Tænketanken DEA ansætter økonom Agathe Svarre Engell, seniorøkonom Lasse Nielsen, seniorkonsulent Jon Østergaard Eilenberg og sekretariatskonsulent Michala Jordy. Fagchef Anne Fløe er udnævnt til chef for politik og analyse og indtræder i DEAs ledelsesgruppe.
Dette efterår vil man kunne møde en række nye ansigter i Tænketanken DEA.
I oktober tiltrådte Agathe Svarre Engell, som er nyuddannet økonom. Hun skal udarbejde analyser med fokus på registerdata. Agathe har under sin uddannelse blandt andet arbejdet hos Dansk Ungdoms Fællesråd og i VIVE.
Medio september startede sekretariatskonsulent Michala Jordy, som skal understøtte sekretariatschef Karina Ransby på DEAs interne linjer bl.a. med HR, board- og bestyrelsesarbejde. Michala kommer fra en stilling som Senior Implementation Consultant i Omnidocs og har inden da været administrativ koordinator i Dansk Arbejdsgiverforening.
Et nyt og ét velkendt ansigt på vej
I de kommende måneder tiltræder yderligere to medarbejdere.
Den 1. december tiltræder Lasse Nielsen som seniorøkonom med særlig indsigt i videregående uddannelse. Lasse kommer fra en stilling som souschef i analysekontoret i Uddannelses- og Forskningsministeriets departement.
Den 1. november vender Jon Østergaard Eilenberg tilbage til DEA som seniorkonsulent med fokus på dagtilbudsområdet, skole og livslang læring. Jon har det seneste år været chefkonsulent i SUS – Socialt Udviklingscenter, hvor han har arbejdet med analyser og politikudvikling på børne- og ungeområdet ift. uddannelse, køn, fattigdom og handicap.
Anne Fløe bliver chef for politik og analyse
Anne Fløe er pr. 15. september udnævnt til chef for politik og analyse. Hun indtræder samtidig i DEAs ledelsesgruppe. Anne får bl.a. ansvar for DEAs projektorienterede fundraising, ligesom hun skal være med til at styrke arbejdsgangene i DEA mod det politiske område.
Kontakt for mere information