Konklusion 

En væsentlig større andel af de samlede offentlige forskningsmidler udmøntes gennem forskningsreserven i dag end tidligere (fra 3,8 pct. i 2017 til 20 pct. i 2024). Det betyder, at flere offentlige forskningsmidler forhandles og prioriteres politisk. Analysen finder indikationer på, at prioriteringen af midler til konkrete initiativer er mere fragmenteret i de senere år. Det peger på, at der er behov for at diskutere, på hvilket grundlag initiativer og områder prioriteres gennem forskningsreserven. 

Motivation 

I 2025 udløber FORSK2025 formelt. Det er prioriteringsgrundlaget for den strategiske forskning i Danmark. Et aktuelt spørgsmål er, om der er behov for at nyt prioriteringsgrundlag. Forskningsreserven udgør et væsentligt element i den strategiske forskning. Som indspark til diskussionen af, hvorvidt der er behov for et nyt prioriteringsgrundlag, har vi derfor undersøgt udviklingen af forskningsreservens størrelse og struktur over tid. 

Metode 

Analysen er lavet på baggrund af data om offentlige forskningsmidler fra Danmarks Statistik samt aftaler om forskningsreserver og finanslove fra årene 2012 til 2024.