Konklusion

Der er ikke sket en entydig centralisering af videregående uddannelser i Danmark fra 1998 til 2018. Billedet er mere sammensat. Der er i perioden kommet flere uddannelser både i og uden for de fire store uddannelsesbyer. Andelen af videregående uddannelser, der udbydes uden for de fire store uddannelsesbyer, er den samme i dag som for tyve år siden. Der er blevet flere kommuner, hvor man ikke kan tage en videregående uddannelse (34 mod 40), men samtidig er der blevet flere kommuner, hvor man kan tage et bredere udvalg af uddannelser. Det betyder, at man kan tage mindst fem videregående uddannelser i hver fjerde kommune i Danmark i 2018.

Motivation

De senere år har skiftende regeringer sat fornyet fokus på spørgsmålet om den geografiske spredning af de videregående uddannelser. De politiske initiativer rettet mod at øge spredningen af de videregående uddannelser taler ind i en generel fortælling om, at der er sket en centralisering i Danmark. Formålet med dette notat er at undersøge den geografiske spredning af det videregående uddannelsesudbud i Danmark i perioden 1998 frem til de senest tilgængelige tal fra 2018. Notatet dykker også ned i, hvordan søgningen og optaget på de videregående uddannelser har udviklet sig over tid for at se på, om efterspørgslen på uddannelsesudbud overordnet flugter med placeringen af uddannelsesudbud.

Metode

Analysen er hovedsagelig baseret på registerdata fra Danmarks Statistik om hvilke uddannelser, de studerende er startet på i perioden 1998-2018, hvor Komprimeret elevregister” (KOTRE) er koblet med institutionsregistret. Dertil indgår enkelte analyser af søgningen til videregående uddannelser i 2008 og 2018 baseret på oversigtstabeller fra den Koordinerede Tilmelding.