Hent og bliv klogere
Konklusion
Den seneste regering valgte at fokusere forsknings- og innovationsindsatsen på fire missioner, som i overvejende grad forfølger teknologiske løsninger på, hvordan Danmark nedbringer sin udledning af drivhusgasser. Men en missionsdreven innovationspolitik vil kræve adfærdsændringer i innovationspolitikken, blandt virksomhederne i markedet og blandt borgerne i lokalsamfundene.
Motivation
Klimaudfordringen kan ikke sammenlignes med at lande et menneske på månen. Klimakrisen er et eksempel på en af flere hyperkomplekse kriser, vi står over for i dag. Skal vi indfri klimalovens målsætninger, er det ikke tilstrækkeligt med en strategi for udvikling af grønne teknologier. Det konkluderer DEA i en ny undersøgelse af læren fra den historiske udvikling og udbredelse af vindteknologier i Danmark.
Metode
Dette policy brief er #4 af i alt fire fra hovedrapporten ”Arven fra vindmøllerne”, hvor metoden bygger på:
- Litteraturstudie af, hvilke politiske instrumenter og strategier som har bidraget til at understøtte udviklingen af vindenergi- og brintteknologi i Danmark.
- 34 ekspertinterview med repræsentanter for danske virksomheder, forskningsmiljøer og embedsværk inden for vind- og brintenergi.
- Registerudtræk for vindmølleindustrien.
- Omfattende deskresearch.
Kontakt for mere information