Tidlig Indsats

1. jul, 2024

Lærermanglen rammer skævt

Tidlig Indsats 

· 1. jul, 2024

Lærermanglen rammer skævt

Konklusion 

Skoler med en større andel elever, hvor forældrene ikke har en videregående uddannelse, har en lavere andel undervisere med en læreruddannelse end skoler, hvor elevernes forældre har længere uddannelser. Det skyldes bl.a. at lærerne i højere grad forlader skoler med en lavere andel forældre med en videregående uddannelse for at undervise på en anden folkeskole i samme kommune. Underviserne uden en læreruddannelse underviser i betydeligt mindre grad end lærerne alene i deres primære fag. F.eks. bruger 30 pct. af pædagogerne det meste af deres undervisningstid på faget dansk, hvor 70 pct. af dem underviser sammen med en uddannet lærer.   

Motivation 

Det er tidligere fundet at elever, der undervises af uddannede lærere klarer sig bedre, men også at der er mangel på lærere, og at flere lærere forlader undervisning i folkeskolen. For at undgå at den stigende lærermangel rammer socialt skævt og skaber kvalitetsforskelle i undervisningen på tværs af folkeskoler indenfor samme kommune er det afgørende at forstå motivationen bag lærernes skolevalg. 

Metode 

Analysen bygger på lærer-elevregistret fra STIL, der indeholder oplysninger om hvilke undervisere, der underviser hver enkelt fag i klasserne. Registret er koblet med information om både undervisere og elevers baggrundskarakteristika. Data dækker perioden 2013-2019 og 2021. Analysen fokuserer på undervisere i folkeskolen i 1.-9. klasse.    

 

Kontakt for mere information

Lena Lindbjerg Sperling

lls@dea.nu

+45 28 30 38 26