Konklusion 

Kommunale tilskud til hjemmepasning har en negativ effekt på mødres beskæftigelse, når det overstiger 75.000 kr. om året. Et tilskud på over 75.000 kr. om året sænker mødrenes beskæftigelse med 13 pct. point, svarende til at de arbejder ca. 29 færre dage om året. Børn, der er blevet hjemmepasset, det år de fyldte et år, klarer sig i gennemsnit dårligere både i trivselsmålingerne og i sprogvurderingen i børnehaveklassen. Der er dog indikationer på lidt bedre trivsel hos børn af ufaglærte mødre, der er blevet hjemmepasset sammenlignet med børn af ufaglærte mødre, der har været i dagtilbud. Der er væsentlig større sandsynlighed for, at hjemmepassede børn af ufaglærte mødre er sprogligt udfordrede. For børn af forældre med en kompetencegivende uddannelse, er der ingen signifikante forskelle mellem de hjemmepassede og dem, der har gået i dagtilbud, det år de fyldte et år. 

Motivation 

Kvaliteten af de danske daginstitutioner har været til debat i de senere år og et større antal forældre har udtrykt uro ved at aflevere deres børn. Med det stigende fokus på hjemmepasning ønsker vi i denne analyse at sætte fokus på udviklingen i antallet, der hjemmepasser, hvordan familier reagerer på kommunale tilskud til hjemmepasning og sammenhænge mellem børnenes skolestart og hvorvidt de er blevet hjemmepasset eller har været i dagtilbud.  

Metode 

Analysen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik og interviews med hjemmepassende mødre. Idet der ikke findes data på hjemmepassere, der ikke modtager tilskud fra kommunen, indgår der fire forskellige populationer i analysen. I første del, hvor vi beskriver udviklingen i antallet, der hjemmepasser, inkluderer vi udelukkende forældre, der var i beskæftigelse, inden deres ældste barn i et- til femårsalderen blev født, men var uden for arbejdsstyrken efterfølgende. I analysen af effekterne af tilskud til hjemmepasning indgår danske kvinder, der opfylder de statslige krav for tilskud til hjemmepasning, idet flere kommuner også har krav til at moderen kan tale dansk. I tredje del af analysen, fokuserer vi på børnene og tager dermed udgangspunkt i børn, der ikke er indskrevet i et dagtilbud samt har en forælder, der ikke er en del af arbejdsstyrken, det år de fyldte et år.