Konklusion

Unges valg af ungdomsuddannelse er relativt ens for elever, der har dårlig trivsel i 9. klasse og øvrige elever, når vi sammenligner elever med det samme faglige udgangspunkt i 9. klasse. Der er dog stor forskel på eleverne, når vi ser på, hvor mange af dem der stadig er på ungdomsuddannelsen et år efter. På de gymnasiale uddannelser falder 13,2 pct. af eleverne, der havde lav trivsel i 9. klasse, fra i løbet af det første år. Det samme gælder kun for 8,2 pct. af de øvrige elever. På erhvervsuddannelserne er det 29,5 pct. af eleverne, der havde lav trivsel i 9. klasse, der ikke længere er på en erhvervsuddannelse, et år efter at de er startet. Det samme gælder for 20,8 pct. af de øvrige elever.

Motivation

I længere tid har unges trivsel været på alles læber, og fra en del læber har det lydt, at usikkerhed, præstationspres og udsving i trivsel er en naturlig del af at være et ungt menneske. Så når unge synes, at det er svært at gå i skole i 9. klasse, er det så bare en midlertidig situation, eller har det faktisk konsekvenser, herunder særligt for deres uddannelsesvej? Derfor har vi undersøgt, hvordan trivsel påvirker de unges uddannelsesvej, og om det så i fald er alle slags trivsel, der påvirker uddannelsesvejen.

Metode

Analysen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og Styrelsen for It og Læring. Vi fokuserer i ana-lysen på folkeskoleelever i 9. klasse fra 2014/15-2019/20 og deres første påbegyndte ungdomsuddannelse. Vi benytter i analysen Børne- og Undervisningsminsteriets indikator for lav elevtrivsel i grundskolen, samt deres distinktion mellem hhv. faglig og social trivsel. Vi definerer selv i analysen, hvornår en elev har hhv. lav faglig trivsel og lav social trivsel.