Forskning og Innovation

7 minutters læsning

20. jan, 2021

Hvordan kan ’missioner’ sætte retning for den grønne omstilling?

Forskning og Innovation 

7 minutters læsning · 20. jan, 2021

Hvordan kan ’missioner’ sætte retning for den grønne omstilling?

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Jeppe Wohlert

jw@dea.nu

2191 3587

Jonas Krog Lind

jkl@dea.nu

3022 1675

Motivation

Vedtagelsen i 2019 af Danmarks anden klimalov skabte med sine bindende mål om drivhusgasreduktioner oplagte forudsætninger for, at man i Danmark engagerede sig i den missionsdrevne forsknings- og innovationspolitik, der har været genstand for omfattende opmærksomhed i de seneste år.

Til forskel fra tidligere tiders strategiske forskningspolitik, er den missionsdrevne forsknings- og innovationspolitik kendetegnet ved at koble forsknings- og innovationspolitikken op på klare mål, relateret til komplekse samfundsudfordringer. Og med den grønne forskningsstrategi i efteråret 2020 lancerede regeringen for første gang en forsknings- og innovationspolitisk indsats drevet af missioner.

Den grønne forskningsstrategi peger bl.a. på fire missioner (herunder fx fangst og lagring eller anvendelse af CO2), hvor den vurderer, at Danmark i kraft af forsknings- og erhvervsmæssige styrkepositioner har gode forudsætninger for at udvikle nye teknologier og skabe nye industrier.

Folketingets partier besluttede i oktober 2020 i aftalen om fordeling af forskningsreserven at øremærke et historisk højt beløb på 2,7 mia. kr. til grøn forskning og innovation i 2021, hvoraf hovedparten (1.169 mio. kr.) går til Innovationsfonden. Heraf vil 700 mio. kr. gå til et nyt virkemiddel, grønne partnerskaber, der blev lanceret i den grønne forskningsstrategi som midlet til at løse de fire missioner.

Samlet set lægger den grønne forskningsstrategi op til forandringer med en missionsdrevet forsknings- og innovationspolitik målrettet den grønne omstilling, understøttet af betydelige øremærkede bevillinger til grøn forskning på forskningsreserven og et nyt virkemiddel – de grønne partnerskaber.

Men hvad betyder det egentlig at have en missionsdrevet forsknings- og innovationspolitik? Hvordan adskiller den sig fra den strategiske forskningspolitik? Og hvordan påvirker det de offentlige fondes arbejde med at styrke strategisk forskning og innovation?

De spørgsmål adresserer DEA i denne rapport, som har til formål at pege på sigtelinjer for at øge bidraget fra en missionsdrevet forsknings- og innovationspolitik til klimalovens målsætninger. Rapporten tager afsæt i den internationale litteratur om missioner i forsknings- og innovationspolitikken og diskuterer, hvilke implikationer en missionsdrevet politik tilgang har for regeringens ambition om at målrette forsknings- og innovationspolitikken mod målene i klimaloven.

Hovedbudskaber

Regeringen har med den grønne forskningsstrategi og de fire missioner introduceret den missionsdrevne forsknings- og innovationspolitik i Danmark. Der er tale om en større satsning, der fokuserer særligt på klimaudfordringen og dermed sætter en tydelig retning for forskning og innovationsindsatsen. DEA identificerer i analysen dog en række udfordringer med den nuværende tilgang, som kan opsummeres under tre hovedpointer.

For det første peger DEAs analyse på, at der mangler klare mål og delmål for missionerne. Forskningslitteraturen og interviews understreger, at klare mål med en afgrænset tidshorisont er afgørende for missioners succes. Klimalovens mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledning i 2030 og et klimaneutralt Danmark i 2050 er de eneste konkrete, tidsbundne mål i den grønne forskningsstrategi, som ikke opstiller selvstændige mål for de fire missioner. Regeringen har således ikke formuleret anvendelige mål for strategiens andre formål om at styrke dansk natur, miljø og grønne vækst, hvorfor det i praksis er vanskeligt at bruge strategien til at forfølge disse andre formål endsige hvornår de er opfyldt.  

For det andet peger forskningslitteraturen på, at det er vigtigt at tænke missioner bredt, hvad angår, hvem der involveres i at udtænke dem, og hvilke instrumenter der tages i brug. Det er ikke sket i en tilstrækkelig grad i det danske arbejde med missioner. Der spilles med andre ord ikke på alle tangenter.

Inddragelsen af interessenter i arbejdet med at formulere missioner i den grønne forskningsstrategi har været mindre bred, end litteraturen lægger op til, er nødvendig. Fx understreges det, at også borgere og potentielle brugere bør inddrages. En bred inddragelse af meget forskelligartede aktører er afgørende for både at indsamle viden om, hvordan en mission bør tilrettelægges og kan være med til at sikre legitimitet og opbakning til missionerne fra befolkningen.

Samtidig understreger internationale erfaringer, at det er afgørende at inddrage efterspørgselsorienterede instrumenter i arbejdet med de danske missioner, hvis de for alvor skal have effekt på klimalovens målsætninger. Et ensidigt fokus på de klassiske instrumenter i forsknings- og innovationspolitikken, som fx bevillinger til projekter, kan have lille eller ingen betydning for den grønne omstilling, hvis der ikke også støttes op om at skabe markeder, hvor nye innovationer kan tages i brug – fx gennem forskellige former for regulering og grønne offentlige indkøb. Vindmølleeventyret er et godt eksempel på, at det ikke blot kræver forskning og udvikling, men også regulering og massiv statsstøtte for at grønne energiløsninger kan modnes og konkurrere med mere etablerede og omkostningseffektive fossile energiløsninger.

For det tredje er det en udbredt oplevelse blandt mange af de interviewede, at der i det nuværende landskab for finansiering af forskning og innovation er projekter med stor vigtighed for grøn omstilling, der har vanskeligt ved at finde støtte.

På den ene side drejer det sig om projekter, der ikke direkte eller kun på længere sigt leder til vækst og beskæftigelse. Fx er der projekter med potentialer for besparelser i milliardklassen, som ifølge interviewedes oplevelser er dårligt stillet i det nuværende system, da gevinsten kommer samfundet til gode bredt set, snarere end at den kan måles i vækst og beskæftigelse i enkelte virksomheder. Her spænder et for snævert fokus på vækst og beskæftigelse ben for projekter med bredere samfundsmæssig værdiskabelse.

På den anden side drejer det sig om strategiske forskningsprojekter, der er langsigtede og primært forskerdrevne. Denne form for strategisk forskning, som DEA kalder for grundlagsskabende strategisk forskning, er det ifølge et stort flertal af de interviewede vanskeligt at få støtte til. Det er et problem, hvis man også ønsker at målrette forskningsmidler på klimaudfordringen med et sigte på 2050 målsætningen.

Implikationer

Regeringen bør fremadrettet bruge klimalovens målsætninger mere aktivt til at definere retningen for og evaluere indsatserne i arbejdet med missionerne i den grønne forskningsstrategi.

Samtidig bør regeringen udnytte det fulde potentiale af en missionsdrevet forsknings- og innovationspolitik til at prioritere og sætte retningen for udviklingen af et mere klimaneutralt Danmark. Det involverer for det første en bredere inddragelse af interessenter – herunder af borgere – så arbejdet med de fire missioner i Danmarks grønne forskningsstrategi bliver solidt forankret i samfundet.

For det andet bør regeringen i højere grad koordinere den grønne forskningsstrategi med efterspørgselsorienterede instrumenter såsom offentlige indkøb og prisregulering for at sikre, at teknologier og løsninger adopteres og spredes i samfundet og dermed reelt bidrager til at reducere drivhusgasudledning. Det vil kræve massive, vedvarende og langsigtede offentlige investeringer – også udover det offentlige forskningsbudget.

En mere missionsdrevet forsknings- og innovationspolitik vil også have implikationer for de forsknings- og innovationsfinansierende fonde i Danmark. Det nye virkemiddel – grønne partnerskaber – som Innovationsfonden får til opgave at forvalte i 2021, må primært forventes at spille en væsentlig rolle i udvikling og modning af kendte teknologier på den mellemlange bane. Den endelige tilskæring af virkemidlet bør bero på en omfattende dialog med forsknings- og innovationsmiljøerne og en dybdegående analyse af, hvor de grønne partnerskaber vil forventes at skabe størst værdi inden for de fire missioner. 

Samtidig skal den grundlagsskabende strategiske forskning prioriteres i forhold til klimalovens 2050-mål. De offentlige fonde bør indrettes, så de bedre tager hånd om denne type forskning. Der er tydelige indikationer på et hul i værdikæden angående den langsigtede og grundlagsskabende strategiske forskning, som er nødvendig at prioritere, hvis de offentlige forsknings- og innovationsfinansierende fonde vil understøtte 2050-målet om et klimaneutralt Danmark.

Afslutningsvist er opfyldelsen af klimalovens målsætninger afhængig af, at de forsknings- og innovationsfinansierende aktører vurderer projekter ud fra en bredere forståelse af, hvad der skaber værdi for samfundet, end det forholdsvist ensidige fokus på vækst og beskæftigelse, som i dag præger uddelinger af bevillinger i det forsknings- og innovationsfinansierende system.

Metode

Analysen bygger på et større litteraturstudie af missionsdrevet forsknings- og innovationspolitik, dokumentstudier af relevante indsatser og initiativer forbundet med bidraget fra forskning og innovation til klimalovens målsætninger og interviews.

Litteraturstudiet omfatter en målrettet søgning på international forskningslitteratur og grå litteratur om missionsdrevet innovationspolitik, som er afrapporteret særskilt i DEA Litteraturstudie (se link i bunden af siden). Forskningslitteraturen blev identificeret gennem SCOPUS og er efterfølgende blevet kodet i Nvivo.

Der er gennemført 29 semistrukturerede interview af 45-90 minutters varighed med forskere, forskningsledere i private og offentlige virksomheder, offentlige forsknings- og innovationsfinansierende fonde samt danske eksperter i arbejdet med klimalovens målsætninger. Forskere og virksomhedsrepræsentanter er valgt efter kriterier om at være vidende om forsknings- og innovationspolitik og/eller grøn omstilling.

Fokus for interviewene har været spørgsmålet om, hvordan den strategiske og missionsdrevne forsknings- og innovationspolitik bør tilrettelægges og organiseres, så den bedst understøtter samfundets behov, herunder i særdeleshed klimalovens politisk udpegede 2030- og 2050-mål. Interviewene blev gennemført personligt eller virtuelt i perioden marts til december 2020. Alle interview er optaget.

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Jeppe Wohlert

jw@dea.nu

2191 3587

Jonas Krog Lind

jkl@dea.nu

3022 1675

Sort på hvidt