Konklusion 

Løn, interesse for uddannelsen og uddannelsesbyens størrelse er det, som betyder mest, når gymnasieeleverne bliver stillet overfor en hypotetisk valgsituation ift. videregående uddannelse. Dernæst kommer socialt studiemiljø. Omvendt har praktikmuligheder, kønsfordeling og dimittendledighed begrænset betydning for elevernes valg af videregående uddannelse. 

Motivation

I en tid med mangel på arbejdskraft indenfor stort set alle brancher er det afgørende, at flest muligt påbegynder en uddannelse, som understøtter faglig interesse, forudsætninger og øvrige præferencer ifm. studie og efterfølgende arbejdsliv, da det har betydning for gennemførelsen. Når analyser dertil viser, at frafald afhænger af bevæggrunde for studievalg, er det perspektivrigt at blive klogere på, hvad der driver studiesøgendes uddannelsesvalg.  

Metode

Knap 3.400 respondenter, som udgøres af elever på studieforberedende gymnasiale uddannelser på andet eller tredje år, bliver i to forskellige surveyeksperimenter stillet overfor fiktive, men dog realistiske valgsituationer. I det ene eksperiment stiller vi respondenterne over for et valg mellem to unavngivne uddannelsesprofiler, der udgøres af ti parametre. I det andet eksperiment undersøger vi, om vi ved at kvalificere de studiesøgendes viden om uddannelserne kan rykke på deres tilbøjelighed til at søge dem.