Af Stina Vrang Elias, adm. direktør Tænketanken DEA og Annegrete Juul, dekan for det Samfundsfaglige Falkultet, Københavns Professionshøjskole 

Valgkampen skortede ikke på debat om de offentligt ansatte, deres løn og hvorvidt der skulle være flere eller færre af dem. Men i virkeligheden var store dele af de debatter hypotetiske. Det reelle spørgsmål burde have været; hvordan vi får flere unge til at vælge fag som fx lærer- og pædagog. For fortsætter den nuværende udvikling, bliver det ikke et valg mellem flere eller færre. Det bliver et valg mellem færre og meget få.

Derfor kan man håbe på, at et kommende regeringsgrundlag også kommer til at handle om, hvordan vi indretter vores uddannelsessystem, så det bedst muligt tager hånd om den mangel på arbejdskraft, som vi kommer til at se mange steder på det danske arbejdsmarked.

Børnene først

Her bør de små børn påkalde sig særlig interesse – ikke mindst hvis vi vil gøre noget ved den mistrivsel blandt børn og unge, som står centralt på den politiske dagsorden. Det er efterhånden bredt accepteret, at der skal sættes ind, når børnene er små, hvis vi skal ruste dem til et stadig mere komplekst samfund.

Derfor var mange pædagoger og forældre glade, da den daværende S-regering i 2019 valgte at indføre minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. Problemet med aftalen er blot, at det er småt med ledige pædagoger. Faktisk viser tal fra STAR, at der var 2.280 forgæves rekrutteringer i Region Hovedstaden i perioden fra december 2021 til maj 2022. Fremtiden ser heller ikke lys ud, eftersom antallet af ansøgere til landets pædagoguddannelser har været nedadgående siden 2016.

Minimumsnormeringer er et konkret eksempel på, hvad der sker, når vi ikke tænker i helhedsplaner på tværs af ministerområder. Fine tiltag med gode intentioner kan ikke blive virkelighed, fordi planerne ikke tager højde for virkelighedens kompleksitet. Det er ikke nok at beslutte på Christiansborg, at der skal være flere pædagoger i dagtilbuddene.  Man skal have hele kredsen omkring dagtilbuddene fra KL til Uddannelses- og Forskningsministeriet med, så vi får etableret de rekrutteringsveje, der gør det muligt at uddanne flere pædagoger.

Lige nu venter vi på, at Danmark får en ny regering. Og man må forstå på fungerende statsminister Mette Frederiksen, at det stadig kan tage flere uger, fordi man går grundigt til værks. Det er en rigtig god nyhed – og det vil være fantastisk, hvis den tilgang bliver videreført, når Folketing og Regering for alvor skal i gang med at realisere de politiske ambitioner. Der skal tænkes hele vejen rundt, fra en styrket pædagoguddannelse til løn- og arbejdsbetingelser, så flere har lyst til at blive i faget og arbejde fuldtid.

Og så handler det også om at skabe bedre vilkår for meritpædagoguddannelserne, som aktuelt lykkes med at tiltrække både nye og etablerede kræfter. Det er både dem, der ønsker at lave et sporskifte i livet til fordel for arbejdet med små børn, og det er dem, som har stor erfaring med praksis, som har behov for en større faglig ballast. Men der er brug for at vi i højere grad at understøtter merituddannelserne og de fleksible og attraktive uddannelsesveje ind til pædagoguddannelsen, som de tilbyder.

Samarbejde på tværs af ministerier

Skal vi lykkes med at få flere ind i pædagogfaget, kræver det et stort samarbejde på tværs af ressortministerier. For eksempel vil en helhedsorienteret tilgang også kræve deltagelse af Børne- og undervisningsministeriet. Alt for få unge med en studentereksamen vælger pædagoguddannelsen. Der er brug for at se på, hvordan man kan gøre det almene gymnasium mere studieforberedende end universitetsforberedende, og give de unge på gymnasierne et større kendskab til professionerne og deres virkeområde.

På samme måde er der brug for et større samarbejde mellem kommuner, regioner, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Professionshøjskolerne om at skabe bedre karriere- og specialiseringsmuligheder indenfor det pædagogiske arbejdsområde. Det vil sige bedre muligheder for, efter endt professionsuddannelse og erfaring fra praksis, at videreuddanne sig – og efterfølgende varetage specialiserede funktioner og opgaver – inden for fx inklusion, tidlig indsats, idræt og sundhed, natur og bæredygtighed og så videre.

Det er en kompleks og nuanceret opgave at sikre børnene den bedste start på livet. Det kræver, at mange aktører fra hver deres position går sammen og er fælles om børnene.

Hvis Danmark skal være verdens bedste sted at være barn, så kræver det et fælles ryk. Vi har brug for, at politikere på tværs af partier – og ministre på tværs af ressortområder – laver en langsigtet og helhedsorienteret plan, som løfter hele det pædagogiske område. Og som motiverer og inspirerer flere unge, men også ældre, til at vælge Danmarks største og på mange måder vigtigste uddannelse.

Kronikken blev bragt d. 12. december 2022 i Information