Tidlig Indsats

8 minutters læsning

1. jun, 2020

Omgængere er udfordret fagligt og socialt

Tidlig Indsats 

8 minutters læsning · 1. jun, 2020

Omgængere er udfordret fagligt og socialt

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

3022 6792

Anna Groes

ag@dea.nu

2577 5790

Motivation


Hvert år starter omkring 60.000 nye børn i skole. Og for de fleste børn er der tale om en god overgang fra deres respektive pasningstilbud til skolesystemet.

Men der er også en mindre gruppe af børn, for hvem overgangen til grundskolen giver udfordringer. Fx fortæller lige godt hvert tiende barn i børnehaveklassen og 1. klasse sundhedsplejersken, at vedkommende ikke trives. Samtidig siger en tredjedel af alle børn i børnehaveklassen, at det var svært at starte i skole.

Børn, der i løbet af skolestarten har flere problemer relateret til fx konflikter med kammerater, psykiske udfordringer eller koncentrationsbesvær, er samtidig udfordret i uddannelsessystemet senere hen. En gennemsnitlig syvårig uden skolestartsudfordringer har 82 pct. sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse som 22-årig, mens sandsynligheden for børn med to slags udfordringer er 74 pct.

De børn, som indskolingslederne vurderer til ikke at være rustet til at gå i skole, mangler typisk socioemotionelle og kognitive kompetencer. Det drejer sig fx om evnen til at indgå i fællesskaber og udvise robusthed og vedholdenhed forbundet med både leg og læring.

For en lille gruppe af børn ender overgangen til skolen med at være så svær, at de i løbet af de første klassetrin ender med at gå et år om og derved skifte klassekammerater mv.

Overordnet set er andelen af børn, der går en klasse om i de mindste klasser, faldet en smule siden 2007. 4,2 pct. af børnene, der startede i grundskolen i 2007, svarende til knap 3.000 børn, endte med at gå en klasse om mellem børnehaveklassen og 3. klasse.

Alene i børnehaveklassen var der 2,8 pct. af børnene, der endte med at gå om. Denne andel er i de senere år faldet til 2,1 pct. svarende til, at omkring 1.300 børn, der begynder i børnehaveklassen, i dag ender med at gå børnehaveklassen om.

Men hvilke karakteristika har de børn, der ender med at gå en klasse om i årene umiddelbart efter deres skolestart? Og hvordan klarer disse børn sig i skolen? Disse spørgsmål dykker denne analyse ned i for at belyse, hvem omgængere i grundskolen er, og hvor udfordrede de er rent skole- og trivselsmæssigt.

Notatet er baseret på oplysninger fra det komprimerede elevregister (KOTRE) i Danmarks Statistik. Samlet set ser notatet på 633.000 børn.

Hovedbudskaber

Omgængere klarer sig dårligere i dansk og matematik
Børn, der går børnehaveklassen om, har samlet set ikke haft den nemmeste overgang til grundskolen, og de samme børn er også udfordrede, når vi ser på, hvordan de har klaret sig både fagligt og trivselsmæssigt i de mindste klasser.

I de nationale tests i dansk i 2. klasse har børn, der har gået børnehaveklassen om, opnået et testresultat på 42 point ud af 100 på den normbaserede skala. Det tilsvarende snit for børn, der er startet rettidigt i skole uden at gå en klasse om, ligger på 56.

Afstanden mellem de gennemsnitlige testresultater for den del af testen i matematik i 3. klasse, der vedrører tal og algebra, er endnu højere, da omgængere her har opnået et snit på 48, mens børn, der er startet rettidigt i skole og ikke har gået en klasse om, har et snit på 64.

De ringere testresultater i 2. og 3. klasse blandt omgængere opstår på trods af, at disse børn per definition har haft et års skolegang mere på prøvetidspunktet sammenlignet med de børn, som de startede i skole med, men som ikke gik børnehaveklassen om. Samtidig er omgængerne også naturligt et år ældre end disse børn på testtidspunktet.

Bliver tit drillet, så de bliver kede af det
Børn, der ender med at gå om, er ikke kun udfordret fagligt. De har det også sværere socialt, når vi sammenholder dem med de øvrige børn, de startede i skole med. Ved trivselsmålingerne i børnehaveklassen siger knap hvert femte barn, der ender med at gå om, at de tit bliver drillet, så de bliver kede af det. Det samme gælder kun for omkring hvert niende blandt deres øvrige klassekammerater.

Resultater fra trivselsmåling i børnehaveklassen for børn med skolestart i 2014-2016

Note: Omgængere er defineret som børn, der starter i børnehaveklassen to år i træk. Børn med rettidig skolestart er startet i børnehaveklassen i året, hvor de fylder seks år, mens sene skolestartere er startet i skole i året, hvor de fylder syv år. Spørgsmålene er valgt ud fra anbefalingerne fra Andersen et al. (2015).
Kilde: egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

11 pct. af omgængerne giver også udtryk for, at de ikke tror, at deres klassekammerater kan lide dem, mens det kun gælder fem pct. blandt de øvrige børn. Ligesom syv pct. af omgængerne fortæller, at de ikke er glade for deres skole, i det skoleår, hvor de er startet i skole. Andelen blandt deres klassekammerater, der ikke går om, ligger på to pct.

Der tegner sig derved et billede af, at flere børn, der går om, ikke befinder sig godt fysisk eller psykisk, og at de oplever, at de ikke i lige så høj grad som klassekammeraterne er inkluderet i skolens faglige og sociale fællesskaber.

Er oftest drenge, som er født sent på året
I de senere år har omkring 1.300 børn gået børnehaveklassen om. Knap to ud af tre af disse børn er drenge, og sådan har det været siden 2007.

Ud over køn, spiller også alder og den deraf følgende modenhed en rolle for, om børn ender med at skulle gå børnehaveklassen om. Over halvdelen af børn med rettidig skolestart, der går børnehaveklassen om, er født i årets sidste fire måneder, mens kun omkring 15 pct. af omgængerne er født i årets første fire måneder.

Der er altså klart flere børn født sent på året, der ender med at gå børnehaveklassen om.

Børn med ufaglærte forældre har tre gange så stor sandsynlighed for at gå om
Forældrenes ressourcer spiller også en rolle for børns risiko for at skulle gå børnehaveklassen om. Børn med ufaglærte forældre har tre til fire gange så stor sandsynlighed for at gå børnehaveklassen om sammenlignet med børn, hvor mindst en forælder har en videregående uddannelse.

Børn, hvor mindst en forælder har en lang videregående uddannelse, har godt 4 procentpoint mindre sandsynlighed end børn med ufaglærte forældre.

Antallet af omgængere varierer fra kommune til kommune og fra skole til skole
Børns sandsynlighed for at gå børnehaveklassen om er altså drevet af blandt andet forældrenes ressourceniveau, køn og alder ved skolestart. Andelen af omgængere varierer dog også på tværs af kommuner. Vordingborg har den laveste andel med 0,3 pct. omgængere, mens 9,4 pct. af børn i Gribskov Kommune har gået børnehaveklassen om de seneste år.

Der er også en del eksempler på nabokommuner, hvor den ene kommune har relativt mange omgængere, mens nabokommuner har relativt få. Et eksempel er Kalundborg Kommune, hvor 4,3 pct. af børnene har gået børnehaveklassen om, mens den tilsvarende andel i Odsherred Kommune ligger på 1,3 pct. og på 1 pct. i Holbæk Kommune. Børn i Kalundborg har altså omkring 4 gange så høj sandsynlighed for at gå børnehaveklassen om sammenlignet med børn i Holbæk Kommune.

Andelen af omgængere varierer dog ikke alene mellem kommuner men også i høj grad mellem de enkelte skoler i kommunerne. Fx svinger forskellene i andelen af omgængere på de kommunale grundskoler i Københavns Kommune fra 0 til mere end 10 pct. Samtidig er det klart, at fx andelen af børn med ufaglærte forældre kan forklare noget af forskellene i andelen af omgængere blandt Københavns Kommunes skoler.

Et barns sandsynlighed for at gå børnehaveklassen om, kan altså være påvirket af, hvilken kommune barnet tilhører såvel som hvilken specifik grundskole, som barnet starter på. En tredje mulighed er, at den daginstitution, som barnet har været på inden skolestart, også kan være med til at påvirke sandsynligheden for, om barnet går børnehaveklassen om eller ej.

På landsplan er det i høj grad de enkelte skoler, der kan være med til at forklare forskellen i andelen af omgængere. Omvendt kan børnenes kommuner og daginstitutioner praktisk taget intet yderligere forklare. Resultaterne indikerer altså, at børns sandsynlighed for at gå børnehaveklassen om afhænger meget lidt af, hvilken kommune de befinder sig i, men at deres skole i høj grad kan påvirke sandsynligheden. I de fire største byer tyder det dog på at børns dagtilbud og skole spiller en rolle i forhold til sandsynligheden for at gå børnehaveklassen om.

Implikationer

 
En god skolestart er vigtig for børns trivsel, da overgangen til skolen påvirker eleverne på langt sigt i forhold til skolepræstationer, interesser og generel udvikling. Derfor bør overgangen mellem dagtilbud og skole være så god som mulig og i videst muligt omfang blive indrettet efter det enkelte barns behov.

Kommunernes andel af børn, der får udskudt skolestart, eller går en klasse om, varierer en del. Det peger på, at de ikke har helt ens kriterier for, hvornår den normale overgang mellem daginstitution og skole skal laves om. Dertil kommer også forskellige tidspunkter for selve overgangen. Nogle børn starter fx 1. maj, andre 1. august og en helt tredje gruppe har rullende skolestart. Derfor risikerer mulighederne omkring et barns skolestart eksempelvis at afhænge af, om man bor på den ene eller anden side af en given kommunegrænse.

Kommunerne bør derfor overveje at få nogle mere ens kriterier og procedurer på tværs af kommunerne baseret på de bedste erfaringer.

Det kan i den sammenhæng være nyttigt at se på, hvordan overgangen mellem dagtilbud og skole er, og om kriterierne for overgangen i forhold til omgængere og udskudt skolestart måske kan blive tydeliggjort bedre mellem de enkelte kommuner, så vi sikrer, at flest mulige børn får den bedste start på skolelivet som muligt – med respekt for det kommunale selvstyre.

Metode

 
Notatet baserer sig primært på oplysninger fra det komprimerede elevregister (KOTRE) i Danmarks Statistik, der indeholder information om alle påbegyndte og afsluttede uddannelsesforløb. Populationen består af alle børn, der starter i børnehaveklassen fra 2007 til og med 2016. Og det er kun børn, der starter på kommunale eller private grundskoler, der er inkluderet. Dvs. at børn der fx starter på specialskoler, ikke er inkluderet. Der er desuden kun medtaget børn, der var mellem fem og syv år ved skolestart. Samlet set ser analysen på 633.000 børn.

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

3022 6792

Anna Groes

ag@dea.nu

2577 5790

Sort på hvidt