Forskning og Innovation

4 minutters læsning

24. aug, 2021

Værdien af virksomheders forskningssamarbejde på kort og langt sigt

Forskning og Innovation 

4 minutters læsning · 24. aug, 2021

Værdien af virksomheders forskningssamarbejde på kort og langt sigt

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Motivation

De politiske interesser i at styrke og særligt accelerere forskningens bidrag til innovation i erhvervslivet har farvet den danske innovationspolitik siden begyndelsen af dette årtusinde. Man kan i regeringsstrategierne observere forventninger til en stadig øget hastighed, hvormed forskningen leverer værdi til virksomhederne og samfundet i enkeltstående virkemidler med et stadigt mere omfattende sigte. 

I 2003 støttede VK-regeringen forskningssamarbejder mellem virksomheder og universiteter med en tidshorisont på 4-10 år og innovationspartnerskaber på 1-4 år. I 2012 lancerede SRSF-regeringen det nye virkemiddel, samfundspartnerskaber om innovation, som potentielt skulle kunne rumme aktiviteter inden for hele værdikæden fra uddannelsesaktiviteter, forskning- og udvikling over til innovationsaktiviteter såsom skalering af lovende løsninger, tilpasning af regulerings-spørgsmål såvel som afsøgning af offentlig efterspørgsel - alt sammen inden for projektforløb på 3-5 år. I 2020 udbredte S-regeringen fokus fra hele værdikæden til også at inkludere udbredelse af nye forskningsbaserede løsninger i samfundet. De nye grønne partnerskaber skal således inden for en 2-5-årig periode understøtte forsknings- og udviklingsaktiviteter, afklare udfordringer i form af regulering og efterspørgsel, skalere og gøre lovende løsninger og teknologier tilstrækkeligt omkostningseffektive til, at de kan udbredes på markedsvilkår og føre til betydelige og reelle drivhusgasreduktioner forud for klimalovens mål om en 70 pct. reduktion af drivhusgasudledninger på dansk jord senest i 2030. 

Men hvordan harmonerer de politiske forventninger med den værdi, virksomhederne og deres samarbejdspartnere fra universiteterne oplever at få ud af samarbejdet med forskningsinstitutionerne? Hvilke faktorer har typisk indflydelse på, om virksomheden høster værdien af samarbejdet med universiteter? Og hvor lange tidshorisonter arbejder virksomhederne selv med i deres forventninger til det værdifulde samarbejde med universitetsforskere? De spørgsmål berøres ikke nærmere i tidligere tiders regeringsstrategier, men er genstand for DEAs interviewundersøgelse, som afrapporteres i nærværende notat. Notatet stiller skarpt på virksomhedernes oplevede værdi efter det allerede overståede forskningssamarbejde med universiteter. 

Hovedbudskaber

De store, forskningstunge virksomheder i DEAs interviewundersøgelse indgår i en række forskellige samarbejder med universitetsforskere, som hver især danner grundlag for virksomhedernes forventninger til det værdifulde samarbejde med forskningsinstitutionerne. Samlet set dækker samarbejdet over en bred vifte af flerårige forskningsprojekter, ErhvervsPhD’er og Erhvervspostdocs, rekvireret forskning, udvikling af forskningsinfrastruktur, medfinansierede professorater, delestillinger og udveksling af medarbejdere. 

Virksomhederne har ingen forventninger om, at samarbejdet fører til nye produkter på den korte bane, om end det inden for få år kan bidrage med en række mindre men væsentlige fordele.  

Virksomhederne oplever den største værdi af samarbejdet på den mellemlange eller lange bane. Her er værdien i højere grad relateret til virksomhedernes udvikling af nye produkter og serviceydelser. Det sker hovedsageligt gennem kapacitetsopbygning i form af ny viden, kompetencer og medarbejdere samt adgang til testfaciliteter og teknologier og netværk. Det er først og fremmest på den lange bane, at virksomhederne realiserer gevinsten af frø plantet i tidligere gennemførte samarbejder med universiteterne. 

Det er ikke ualmindeligt, at udviklingsarbejdet – efter virksomheden har erhvervet sig en lovende ide fra samarbejdet med forskere – tager 10-20 år, før den lovende ide er omsat til et markedsklart produkt eller service. Her er ofte tale om en iterativ proces, som fordrer yderligere samarbejder med fx forskningsinstitutioner og leverandører med fokus på bl.a. afsøgning af tilgængelighed af råvarer i store mængder til opskalering af produktionen; opfyldelse af lovmæssige dokumentationskrav – herunder gennem kliniske studier; test af sikkerhed, pålidelighed og robusthed af nye løsninger i storskala-produktion; materialeudvikling, designløsninger, emballeringsløsninger, markedsføring m.m. Undtagelsen er ifølge informanterne IKT- og elektronikindustrien som et eksempel på en branche med betydeligt hurtigere udviklingsforløb end i fødevarebranchen, life science, fremstillingsindustrien og energibranchen, som nærværende undersøgelse dækker. 

Offentlige fondes medfinansiering af samarbejdet med universiteter bidrager til, at virksomhedens forskningsafdeling kan skærme deres forskningsprojekter og mere langsigtede kapacitetsopbygning fra strategiske omprioriteringer og interne nedskæringer i organisationen. Det skyldes at virksomheden gennem den offentlige medfinansiering forpligter sig på samarbejdet over for offentlige investorer såvel som samarbejdspartnere.

Implikationer

DEAs undersøgelse peger på behovet for, at udviklingen af nye forsknings- og innovationspolitiske instrumenter tager højde for, at det ofte tager årtier for de store virksomheder at skabe nye produkter og services på baggrund af samarbejdet med forskere. Et for snævert og kortsigtet produktfokus i udmøntningen af offentlige midler til at støtte samarbejdet mellem virksomheder og forskere risikerer at modarbejde den egentlige værdi af samarbejdet i form af mere langsigtet kapacitetsopbygning. 

Samtidig er det værd for politikere, embedsfolk og offentlige fonde at holde sig for øje, at netop de offentlige bevillinger til samarbejdet mellem universiteter og virksomheder er med til at finansiere og fastholde virksomhedernes langsigtede fokus på udvikling af nye såvel som tilpasning af eksisterende produkter. Begge dele er afgørende for, at virksomhederne fastholder konkurrenceevne og arbejdspladser, men kan til tider være udfordret af virksomhedernes økonomiske eller strategiske omprioriteringer

Metode

Analysen bygger på interview med ledelsesrepræsentanter med ansvar for forskning og udvikling i store, forskningsaktive virksomheder i Danmark samt enkelte af deres universitetssamarbejdspartnere, som virksomhederne selv har udpeget. 

Der blev gennemført to runder af interview med henblik på at genbesøge hovedpointerne fra det første interview og undersøge udviklingen i virksomhedernes samarbejdsrelationer med universiteterne. Der blev i alt gennemført 25 semistrukturerede interview med 16 personer i perioden november 2017 til marts 2018 og i perioden marts til april 2021. 

Få det sort på hvidt

Kontakt for mere information

Sort på hvidt