Uddannelser

27. jun, 2024

'Blandt Verdens Bedste' - Et inspirationskatalog om uddannelseskvalitet

Uddannelser 

· 27. jun, 2024

'Blandt Verdens Bedste' - Et inspirationskatalog om uddannelseskvalitet

Hent og bliv klogere

DEA har over en årrække udarbejdet analyser, der kan bidrage til at skabe indblik i, hvordan de danske videregående uddannelser klarer sig internationalt. En kortlægning af indikatorer for kvalitetsaspekter på de videregående uddannelser fra 2021 viser, at datakvaliteten for stort set alle tilgængelige indikatorer svinger mellem ringe og mindre god. Hvis man ser bort fra dataproblemerne og tager resultaterne for pålydende, klarer Danmark sig faktisk bedre, end investeringsniveauet ville tilsige. Men Danmark er stadigvæk ikke i toppen.

Derfor bør vi prioritere kvalitetsudvikling på universitetsuddannelserne i Danmark – uanset om vi skal gå fra middelgode til gode eller fra gode til fremragende.

I en LinkedIn-kampagne med navnet #blandtverdensbedste, havde vi i en periode på seks måneder fra efteråret 2023 til foråret 2024 inviteret en række vidende personer på universitetsområdet til at komme med deres bud på tiltag fra udlandet, som med fordel kan inspirere i Danmark. 

Listen er ikke udtømmende, men blot eksempler på, hvilke tiltag man med fordel kan undersøge nærmere. Disse eksempler kan forhåbentlig blive starten på en vedvarende debat om uddannelseskvaliteten på universiteterne. Bidragsydernes indlæg er opsummeret helt kort ud fra det overordnede tema i de enkelte indlæg. Og indlæggende kan findes i deres helhed i bilaget. 

Kontakt for mere information

Tobias Høygaard Lindeberg

thl@dea.nu

+45 51 63 25 70

Mads Fjord Jørgensen

mfj@dea.nu

+45 31 77 22 57