Indlægget er skrevet af Tobias Høygaard Lindeberg, underdirektør i Tænketanken DEA og blev bragt i A4 Uddannelse.

Begrænsningen af internationale studerende er først og fremmest begrundet i et ønske om at reducere antallet af udenlandske statsborgere, der modtager SU. Men når der på en lang række områder på arbejdsmarkedet er problemer med at rekruttere medarbejdere, bør begrænsningen genovervejes.

Internationale dimittender udgør allerede i dag en vigtig del af arbejdsstyrken. En undersøgelse fra DEA viser, at inden for nogle af de arbejdsfunktioner, hvor der er de højeste krav til medarbejdernes STEM-kvalifikationer, er andelen af internationale dimittender fordoblet på 10 år. 

Samtidig viser andre analyser, at det ikke mindst er på kandidatuddannelser inden for disse områder, hvor det samfundsmæssige afkast er højt. Det er et eksempel på et område, hvor det er svært at forstå, at diskussionen ikke drejer sig om, hvordan Danmark kan tiltrække flest muligt virkelig dygtige studerende til vores uddannelser og fastholde dem efter endt studie.

Begrænset viden betyder usikre gevinster

Selvom der siden 2013 har været begrænsninger på antallet af internationale studerende, blev det med reformen af kandidatuddannelser besluttet at udvide optaget af internationale studerende på kandidatuddannelserne.

Men på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er der i betydeligt omfang stadig lukket for optaget af internationale studerende som følge af den politiske aftale om reduktion af engelsksprogede videregående uddannelser fra 2021.Der findes flere undersøgelser af internationale dimittender fra kandidatuddannelser end fra erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Samtidig er de eksisterende undersøgelser helt overvejende positive for kandidatuddannelserne, mens de er mere blandede for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

Selv om internationale studerende bidrager til andet end samfundsøkonomien (for eksempel internationalt studiemiljø) er det forståeligt, at der er mindre politisk appetit på at åbne op på områder, hvor de økonomiske gevinster er usikre.

Men i en situation, hvor der forventeligt inden for en række områder vil være stillinger, der ikke kan besættes, virker det oplagt at skabe et analysegrundlag, der langt mere nuanceret end i dag kan informere beslutninger om, hvor det kan give mening at åbne for optaget.

Det er en afvejning af risikoen for mistet vækst på grund af manglende medarbejdere overfor risikoen for, at der er studerende, der rejser hjem og dermed ikke bidrager til det danske samfund.

Danskundervisning kan åbne muligheder

Der er områder, hvor rekrutteringsudfordringerne er meget betydelige, men hvor det med sikkerhed ikke bliver let at løse udfordringerne ved hjælpe af internationale studerende.

En DEA-undersøgelse fra maj måned 2023 viste, at det særligt er på områder med begrænset borgerkontakt, at arbejdsgiverne er interesserede i international arbejdskraft.

Men der var en markant stigning i interessen for at ansætte udenlandsk arbejdskraft, hvis de havde fået et danskkursus, så de kan kommunikere på dansk på samtaleniveau.

Det giver generelt anledning til at overveje, hvordan danskundervisning kan integreres i de engelsksprogede uddannelser.

Men det åbner også op for bredere perspektiver.

Selv for ledere i dagtilbud var 19 procent "åbne overfor at ansætte udenlandske pædagoger", hvis de kan dansk på samtaleniveau. For internationale studerende er der muligheder for at lære dansk ved siden af studierne og dermed kunne dansk på samtaleniveau, når man begynder på arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen inviterer derfor til at tænke bredere i forhold til, hvilke jobfunktioner internationale studerende kan komme til at udfylde, hvis de samtidig undervises i dansk.

Er der områder, hvor studier med sideløbende intensiv danskundervisning kan løse nogle af de problemer, vi står overfor på det offentlige arbejdsmarked? Kan det give mening med en engelsk pædagoguddannelse eller sygeplejerskeuddannelse, hvis de studerende sideløbende lærer dansk?

Det er på tide at se internationale studerende, som den ressource de er, og agere derefter. Det gælder i forhold til en nationalt understøttet rekruttering og fastholdelse af talentfulde studerende. Men det gælder også i forhold til at igangsætte forsøg med tiltag, der kan muliggøre en bredere brug af internationale studerende i relation til de udfordringer, vi som samfund står over for.