Uddannelser

14. aug, 2025

Kvalitet og nøgleudfordringer på erhvervsuddannelserne

Uddannelser 

· 14. aug, 2025

Kvalitet og nøgleudfordringer på erhvervsuddannelserne

Motivation  

I maj 2025 løftede regeringen sløret for sine planer med sit syvende ”Forberedt på fremtiden”-udspil omtalt som ”en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne”. Her får uddannelserne bl.a. et permanenttakstløft til selv at vurdere, hvor der er mest brug for at øge kvaliteten. Der findes dog ingen eksplicit definition af, hvad kvalitet egentlig er på erhvervsuddannelsesområdet. Dette projekt vil derfor skabe et billede af, hvad kvalitet på erhvervsuddannelser er, hvor de største udfordringer er og hvordan kvaliteten bedst styrkes. 

Konklusion  

Analysen præsenterer en idealtype for en kvalitetsmodel, hvor hovedfokus er elevens læringsbane fra uddannelsens start til slut. Det er en afgørende præmis, at hverken skoler, lære-/elevpladser eller faglige udvalg kan beslutte, hvilke valg elever og lærlinge træffer, eller hvor motiverede de pågældende elever og lærlinge er. De kan i stedet for skabe et uddannelsesmiljø og et læringsmiljø, der giver eleverne lyst til at søge ind og deltage i undervisningen – altså skabe de bedste betingelser for, at eleverne lykkes.  

Metode  

Rapporten bygger på data fra litteraturkortlægninger, interviews og en workshop med nøglepersoner i erhvervsuddannelsessektoren. Analysen er finansieret af Novo Nordisk Fonden i samarbejde med Villum Fonden og LIFE Fonden. Det er dog alene DEA, som står til ansvar for rapportens resultater og konklusioner. 

 

Kontakt for mere information

Helle Marie Stoltenborg

hm@dea.nu

+45 23 27 88 21