Motivation

Adgang til uddannelse er en vigtig præmis for at sikre social mobilitet i et samfund. Forventningen om de muligheder er et kerneelement i det danske velfærdssamfund, fordi graden af social mobilitet afslører vores samfunds evne til at realisere lige muligheder. Ligesom uddannelse kan hjælpe folk væk fra et liv med dårlig indkomst og være med til at sikre, at færre ressourcer går tabt blandt de laveste samfundslag.

Unge bliver da også mere og bedre uddannet, da niveauet er blevet løftet markant gennem de seneste 15 år. Det viser denne analyse fra Tænketanken DEA. Udviklingen er positiv og er særligt drevet af, at flere unge tager en videregående uddannelse end tidligere. I 2006 havde knap hver tredje 35-39-årige en videregående uddannelse mod knap hver anden i 2018. Samtidig er andelen, der står uden uddannelse i slutningen af trediverne, faldet fra godt 25 til 20 pct.

Tendenserne peger på, at uddannelsesmobiliteten er forbedret gennem de seneste 15 år. Spørgsmålet er imidlertid, om alle på tværs af opvækstvilkår har kunnet drage lige store fordele af udviklingen?

Tidligere studier har vist, at Danmark er karakteriseret ved relativ høj social mobilitet og lav ulighed sammenlignet med mange andre vestlige land, når indkomst anvendes som mål. Men samtidig har tendensen i Danmark været, at den sociale mobilitet målt på indkomst er blevet en smule forringet i de seneste 10-12 år.

Globalisering og teknologisk udvikling er begge bud på trends, der fører til et pres på personer med relativt få formelle kompetencer i forhold til løn og beskæftigelse. På det mere nære plan har bl.a. ændrede familiestrukturer og særligt mødres beskæftigelse også spillet en rolle.

I forhold til sammenspillet mellem social mobilitet og trends som øget globalisering og teknologisk udvikling er et godt udgangspunkt for fortsat høj social mobilitet derfor, at unge opnår det uddannelsesniveau, som de har evner til uanset deres familiemæssige baggrund, og det er derfor oplagt at se på, hvordan fx unge fra relativt ressourcesvage hjem klarer sig i uddannelsessystemet. Og om de nedadgående tendenser i forhold til indkomstmobilitet også gælder her. Dette ser vi nærmere på her ved hjælp af registerdata fra Danmarks Statistik.

Hovedbudskaber

Markant uddannelsesløft blandt unge de seneste 15 år
Mens unge aldrig har fået så meget uddannelse som i dag, er der én undtagelse, nemlig danske mænd, som er vokset op med forældre i den laveste indkomstgruppe. De har som den eneste gruppe ikke forbedret deres overordnede uddannelsesniveau.

For unge født i 1981 var det omtrent hver tredje opvokset i familier med de 20 pct. laveste indkomster, der stod uden uddannelse som 35-årig. Kun lige over 10 pct. af unge fra samme årgang opvokset i familier med de relativt højeste indkomster stod uden uddannelse på samme tidspunkt.

Samtidig er sandsynligheden for at unge ender uden uddannelse, faldet mest for unge opvokset i de mest ressourcestærke familier, målt på indkomst siden 2001. For unge opvokset i højindkomstfamilier er sandsynligheden for at stå uden uddannelse som 35-årig faldet med mere end 45 pct., mens sandsynligheden er faldet med knap 10 pct. for unge opvokset i lavindkomstfamilier.

På den ene side viser dette, at sandsynligheden for at stå som ufaglært som 35-årig er faldet på tværs af alle unge, men at der på den anden side har været en klar tendens til, at sandsynligheden er mindsket mest for unge fra mere ressourcestærke familier.

Samtidig har andelen af ufaglærte 35-årige for henholdsvis mænd og kvinder ændret sig meget forskelligt siden 2001. Andelen af kvinder, der står uden uddannelse som 35-årig, er faldet for alle uanset forældrenes indkomstniveau, dog igen klart mest for kvinder opvokset i relativt ressourcestærke hjem. Fx er andelen for ufaglærte kvinder opvokset i topindkomstgruppen mere end halveret på 15 år fra 20 til otte pct., mens den er faldet fra 38 til 30 pct. for kvinder fra lavindkomstgruppen.

Modsat kvinderne ender relativt flere mænd opvokset i lavindkomstfamilier uden uddannelse i dag end for 15 år siden. Faktisk har kvinderne oplevet et klart større fald i andelen af 35-årige, der står uden uddannelse, på tværs af alle indkomstgrupper sammenlignet med mændene siden. Og dette er fra et ellers nogenlunde ens udgangspunkt i 2001.

For personer født i 1966 var det 27 pct. af alle kvinder, der endte som ufaglærte, mens det samme gjorde sig gældende for 28 pct. af mændene. For årgangen født i 1981 var kvindernes andel faldet til 16 pct., mens mændenes kun var faldet til 24 pct. Derved er det mænd, og særligt dem fra relativt ressourcesvage hjem, der ikke har oplevet den samme fremgang i uddannelsesmobiliteten som andre grupper.

Figur 5: Ændring i andel af ufaglærte 35-årige opdelt efter køn og forældres indkomstniveau 20 år tidligere, 2001-2016 

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik 

Unge med ikke-vestlig baggrund har løftet sig mest uddannelsesmæssigt
Andelen af unge med bopæl i Danmark som 15-årige, der som 25-årige havde en erhvervskompetencegivende uddannelse, lå på 52 pct. i 2000, mens den tilsvarende andel for unge med ikke-vestlig baggrund lå på 22 pct. Denne andel lå i 2018 på ca. 55 pct. for unge med dansk baggrund og på 43 pct. for unge med ikke-vestlig baggrund. Der er altså sket en markant forbedring i uddannelsesniveauet blandt unge med ikke-vestlig baggrund sammenlignet med danske unge.

Stigningen i andelen af unge med ikke-vestlig baggrund er drevet af, at en langt større andel af unge med ikke-vestlig baggrund tager en videregående uddannelse nu end tidligere. I 2000 lå andelen af 25-årige med videregående uddannelse på 7 pct. for unge med ikke-vestlig baggrund. I 2018 er den steget til 27 pct. For danske unge er andelen steget 16 til 30 pct. Så på bare 20 år har gruppen af unge med ikke-vestlig baggrund altså næsten lukket forskellen til danske unge. Og det gælder også, hvis vi kun ser på drenge eller piger.

På erhvervsuddannelsesområdet har andelen af unge med ikke-vestlig baggrund med en erhvervsuddannelse ligget nogenlunde konstant. I 2000 lå andelen på 15 pct. for derefter at stige til omkring 20 pct. I de senere år er andelen dog faldet lidt igen, så i 2018 havde 16 pct. af de 25-årige med ikke-vestlig baggrund en erhvervsuddannelse. For danske unge er der til gengæld tale om et konstant fald, da andelen af 25-årige med dansk baggrund med en erhvervsuddannelse er faldet fra 36 pct. i 2000 til 26 pct. i 2018.

Fremgangen i uddannelsesniveauet blandt unge med ikke-vestlig baggrund er altså primært drevet af, at flere unge med ikke-vestlig baggrund tager en videregående uddannelse.

Geografiske forskelle i social mobilitet
Der er samtidig en del forskel i indkomst- såvel som uddannelsesmobiliteten på tværs af kommunerne. Sandsynligheden for at gå fra bund til top i indkomstfordelingen er størst for unge opvokset i kommuner nord for København samt i et par midtjyske kommuner sydvest for Århus. Omvendt har unge opvokset i lavindkomstfamilier på Sydsjælland, Lolland og Falster typisk haft sværere ved at rykke op gennem indkomstfordelingen i forhold til andre fra samme årgang.

Kommunerne Vallensbæk, Hørsholm og Gentofte har således de højeste andele af unge, der går fra bund til top, med andele mellem 21 og 25 pct. Vejen, Middelfart og Nordfyns Kommune har de laveste andele på 5-6 pct.

I forhold til uddannelsesmobilitet ser vi på andelen af unge fra lavindkomstfamilier, der ikke er ufaglærte som 35- årige. Dette mål for uddannelsesmobilitet afspejler på den ene side, hvordan unge fra relativt ressourcesvage familier formår at klare sig godt i uddannelsessystemet. På den anden side afspejler andelen af unge, der ikke bliver ufaglærte, ikke kun de unge, der har opnået et af de højest mulige uddannelsesniveauer. Dette er en smule i kontrast til andelen af unge, der går fra bund til top indkomstmæssigt, der netop kun ser på de unge, der har bevæget sig op helt op i toppen af indkomstfordelingen.

Tilsvarende andelen af unge, der går fra bund til top indkomstmæssigt, har en del kommuner omkring København blandt de højeste andele af unge fra lavindkomstfamilier, der ikke er ufaglærte som 35-årige. Eksempelvis har Hvidovre Kommune blandt de højeste andele af unge, der går fra bund til top, samtidig med at kommunen også har blandt de højeste andele af unge fra lavindkomstfamilier, der står uden uddannelse som 35-årig.

Omvendt er fx nordvestfynske kommuner karakteriseret ved at have relativt få unge, der går fra bund til top, samtidig med at relativt mange unge opvokset i lavindkomstfamilier har en uddannelse bag sig som voksne. Den sidste gruppe af kommuner er dem, der er lav mobilitet målt på både indkomst og uddannelse som fx et par sydsjællandske kommuner.

Implikationer

Helt overordnet kan vi se, at den sociale mobilitet er kommet under pres i de senere år, da forældres indkomstniveau i dag betyder mere for unges indkomst som voksne end tidligere. Samtidig får unge i dag mere og bedre uddannelse end nogensinde før. Dette gælder for alle på nær en specifik gruppe, nemlig drenge fra ressourcesvage hjem.  

Vi står altså overfor en udfordring med at få drenge fra ressourcesvage hjem løftet ind i uddannelsessystemet på samme vis, som det er lykkes med fx pigerne. Tidligere har denne udfordring blandt andet bestået i at få mænd med ikke-vestlig baggrund ordentligt integreret i uddannelserne, men i dag gælder denne udfordring i lige så høj grad også mænd med dansk baggrund.

Alle prognoser peger mod, at vi i fremtiden får brug for mere uddannet arbejdskraft, og at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde. Så hvis vi vil sikre et fortsat højt niveau af social mobilitet i Danmark, skal vi arbejde målrettet med, at endnu flere unge opnår det uddannelsesniveau, som de har evner til uanset deres familiemæssige baggrund.

Metode

Datagrundlaget for analysen er alle personer født i årene 1966-1981 og som boede i Danmark, da de både var 15 og 35 år samt deres forældre. Omdrejningspunktet er dels indkomst- og uddannelsesniveauet for disse årgange i årene omkring deres 35-års fødselsdag og dels deres forældres tilsvarende indkomst- og uddannelsesniveau tyve år tidligere. Derfor er populationen betinget på, at personerne boede i Danmark i det år, hvor de fyldte 35 år, og at de samt deres forældre boede i Danmark tyve år tidligere. Alt i alt indgår der 980.000 personer født i årene 1966-1981.

På indkomstsiden er analysen baseret på lønindkomsten og nettooverskuddet fra egen virksomhed. Indkomsten er altså fokuseret på den del, personer opnår ved at være i beskæftigelse eller aktivt erhvervsdrivende. Af samme årsag bliver hverken overførselsindkomster eller kapitalindkomst medregnet, og indkomsten er opgjort før skat. Dette er valgt som indkomstbegreb for at afspejle afkastet af arbejdskraftens produktive afkast, der i hvert fald til dels afhænger af den enkelte investering i uddannelse.

Indkomsten for både børn og forældre er opgjort som et treårigt gennemsnit for at minimere risikoen for, at opgørelsen bliver påvirket af tilfældige udsving i indkomsterne i enkelte år. For de unge er indkomsten opgjort, mens de var 33-35 år, mens forældrenes indkomst er opgjort 20 år tidligere. Derved er det indkomsten i årene 2013-2015, der danner udgangspunkt for personer født i 1980, mens udgangspunktet deres forældres indkomstniveau tager udgangspunkt i årene 1994-1996. Begge grupper bliver opdelt i 100 lige store grupper alt efter deres indkomststørrelse, og det er sammenhængen mellem disse to rangeringer, der afgør indkomstmobiliteten.

Mobiliteten i uddannelsesniveau på tværs af unge og deres forældre er opgjort på tilsvarende måde. Det vil sige, at det er personers højest fuldførte uddannelse i det år, hvor de fylder 35 år, der er udgangspunktet for årgangene fra 1966-1981. Og på samme måde er forældrenes uddannelsesniveau opgjort tyve år tidligere. Forældrene bliver derefter opdelt efter den højest fuldførte uddannelse blandt dem.