Årets optagetal til de videregående uddannelser er endnu engang nedslående nyt for de fagligheder, som holder hånden under vores velfærdssamfund. Med sektordimensioneringen og det nye ungdomsuddannelseslandskab er der ingen tvivl om det politiske ønske: Flere unge skal løfte blikket fra universiteterne og se de mange andre uddannelsesmuligheder. 

I arbejdet med ungdomsuddannelserne er alles øjne stift rettet mod epx. Med rette. Det er hverken hver eller hver anden dag, at vi får en helt ny gymnasial uddannelse. Men hvis et af målene med en reform af ungdomsuddannelseslandskabet er, at brede uddannelsespaletten ud – så flere for eksempel får appetit på at blive pædagog, sygeplejerske eller lærer – så må vi erkende, at rigtig mange forældre også i fremtiden vil pege deres børn i akademisk retning. Derfor bliver arbejdet med stx, htx og hhx mindst lige så vigtigt som epx. Det er her, nøglen til at arbejde med majoriteten af de unges forestillinger om fremtiden, ligger begravet. 

En stille revolution 
Det har ikke skortet på hverken samtale om eller initiativer på skole- og uddannelsesområdet i de sidste ti år. Alle de indledende øvelser synes at kulminere i disse år med reformer af stort set alle hjørner af uddannelsessystemet – resultatet kender vi for alvor først om 10-15 år. Men mens vi reformerer, så er der én forudsætning, som er gået under radaren: nemlig, hvad de unge kommer fra. Fremtidens unge vil nemlig i langt højere grad være formet af en barndom med akademiske forældre. 

For nylig har vi i DEA fundet ud af, at der på mindre end ti år er sket en fordobling af antallet af børn med forældre med akademisk baggrund. Da Ida og William og alle deres små kammerater blev mødt af flag på første skoledag i 2023, havde knap 35 procent af forældregruppen akademikerbaggrund. Der er i dag flere forældre, som har en akademisk baggrund, end der er forældre med faglært og ufaglært baggrund - tilsammen. 

Hvad kommer det til at betyde for deres børns uddannelsesvalg? Udviklingen hidtil har været, at forældres drømme, håb og aspirationer tager udgangspunkt i den livsverden, som man kender og er tryg ved – og den livsverden er altså i stigende grad akademisk. 

Ungdomsuddannelserne skal tilbyde modvægt til den akademiske bagage
Når vi undersøger forældrenes holdning til deres børns valg af ungdomsuddannelse, er det for eksempel tre ud af ti faglærte forældre, som vil anbefale en erhvervsuddannelse til deres barn. Det gælder kun for én ud af ti akademiker-forældre. 

Min forældregeneration adskiller sig også fra tidligere ved at være meget investerede. Børnene identificerer sig med deres forældre, men forældrene identificerer sig i den grad også med deres børn. Forældreskabet er blevet en identitet, hvor man besmykker sig med sine børns præstationer. Hvis man scroller gennem sit Facebook-feed fra maj – juli, får man indtryk af, at det fineste smykke, en forælder kan iklæde sig, er børnenes præstationer i uddannelsessystemet. Fra høje karakterer til optag på prestigefyldte uddannelser.

Man kan spørge sig selv, hvad vi kan stille op? Forældrene er stadig det vigtigste pejlemærke – og vi er som samfund oppe imod en international tendens, hvor længere uddannelse end mor og far er en naturlighed. Men måske er det faktisk nu, vi kan handle i Danmark. Vi kan tegne et ungdomsuddannelseslandskab, hvor ikke bare epx’en, men alle ungdomsuddannelser gentænkes på en måde, så vi i langt højere grad arbejder med de unges forestillinger om fremtiden og derved kommer til at fungere som en modvægt til dét, som de unge får med hjemmefra.

Når Ida og William skal begynde på en gymnasial ungdomsuddannelse i 2033, er målet, at 40 procent af årgangen skal starte på epx. Men ca. 50 procent vil med al sandsynlighed træde ind på en stx, htx eller hhx. Det bliver således også i fremtiden sådan, at de traditionelle gymnasieuddannelser skal danne og uddanne en betydelig andel af årgangen. 

Stx, htx og hhx får i det nye landskab det særlige privilegium, at deres gymnasiale uddannelser giver direkte adgang til universiteterne. Men det vil kun være halvdelen af deres studenter, som vil få adgang til et universitet, idet den politiske målsætning er, at 25 pct. af en årgang skal tage en universitetsuddannelse. Stx, htx og hhx skal således balancere deres privilegium overfor den realitet. 

Der er ikke noget nyt i, at studenter fra stx og hhx læser til lærer, finansøkonom eller sygeplejerske – på nogle gymnasier er det op mod 40 pct. af studenterne, som tager en professions- eller erhvervsakademiuddannelse efter deres studentereksamen. Men det er noget nyt, at så mange forældre har akademisk baggrund – og det er noget nyt, at nåleøjet til universitetet tilmed bliver smallere i de kommende år grundet sektordimensioneringen.

Stx, htx og hhx skal åbne nye verdener for de unge 
Et af omdrejningspunkterne i en reform af stx, htx og hhx bør derfor være, hvilke faglige interesser, man vækker. For vi ved, at faglig interesse er en af de vigtigste parametre, når man skal vælge videregående uddannelse.

Det kan handle om fagrækken. Hvorfor har man for eksempel ikke et fag som pædagogik eller formidling på stx? Det kunne danne billeder på den samfundskritiske opgave, som vores lærere og pædagoger har, fordi de udvikler, danner og uddanner de fremtidige generationer. 

Men det handler i høj grad også om, hvilke eksempler – og rollemodeller – de unge møder. Der er allerede i dag rigtig gode eksempler på samarbejder mellem professionshøjskoler og almene gymnasier, som sikrer, at de eksempler, som de unge møder i undervisningen også leder i retning af eksempelvis sygeplejerske eller fysioterapeut. Det skal blive en naturlig grundsten på stx, htx og hhx i fremtiden. 

Et stort og vigtigt ansvar hviler på de traditionelle gymnasiers skuldre 
”De har ikke meget fantasi”. Sådan sagde én af mine kunstnervenner, som har to børn på vej i samme retning. Han kunne måske godt drømme om, at børnene valgte en lidt mere sikker vej med fast arbejde og indbetaling til pensionen. Men - vores forældre er vores største rollemodeller. Vi tager farve af deres erfaringer. Deres drømme. Deres håb. 

Den gymnasiale vej har åbnet de akademiske porte for stadig flere unge, hvis forældre aldrig har været i nærheden af hverken Foucault, Rindal eller Pareto. Nu er tiden kommet til, at gymnasiet skal åbne andre døre og nye verdener for de unge, som deres akademiske forældre ikke kender til. Det kan ikke alene være epx’ opgave. Stx, htx og hhx skal få langt flere unge til at vælge uddannelser til sygeplejerske, lærer eller pædagog af oprigtig lyst, nysgerrighed og interesse. Ikke af nød, fordi de ikke kunne komme ind på universitetet. 

Det kræver ikke en revolution, men det kræver, at vi tager bestik af opgaven – og forstår omfanget af det ansvar som lægges på stx, htx og hhx’ skuldre. Den modvægt, som de skal danne til forældrenes billeder. Det er her, at dørene til mange nye verdener for alvor skal slås på vidt gab. 

Kronikken blev bragt i Altinget d. 11.08.2025