PRESSEMEDDELELSE

1 minuts læsning

1. feb, 2024

Nyt projekt skal undersøge livslang læring på STEM-området

PRESSEMEDDELELSE

1 minuts læsning

1. feb, 2024

Nyt projekt skal undersøge livslang læring på STEM-området

Kontakt for mere information

Tobias Høygaard Lindeberg

thl@dea.nu

+45 51 63 25 70

Sofie Agnete Bislev

sob@dea.nu

+45 25 33 28 90

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

+45 31 77 22 57

Kompetencekravene til STEM-kandidater ændrer sig ofte og hurtigt. Samtidig er STEM-kandidater blandt de grupper, som tager mindst formel efter-og videreuddannelse. Nu bevilger Novo Nordisk Fonden 4,5 mio. kr. til Tænketanken DEAs nye projekt, som kortlægger, hvordan STEM-kandidater lærer i deres arbejdsliv.

Under navnet “Livslangt lærende STEM-uddannede” skal et nyt projekt fra Tænketanken DEA, støttet af Novo Nordisk Fonden, skabe et fundament for nye og stærkere veje til livslang læring.  

I projektet undersøger Tænketanken DEA, hvordan kompetenceudvikling og læring finder sted for personer med en kandidatuddannelse indenfor tre centrale brancher på det danske arbejdsmarked: Energi, life science og digitalisering. Fokus vil være på STEM-kandidater indenfor netop de tre brancher. 

Tænketanken DEAs adm. direktør, Stina Vrang Elias, understreger, at der på STEM-området er særligt behov for at få mere viden om livslang læring: 

“Livslang læring er vigtig for alle på det danske arbejdsmarked. Men særligt på STEM-området ændrer kompetencekravene sig ofte og hurtigt. Samtidig viser DEAs nye analyser, at STEM-kandidater er blandt de grupper, der gennemfører mindst formel efter- og videreuddannelse. Derfor er vi utroligt glade for, at Novo Nordisk Fonden vil støtte vores arbejde med at undersøge, hvordan personer med en STEM-kandidatuddannelse lærer i deres arbejdsliv,” siger Stina Vrang Elias. 

I Novo Nordisk Fonden mener man, at livslang læring indenfor STEM-fagene er afgørende for at kunne tackle tidens store samfundsudfordringer. 

”STEM-kompetencer er særligt relevante i forhold til en række aktuelle og komplekse samfundsudfordringer. Fx behovet for grøn omstilling og udvikling af digitale løsninger. Med støtten til projektet ønsker vi at bidrage til, at de grupper, som er centrale for at løse vores mest komplekse samfundsudfordringer, holder deres viden- og kompetenceniveau ajour,” siger Berith Bjørnholm, Senior Vice President, Education & Outreach, Novo Nordisk Fonden. 

Projektet opstartes i foråret 2024 og løber over 2,5 år. 

Kontakt for mere information

Tobias Høygaard Lindeberg

thl@dea.nu

+45 51 63 25 70

Sofie Agnete Bislev

sob@dea.nu

+45 25 33 28 90

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

+45 31 77 22 57