke formidling og for remediering, hvis forskningsprojekter og -resultater skal have en større betydning for pædagogers arbejde og for kommunale og nationale politikeres beslutninger på dagtilbudsområdet. I denne analyse sætter vi fokus på indholdet af forskningen ved at undersøge, i hvilken udstrækning den forskning der findes, understøtter efterspørgslen på forskning blandt udvalgte centrale aktører.

Målet med analysen er at pege på, hvilken viden der efterspørges af væsentlige aktører i praksis, fx daginstitutionsledere og dagtilbudschefer, herunder om der, ifølge dem, er videnshuller i den eksisterende dagtilbudsforskning. Analysens resultater skal dermed bidrage til at 1) kvalificere beslutninger om udmøntning af forskningsmidler til området og 2) bidrage til refleksioner i forskningsmiljøerne og i dagtilbudssektoren om, hvordan forskningen kan blive endnu mere relevant.

Hovedbudskaber

Dagtilbudsforskningen opleves som vigtig – men kun i nogen grad relevant

Der er stor appetit på dagtilbudsforskningen og det altovervejende flertal af både daginstitutionsledere (92 %) og dagtilbudschefer (95 %) angiver, at det er vigtigt for dem at holde sig orienteret om resultaterne fra dansk dagtilbudsforskning. Derudover er det en udbredt opfattelse blandt de interviewede, at den styrkede pædagogiske læreplan har skabt fokus på – og legitimitet til – øget brug af forskning i det pædagogiske arbejde.

Det er særligt den danske dagtilbudsforskning, der efterspørges, om end også skandinavisk dagtilbudsforskning opleves som potentielt relevant.

Flertallet af daginstitutionsledere (61 %) og dagtilbudschefer (56 %) angiver, at de er ’enige’ eller ’helt enige’ i, at dagstilbudsforskningen er relevant for det, som de oplever som generelle udfordringer på dagtilbudsområdet. Dog er der en forholdsvis stor gruppe, der svarer ’hverken enig eller uenig’ (34 % for daginstitutionsledere og 40 % for dagtilbudschefer). Det indikerer – som de øvrige fund i analysen viser – at der er visse forventninger til forskningen blandt målgrupperne, der ikke mødes.

Der er temaer og typer af forskning som efterspørges, men ikke imødekommes i forskningen

Når de fem emner med størst tilslutning blandt daginstitutionslederne og dagtilbudscheferne sammenholdes med de mindst udforskede emner fra kortlægninger lavet af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (DCU), Aarhus Universitet, er efterspørgslen på forskning om ledelse af børnegrupper (fx pædagogisk personales aktiviteter og understøttelse af børnegrupper og børnefællesskaber) noget større end det faktisk udbud af forskning i emnet. Det gør sig ligeledes gældende i forhold til daginstitutionsledernes efterspørgsel på forskning om leg (fx leg i børnefællesskaber, de voksnes rolle i legen). Både emnet leg og ledelse af børnegrupper er blandt de emner, der forskes mindst i jf. DCU-kortlægningen.

Når daginstitutionslederne og dagtilbudscheferne vurderer, hvilke typer af forskning, der er relevante for de valgte forskningsemner, er der enighed om, at de alle er vigtige. Dvs. både 1) forskning med forandringssigte, 2) udforskning af sammenhænge, 3) forskning i hvad der virker (effektforskning), 4) opsummerende forskning samt – om end i mindre grad for dagtilbudschefer – 5) beskrivende forskning.

Til gengæld er der i den eksisterende dagtilbudsforskning, som DCU har kortlagt, en stor overvægt af beskrivende forskning. 77 % af de DCU-kodede artikler tilhører kategorien beskrivende forskning, mod 13 % for udforskning af sammenhænge, 7 % for forskning i hvad der virker (effektforskning) og 3 % for opsummerende forskning.

De interviewede daginstitutionsledere peger på, at den praksisorienterede forskning, som de fleste respondenter henfører til beskrivende forskning og forskning med forandringssigte, er meget vigtig for deres arbejde, da den er let at omsætte. Men samtidig understreges i interviewene vigtigheden af forskning i hvad der virker (effektforskning) – eksempelvis i forhold til at kunne dokumentere, at den praksis man har, faktisk virker. Andre interviewpersoner understreger specifikt, at vi skal have et bredt udvalg af typer af forskning, da de supplerer hinanden.

Kommuner og dagtilbud ønsker mere inddragelse

Et flertal af både daginstitutionsledere og dagtilbudschefer angiver, at dagtilbud og kommuner på forskellig vis bør inddrages mere i forskningen. Det handler både om at blive inddraget i, hvilken forskning der er behov for på dagtilbudsområdet, og – for dagtilbudschefernes vedkommende – om at blive inddraget i den tidlige formulering af konkrete forskningsprojekter.

Et flertal af daginstitutionsledere og særligt dagtilbudschefer vurderer desuden, at de har de nødvendige kompetencer til at kunne bidrage til udformningen af forskningsprojekter. Begge grupper, dog særligt daginstitutionsledere, oplever at de er udfordret på tiden til at kunne bidrage til udformningen af forskningsprojekter. Interviewene indikerer også, at tids- og ressourceaspektet er en udfordring for deltagelse i forskningsprojekter. Dog er der mange, der giver udtryk for, at hvis man kan se værdien i at deltage, så finder man tiden. 

Implikationer 

Bør der prioriteres flere midler til dagtilbudsområdet?

Selvom det kan være vanskeligt at vurdere, hvad der er et passende niveau for forskningsfinansiering for et givent område, er der alligevel flere tegn på, at der med fordel kunne tilføres flere midler til danske dagtilbudsforskning. For det første forskes der mere i dagtilbud i de øvrige skandinaviske lande, som Danmark ofte sammenlignes med ifølge både Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning fra 2019 og IRIS Group for Rådet for Børns Læring fra 2020.

Det skal ses i lyset af, at en videnkortlægning, gennemført at Rambøll Management og RenViden for DEA og LEGO Fonden peger på, at vidensgrundlaget på en række områder er spinkelt – undersøgelsen fokuserer dog primært på effektorienteret forskning. Og selvom forskning fra andre skandinaviske lande også opleves som relevant i en dansk dagtilbudskontekst, så er det den danske dagtilbudsforskning, der opleves som mest relevant.

For det andet viser denne analyse, at der er stor efterspørgsel på forskning – særligt efter den styrkede pædagogiske læreplan er indført. For det tredje viser analysen, at der er væsentlige emner og typer forskning, der efterspørges, men som ikke imødekommes i den eksisterende forskning i samme grad. Det peger samlet set på, at det vil være hensigtsmæssigt at tilføre området flere midler.

Kan vi udmønte midlerne til dagtilbudsforskning på en mere hensigtsmæssig måde?

Ved sidste års forhandlinger om forskningsreserven blev det besluttet at skrive ind i aftaleteksten, at ministeren ”…tager initiativ til at udvikle en hensigtsmæssig model for udmøntning af en styrket pædagogisk forskningsindsats rettet mod de mindste børn.”. Senest har Kommunernes Landsforening i deres udspil ’Sammen om de bedste rammer for gode børneliv’ fremhævet et nyt forskningsråd dedikeret praksisnær forskning på især 0-6 års området som et muligt svar på, hvordan vi får mere forskning, der er relevant for sektoren.

DEA ser det som afgørende, i lyset af fundene i denne analyse og hvad vi ellers ved om forskningen på området, at der kommer en grundig diskussion af såvel organiseringen af som den konkrete udmøntning af forskningsmidlerne.

For det første peger ønsket om inddragelse blandt dagtilbudschefer og daginstitutionsledere på, at der kan være behov for at tænke dette aspekt ind i en organisatorisk model for udmøntning af midler på området.

For det andet viser analysen, at der er temaer og typer af forskning, der efterspørges af daginstitutionsledere og dagtilbudschefer, men som ikke findes i den eksisterende forskning. Det peger ligeledes på, at der er behov for en diskussion i sektoren af, hvordan man mest hensigtsmæssigt, blandt andet gennem puljer til forskning på området, får den forskning på området, samfundet har brug for. I den sammenhæng er nærværende analyse naturligvis blot ét perspektiv på, hvad der er brug for mere forskning indenfor.

Hvordan gennemføres samarbejdet om forskning med dagtilbud og kommuner på den mest hensigtsmæssige måde?

Analysen viser, at et flertal af både daginstitutionsledere og dagtilbudschefer vurderer, at de ikke inddrages nok i forskningen. Både i forhold til at pege på, hvilken forskning, der er behov for, og i forhold til at tilrettelægge og gennemføre forskningen. Analysen inddrager ikke forskernes perspektiv på relationen, men resultaterne fra denne undersøgelse peger på, at der kan være plads til forbedring i samarbejdsrelationen.

Hvis forskningens inddragelse af kommuner og dagtilbud skal forbedres, kræver det noget af begge parter. Der skal være et niveau af ’absorptive capacity’ i kommuner og dagtilbud – dvs. evnen til at se værdien i ny viden og kunne bruge den aktivt. Det kræver ikke nødvendigvis forskningskendskab eller erfaringer med forskning, da inddragelse kan tage mange former. Omvendt kræver det også, at forskere er gode til, og opbygger erfaring med, at inddrage kommuner og dagtilbud på meningsfulde måder i forskningen.

Der er dog ingen nemme opskrifter på, hvordan samarbejdet kan udvikles, men analysen viser, at der blandt kommuner og dagtilbud er et ønske om yderligere inddragelse i forskningen.

Metode 

Målgruppen for undersøgelsen er pædagoger, daginstitutionsledere, dagtilbudschefer og udvalgsformænd for børne- og ungeudvalg i kommunerne. Disse aktører har direkte ansvar for kvalitet i dagtilbuddene. 

Rapporten trækker på tre typer data: 1) En spørgeskemaundersøgelse med daginstitutionsledere, dagtilbudschefer og udvalgsformænd for børne- og ungeudvalg i kommunerne, 2) en opfølgende interviewbaseret undersøgelse med pædagoger, pædagogiske konsulenter og dagtilbudsledere og 3) kortlægninger af skandinavisk dagtilbudsforskning fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. De tre datakilder kombineres for at undersøge, hvordan efterspørgslen på dagtilbudsforskning understøttes af det aktuelle udbud.

Et advisory board har bidraget med sparring i udformningen af spørgeskemaet og kommenteret på udkastet til rapporten.

Spørgeskemaundersøgelsen

DEA gennemførte i juni/juli 2020 en spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere, dagtilbudschefer og udvalgsformænd i kommunerne for at undersøge, hvilken forskning der efterspørges på dagtilbudsområdet. De tre respondentgrupper er udvalgt, fordi de har et overordnet ansvar for ledelse og udvikling af daginstitutionerne, hvilket blandt andet også indebærer, hvordan viden skal understøtte praksis i institutionerne.

Spørgeskemaet er udviklet af DEA, mens dele af spørgsmålene er inspireret af kategorier fra forskningskortlægningerne udarbejdet af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (se nærmere beskrivelse af disse data nedenfor).

Spørgeskemaet er udsendt til samtlige 98 dagtilbudschefer og formænd for børne- og ungeudvalg (eller tilsvarende). En stikprøve på 1750 daginstitutionsledere blev udvalgt på baggrund af Børne og Undervisningsministeriets offentlige tilgængelige dagtilbudsregister. Efter udsendelse af spørgeskemaet blev 117 mails returneret pga. fejl i emailadresser. Der blev udsendt flere skriftlige påmindelser via mail og gennemført telefoniske påmindelser for at højne svarprocenterne.

390 daginstitutionsledere gennemførte spørgeskemaet, hvilket frataget fejl på emails svarer til en svarprocent på 24. Svarprocenten vurderes relativt lav til sammenligning med andre spørgeskemaundersøgelser foretaget på området af fx VIVE, EVA og DEA selv. Selvom der er pæn overensstemmelse mellem stikprøve og population på institution- og individspecifikke baggrundsinformationer, giver den lave svarprocent alligevel anledning til forsigtighed i tolkningen af resultater. Derfor fremdrages udelukkende de resultater, der står stærkest, hvorimod fx mindre forskelle og forskelle mellem undermålgrupper ikke fremhæves under hovedkonklusioner.

Blandt dagtilbudscheferne besvarede 43 spørgeskemaet, hvilket giver en pæn svarprocent på 44. 13 udvalgsformænd besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 13. DEA har derfor valgt blot at rapportere resultater ukommenteret for udvalgsformændene i et særskilt bilag (se bilag 2 i rapporten).

Den interviewbaserede undersøgelse

For at kvalificere, eksemplificere og finde mulige forklaringer på mønstre i fundene fra spørgeskemaundersøgelsen har DEA gennemført en opfølgende interviewbaseret undersøgelse i august 2020. På baggrund af de respondenter fra spørgeskemaundersøgelsen, der angav, at vi måtte tage kontakt efterfølgende med henblik på interview, udvalgtes dagtilbudschefer (bredt udsnit på tværs af geografi) og daginstitutionsledere (bredt udsnit på tværs af institutionstyper, ejerformer og geografi).

Dagtilbudscheferne videregav kontaktoplysninger på pædagogiske konsulenter og daginstitutionslederne videregav kontaktoplysninger på pædagoger. DEA interviewede 5 pædagoger, 5 dagtilbudsledere og 5 pædagogiske konsulenter. Interviewene var semi-strukturerede og omhandlede de samme temaer som spørgeskemaundersøgelsen.

Kortlægninger af skandinavisk dagtilbudsforskning

For at kunne sammenligne efterspørgslen på forskning på dagtilbudsområdet med, hvad der allerede findes af forskning på området, har vi benyttet de kortlægninger af skandinavisk dagtilbudsforskning, som Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (DCU), Aarhus Universitet, med jævne mellemrum har udarbejdet for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). EVA har stillet et særudtræk af data fra kortlægningerne til rådighed for DEA i forbindelse med denne undersøgelse. 

Der er tale om kortlægninger, hvor empirisk dagtilbudsforskning, der er udgivet i årene 2015-2017, er kortlagt og kategoriseret på en række parametre. For en række af disse parametre (fx kategorisering af, hvilket emne artiklerne omhandler) har DEA operationaliseret spørgsmål til brug i spørgeskemaet. I visse tilfælde er kategorier udgået eller blevet tilføjet og i andre er svarmuligheder i spørgeskemaet uddybet med eksempler, der ikke var tilstede i forskningskortlægningerne fra DCU (oversættelserne og afvigelserne er rapporteret løbende i rapporten).

I forskningskortlægningerne fra DCU indgår en vurdering af kvaliteten af de kortlagte forskningsudgivelser. DEA har dog valgt at inkludere alle udgivelser – uanset kvalitetsvurderingen – da denne analyse omhandler karakteren af forskningen og dens relevans. Således har DEA ønsket at have et så komplet sammenligningsgrundlag som muligt for, hvad det er for emner, typer, aldersgrupper mv., den eksisterende forskning beskæftiger sig med.

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Jonas Krog Lind

jkl@dea.nu

3022 1675

Sort på hvidt