Tidlig Indsats

26. maj, 2023

Kvalitet i dagtilbud ifølge tilsynsrapporter

Tidlig Indsats 

· 26. maj, 2023

Kvalitet i dagtilbud ifølge tilsynsrapporter

Konklusion

Hvilke kvalitetsmarkører bruger kommunerne, hvordan vurderer de kvaliteten, og hvilke metoder bruger de? Det har DEA undersøgt via analyse af over 2.000 tilsynsrapporter fra før implementeringen af de nye lovkrav til minimumsstandarder til det kommunale tilsyn fra 2022. DEAs undersøgelse finder, at tilsynsrapporterne varierer ift. længde, detaljegrad og metoder. Desuden er vurderingerne generelt meget positive, og tilsynsrapporterne bygger oftest på observationer.  

Motivation

Tilsynsrapporter er udtryk for en bestemt kvalitetsforståelse, og vurderingen af hvorvidt daginstitutionerne lever op til den. Samtidig er der pr. 1. januar 2022 indført nye lovkrav på området, hvorfor det bliver interessant at sammenligne kommunernes tilsynspraksis før og efter disse ændringer. Denne rapport gør således status på kvaliteten jf. tilsynsrapporterne før implementeringen af de nye lovkrav. Derfor vil den kunne bruges som sammenligningsgrundlag for en opfølgende rapport i 2024, der gør status på kvaliteten jf. tilsynsrapporter efter implementeringen af de nye lovkrav. Samtidig er tilsynsrapporter et hidtil uudnyttet datamateriale, der kan give et indblik i hvordan kommunerne selv bedømmer kvaliteten i deres dagtilbud. 

Metode

Vi har brugt både kvantitativ og kvalitativ indholdsanalyse i undersøgelsen. I den kvantitative del foretog vi deduktive ordfrekvenssøgninger for at finde de oftest forekommende nøgleord i det samlede datagrundlag. Desuden har vi foretaget induktive ordfrekvenssøgninger for at finde forekomster af specifikke søgeord og -strenge. I den kvalitative del foretog vi en tematisk analyse af 107 tilfældigt udvalgte tilsynsrapporter, hvor vi bl.a. har set på vurderinger af kvaliteten.  

Kontakt for mere information

Jon Østergaard Eilenberg

je@dea.nu

+45 25 65 94 30