Kvaliteten i vores dagtilbud skal forbedres. Men vi sætter baren lavt og risikerer at svigte børnene, hvis anledningen til at diskutere kvalitet er forældrenes arbejdstid. Gode vuggestuer og børnehaver skal være en prioritet i sig selv – og må ikke afhænge af konjunkturer og mangel på arbejdskraft.
Det er et skridt tilbage til 1990erne, hvis vi gør forældrenes arbejdstid til afsættet for at diskutere kvalitet i de vuggestuer og børnehaver, som danske børn hver dag tilbringer mange timer i, sådan som vi har set det i den seneste tid i en række artikler her i Berlingske. Blandt andet vurderer en professor i pædagogik, at flere og flere danske forældre vil gå på deltid.
Men den logik er et udtryk for et forældet syn på vores institutioner. Et syn, hvor vi primært så dagtilbud som pasning af børnene, så forældrene kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I dag er ambitionerne for vores dagtilbud andet og mere end »pasning«.
Flere og flere undersøgelser understreger, at dagtilbud har mulighed for at give særligt de mest udfordrede børn bedre muligheder. Men det forudsætter, at de kommer i et dagtilbud, hvor kvaliteten er god. Hvis udsatte børn derimod kommer i institutioner med utilstrækkelig kvalitet, misser vi muligheden for at give dem en bedre fremtid. Et godt dagtilbud er en vigtig grundsten i en god og tryg barndom, når begge forældre arbejder. Og hvis kvaliteten er høj, kan de være en hånd i ryggen for de børn, der har brug for det, på deres videre vej.
I den verserende diskussion om danskernes arbejdstid er det først og fremmest vigtigt at slå fast, at udfordringerne med kvaliteten i dagtilbuddene indtil videre ikke har fået danske småbørnsforældre til at gå mere på deltid, end de har gjort tidligere.
I en helt ny analyse har vi i Tænketanken DEA kigget på udviklingen fra 2011 til 2021. Her finder vi, at andelen af forældre til børn i aldersgruppen et til fem år, som er på deltid, har været konstant, og i alle årene har 20 procent af lønmodtagerforældrene arbejdet mindre end 32 timer om ugen. Så som vi kan se i tallene, ser det altså ikke ud til, at småbørnsforældrene vender ryggen til den danske velfærdsmodel.
Dog er det ikke underligt, hvis forældre er bekymrede over at aflevere deres børn, eller at de overvejer at arbejde mindre, når undersøgelser viser, at mange dagtilbud har en utilstrækkelig kvalitet. Og det er helt afgørende for vores velfærdsmodel, at forældre har tillid til, at de trygt kan aflevere deres børn i dagtilbud, når de tager på arbejde.
Derfor må vi ikke afspore debatten om, hvordan vi får løftet den altafgørende kvalitet i vores dagtilbud. Og det gør vi desværre, når konjunkturpolitik bliver afsæt for diskussionen. Lad os adskille de to diskussioner – hvis ikke, er vi slået tilbage til et forældet institutionssyn fra 1990erne.
Kontakt for mere information