Forskning og Innovation

1 minuts læsning

1. nov, 2016

Vækstbidraget fra investeringer i forskning

Forskning og Innovation 

1 minuts læsning · 1. nov, 2016

Vækstbidraget fra investeringer i forskning

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

+45 30 22 67 92

En ny analyse fra Tænketanken DEA estimerer virksomheders investeringer i forsknings og udviklingsprojekter (FoU) og deres bidrag til den samlede vækst i den samfundsmæssige økonomi over de seneste årtier. Analysen estimerer med udgangspunkt i en vækstbidragsanalyse, at den direkte effekt fra investeringer i forskning og udvikling udgør 4-8 procent af den samlede vækst. Desuden viser analysen, at der er sket en acceleration i det direkte vækstbidrag for FoU fra 1990’erne til 2000’erne.

Forskningen giver viden, som spreder sig i samfundet gennem forskellige kanaler. Derfor kan forskning have en yderligere effekt på samfundets udvikling. Når denne indirekte effekt medregnes, kommer analysen frem til, at det samlede vækstbidrag udgør cirka 15 procent af den samlede vækst i den markedsmæssige økonomi. Analysemetoden er dog behæftet med stor usikkerhed, og disse usikkerheder kan medføre en under- og overvurdering af væksteffekterne fra forskning og udvikling.

Projektet er lavet på foranledning og finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation. 

Kontakt for mere information

Kristian Thor Jakobsen

ktj@dea.nu

+45 30 22 67 92