Konklusioner 

Hvilken daginstitution barnet går i, når det er omkring ét år, betyder meget lidt for, hvordan barnet klarer sig senere hen i indskolingen. Det betyder ikke, at forhold i daginstitutioner ikke er vigtige for de yngste børns udvikling og trivsel, men kan indikere, at mht. de faglige resultater har hjemmet, børnehaven og skolen så stor betydning, at forskelle på tværs af vuggestuer mister deres betydning. Den første daginstitutions betydning for barnets forventede resultat i dansk i 2. klasse varierer mellem -0,5 og 1 normpoint på en skala fra 1 til 100.

Motivation 

Langt de fleste danske børn starter i daginstitution, når de er omkring ét år. Forældrene har altså i løbet af barnets første måneder været ude og vælge, hvilke dagtilbud de vil skrive deres barn op til. Det er et svært valg, og der er i de seneste år kommet mere fokus på at give forældrene nogle redskaber til at vælge. Tidligere studier har vist, at valget af forskellige pasningstilbud kan have en betydning for, hvordan barnet udvikler sig fagligt. I dette studie undersøger vi sammenhængen mellem børnenes resultater i indskolingen og hvilken vuggestue de har gået i. Det er altså en mere snæver analyse, der udelukkende analyserer børn, der går i vuggestue og ikke undersøger betydningen af hvornår barnet er startet. 

Metode 

Analysen er baseret på oplysninger fra et unikt datasæt, der kobler daginstitutionsregistret med arbejdsmarkedsregistret for årene 2008-2014. Analysen omfatter omkring 130.000 børn mellem 1,5 og 2,5 år, hvor de fleste danske børn går i et dagtilbud. Data dækker 97 kommuner og omkring 1.700 daginstitutioner. Den første daginstitutions betydning for barnets resultater i indskolingen bliver estimeret ud fra børnenes socioøkonomiske baggrund. Derefter er betydningen sammenlignet på tværs af daginstitutioner med børn med samme socioøkonomiske baggrund.